Kommentarer til: Hvad siger man når nogen har mistet?

Af: Marie

Marie — Fri, 27 Aug 2010 19:19:18 +0000

Jeg kigger på maleri. Det er et maleri, som hedder Kolonihave. Kunstneren hedder Ruth Smith, og jeg så det først gang på Kvindemusseet. Det forestiller en masse farverige og dejlig huse i et koloniområdet. Blikfanget er dog en lille rød barnevogn. Ser man nærmere efter, opdager man også en lille lyshåret pige stå med haveslangen i haven. Ved grusvejen står naboerne og venner på rad og række for at beskue dette. Jeg tænker på det barn, vi ikke fik. Det barn vi mistede i 20. uge, fordi fostervandet af uforklarlige årsager gik før tid. Det valg vi træf, pga. en dårlig prognose for et barn i maven uden fostervand. Billedet var min drøm, en drøm som endnu engang bristede. Det gør så ondt, og hver dag mærker jeg denne dybe, dybe sorg, man har når ens lille lykkelig nyhed på et splitsekund ændres. Livet går videre, og det gør det også for alle omkring os, men for os, går det bare lidt langsommere..det er ikke noget at gøre, ikke så meget at sige – kun at jeg aldrig håber nogle vil komme til at opleve den samme smerte.

Af: mia

mia — Sun, 08 Nov 2009 23:22:56 +0000

Her sidder jeg så i en stue med stearinlys og julelys der er varme, men indeni er der nærmest tomt, føler man er ved at blive kvalt… det er nu 3 mdr siden jeg mistede mit ufødte barn…. familie og venner prøver at være der på alle forskellige måder men lige meget hjælper det! det er stadig mig som sidder med smerten og alle følelserne, at kunne mærke liv som pludselig er væk. der er ingen som forstår det man går igennem… og følelserne kan kun forståes af dem som har prøvet det.

jeg synes det er så svært og selvom man siger tiden læger alle sår, og med tiden bliver det letter ja det kan godt være, men det vil altid være i en, og der går lang tid før man kommer der til….

jeg vil altid elske og savne mit barn som jeg har kunne mærke i min krop som nu er blevet taget fra mig

Af: han

han — Sat, 07 Nov 2009 12:32:01 +0000

Hej allesammen
Landforeningen til støtte ved spædbarnsdød, har kontaktpersoner over hele landet og der er støtte at hente.
Jeg er en “gammel rotte” i dette her. Mistede selv barn for mange år siden og har som fysioterapeut kørt efterfødselshold i Århus for kvinder, der har mistet før, under eller efter fødslen igennem 12 år.
Igennem tiden er der kommet kvinder fra det meste af Jylland og et par stykker fra Fyn på mine hold, da tilbuddet desværre ikke findes andre stedet vest for storebælt.
Jeg kan kontaktes på hanne-57@hotmail.com, i tilfælde af tilmelding til et af min hold.
vh Hanne

Af: sara

sara — Wed, 07 Oct 2009 11:39:24 +0000

hej gitte,

jeg ved godt hvordan du har det, har mistet en datter som jeg har skrevet

men for 4 måneder siden kørte min kæreste galt og endte i koma og måtte i en respirartor for at holde ham i live da begge hans lunger var klappet, men jeg var gravid med tvillinger på det tidspunkt kun 6 uger henne. 1 uge efter hans ulykke abortede jeg på grund af alt det pres spykisk og savner ham stadig rigtig meget den dag idag.. jeg mistede ikk kun 1 kæreste jeg mistede også 2 børn mig og ham havde glædet os sååååå meget til at få

Af: sara

sara — Wed, 07 Oct 2009 11:34:10 +0000

hej jeg blev gravid som 14 årig er 17 år idag og gravid igen. men jeg mistede en lille pige dengang jeg var 4 måneder henne og da jeg skulle scannes var der ikke noget hjertelyd. jeg brød fuldstændig sammen, men jeg er bange, bange for at det sker igen, jeg gik ikke ud af lejligheden i 2 måneder fordi jeg var så ked af det og knust og de fleste af mine venner sagde bare at jeg nok skulle være glad for det skete, men selv den dag idag kan jeg ikke se det gode i det, jeg fødte hende d 22 decmeber i år 2006 så var ikke så glad juleaften, ville ikke engang åbne mine fødselsdags gaver til min fødselsdag d. 28 dec..

har i nogle gode råd til hvad jeg skal gøre?

