Ugens tip: Spar penge på bleer




Denne uges tip kan spare dig for mange tusinde kroner i den tid hvor dine børn bruger ble, og alligevel give dig komforten og sikkerheden ved en kvalitetsble.

Med erfaring fra mere end 10.000 bleskift bag os, har vi tilladt os at drage den ikke særlig forhastede konklusion, at de gode bleer er for dyre og de billige er for dårlige.

Der var et tidspunkt hvor vores første datter, når hun havde fået ren ble på, altid rakte ned for at mærke hvilket mærke det var, hvorefter hun begyndte at græde hvis ikke det var en Libero.

Men vi syntes at 160-170 kroner var dyrt for 50-60 bleer og prøvede os derfor igennem alle de billige mærker. Vi fandt dog, at selv diverse forbrugerprogrammer fortalte os, at de billige bleer var ligeså gode som de dyre, så var de det bare ikke i virkeligheden.

De billige havde ikke den samme pasform, og lækkede derfor både det ene og det andet ud af buksebenene, selvom der ikke var ret meget i bleen. Eller de kunne ofte ikke holde en hel nat, uden at der blev tisset igennem.

Heldigvis opdagede vi, at både Libero og Pampers jævnligt var på tilbud til 90-100 kroner pr. pakke, hvorved vi faktisk kunne spare hele 40%. Og hvis vi så kunne strække vores lager indtil næste gang der var tilbud, så kunne vi få kvalitetsbleer til samme pris som de billige.

De viste sig at hvis vi, når der var tilbud, købte fire pakke, så kunne de række indtil der igen var tilbud et eller andet sted. Derfor har vi kun et par gange købt Libero eller Pampers til fuld pris. Resten af gangene har vi kun givet 89 eller 99 kroner for dem.

Med ca. 3.000 bleer pr. barn, hvilket er lavt sat, kan du spare omkring 3.500 kroner pr. barn. Det er hele det første års børneopsparing og lidt til. Efter 20 år kan de penge med rente og rentes rente på en børneopsparing, nemt være blevet til omkring 12.000 kroner.

PS: Nu er det endnu nemmere! Fandt lige en »ble-tilbuds-service« på nettet. Se den her.

Relaterede artikler:

  1. Ugens tip: Spar penge på madbudgettet
  2. Ugens tips: Spar på energien
  3. Ugens tips: Spar penge på Sommerudsalget
  4. Ugens tip: Billigt kvalitetstøj til børn

Comments

  1. Pigen says:

    … Og her: http://www.tilbudsugen.dk kan man bare indtaste den vare man søger (på tilbud). Meget smart :)

  2. Carina says:

    Hejsa.
    Jeg er IKKE enig i denne ble-debat. Min erfaring med Pampers er, at det er noget skrammel for at sige det rent ud. Bleen lugter fælt af både tis og prut med det samme der er lavet i den og virker hurtig både våd og tung.
    Libero er ok.
    Men den ble der passer os bedst her i huset er fra Aldi. Og de laver 3-6kgs bleer hvilket jeg har oplevet at alle mærker ikke gør.
    Aldis bleer (3-6kg og 5-8kg) koster 99,95 for 90 stk, hvillket er billiger end både Libero og Pampers selv når disse er på tilbud.
    Hilsen Carina, Gustavs mor:)

  3. Mette,mor til Mikkel 8 uger says:

    Jeg er fuldstændig enig med Pete Andersen. Jeg prøvede Libero da vi fik en pakke gratis i deres “Barselspakke” – dem var vi glade for. Men som andre nævner er de lidt pebrede i pris – så vi prøvede os igennem alle “billig-mærkerne”.

    Det er rigtigt at Aldis “Vibelle” er en fin ble i blød kvalitet – men urinen løber om på ryggen, og afføringen suser ud ved buksebenet – selvom mængden er begrænset. Der mangler elastik i ryggen etc. Det er vores erfaring.

    Så vi må nok igang med de dyrere mærker – så slipper vi måske for at vaske tøj helt så ofte som vi gør nu!

  4. Ida Larsen says:

    Hej.
    Min erfaring (og min mors der er dagplejemor) er at man ikke kan generalisere hvilken ble der sidder godt og hvilken der ikke gør. det kommer helt an på barnet. Min mor havde bl.a. to børn der var lige gamle der begge brugte pampers. Hos det ene barn sad de perfekt og på det andet sad de absolut ikke godt og de lækkede. Så det kommer an på barnets facon og hvordan kiloen bliver fordelt.

    Så det jeg konkluderer er at man bliver nød til at prøve sig frem.

    Hjemme hos os er det Vibelle (dem fra Aldi) og Pampers der dur…

Skriv en kommentar...

*