varme hilsner fra sara

Af: Gitte

Gitte — Fri, 28 Aug 2009 15:04:14 +0000

Hejsa…
Jeg abotere sidste sommer, jeg var (kun) 7 uger henne… Min mand og jeg prøver virlig hårdt på at blive gravid, og alle omkring os bliver bare gravid lige nu.
Det var bare et rigtig ønskebarn, vi glædede os helt vildt. Jeg har aldrig prøvet noget så fantastisk, som at skulle fortælle det til den kommende far og de kommende bedsteforældre.
Jeg har det lidt lige som en længere oppe har beskrevet, nogen gange ønsker jeg også at andre skal miste/abortere, bare så jeg ikke er alene om det. Vi håber virkelig hver måned at nu er den der, og jeg var faktisk ret sikker denne, havde det ligesom på fornemmelsen, og så har jeg fanme lige fået mens…
Jeg er så træt af dethele, vil bare så gerne være mor…
Jeg ved godt, at i for hold til mange af jer andre, så det her jo ingen ting, jeg er virkelig ked af det på jeres vegne, og håber så meget at I på den ene eller den anden måde finder en måde at komme videre på…
De bedste tanker…

Af: Gitte

Gitte — Fri, 28 Aug 2009 14:40:07 +0000

Hejsa, jeg mistede mit lille barn sidste sidste sommer. Jeg var (kun)i 7. uge, men vi glædede os helt vilt. Og jeg har aldrig prøvet noget så fantastik, som at skulle fortælle det til de kommende bedsteforældre.
Men jeg har det på samme måde som enhar beskrevet længere oppe, jeg bliver virkelig også minundelig når jeg høre om andre der bliver gravid. Vi har et hold venner, som har en datter på 3, de vil gerne have nr 2, men hun måtte ikke for lægen, lang historie, defik så grønt lys, her lige før sommerferien, og hun er allerede gravid, da de fortalte det, havde jeg virkelig svært ved at være glad på deres vejne, man må ikke, men et eller andet sted håber jeg hun mister…
Min mand og jeg har virkelig prøvet at blive gravid, sidden sidste sommer, og jeg troedefaktisk den var der denne gang, havde det ligesom på fornemmelsen. Og så har jeg fanme lige fået mens… Vi har ingen…
Sidste år da jeg lige havde mistet, skulle jeg på apotekket efter noget, og pigen foran mig, skal selvfølgelig have en fortrydelses pille, jeg fik det så dårligt.
Hvorfor er verden bare så uretfærdig.
Der er virkelig ikke mange som forsår en, jeg hører altid den, at der er så mange som mister, du bliver snart gravid igen, fatter folk bare ikke at det rent faktisk gør ondt hver gang de siger det…
Knus Gitte

Af: Tanja

Tanja — Wed, 26 Aug 2009 12:08:49 +0000

Kære Tina,

Sikke en sørgelig historie. Jeg føler med dig.
Min mor har mistet 3 børn fordi de blev født for tidligt og jeg husker min lillebror som lå helt kold og stille i sin lille kiste.
Jeg håber du kommer videre og finder lykken igen. Dejligt at du holder sammen med din mand, der er mange relationer der bliver brudt grundet tabet af et barn.

Du og din familie er i mine tanker.

Kærlige hilsner

Af: Tina

Tina — Tue, 25 Aug 2009 13:32:42 +0000

Hej Stella.
Jeg vil lige give dig en kommentar til at du ikke kan finde nogen sorggruppe på nettet, der vil jeg sige at http://www.barnlille.dk har hjulpet mig meget og stadig hjælper mig i min hverdag, måske den sørgende familie kan få glæde af den side.
Hilsen Tina, Liams stolte mor!

Af: Tina

Tina — Tue, 25 Aug 2009 13:29:32 +0000

Hej alle.
Jeg mistede for snart 5 måneder siden min lille søn Liam, på 7 uger.
Liam “sov” en onsdag morgen endelig igennem for første gang, glædede mig sådan til at komme ind og tage ham op af hans lille blå seng, da jeg åbner døren kan jeg mærke at der er noget galt, Liam ligger med hovedet nedad, og hans lille krop er blå og kold.
Jeg giver Liam førstehjælp og min mand køre os til middelfart sygehus med 200 i timen, på sygehuset arbejder de i Liam i 1 time og kommer derefter ud og fortæller at Liam har glemt at trække vejret!
Pludselig var der ingen at tage sig af mere, ingen der skulle mades, skiftes eller puttes om.
Alt var tomt og alt mindede om min lille søn.
Vi er efterfølgende flyttet fra det hus hvor Liam levede sine 7 uger, og det har hjulpet mig til at komme igennem denne sorg.
Savner min søn hver dag.

I evig kærlighed, din stolte mor! <3