Dette har stået på de seneste 4 år, og vi har forsøgt, dog den ene mere end den anden.

For ca. 1 år siden blev vi enige om at det var ved at være et problem så vi måtte blive enige.
Vi startede derfor med mors måde, og jeg forsøgte at følge det og har måtte æde en del ting som jeg ikke er enig i, men gjorde der for børnene.
Efter mors tid var gået så var det så fars måde, men der er ingen støtte at finde, det er igen som for 1 år seden, der er ingen vilje til at prøve.

Det sætter pres på forholdet, måske fordi jeg mener at jeg bliver uretfærdigt behandlet.
Sikkert så har jeg ikke lagt 100 % i mors måde da der har været gange hvor jeg er blevet så harm over den måde mine børn opføre sig, men jeg gav minimum 80 %.
Jeg forventede det samme og fik kun en lang næse.

Jeg har flere gange forsøgt at forklare at jeg ikke mener hendes måde virker, da der ikke er sket meget det seneste år.
Jeg erkender at jeg er mere streng end mor er, men når ens barn smider sig og skriger så ser jeg kun en udvej – ungen under armen og ud af butikken.

Nu skrev jeg Ungen, for lige i sådan en situation skifter mine piger status fra fars pige til Ungen, mest fordi jeg ikke vil udsætte andre for mine børns udskejelser.
Havde pigerne været ude at handle med mor så havde hun ignoreret barnet, men det løser i mine øjne intet.

Her kommer mit spørgsmål så endelig !
Hvordan løser vi dette, da mor ikke er villig til at prøve far måden og far mener at mor måden ikke virker ?

Jeg har lagt mærke til at hvis udgangspunktet er, at ansvaret er 50/50 så har den andens halvdel en tendens til at vokse på bekostning af min halvdel, men hvis udgangspunktet er, at det 100/100 så er der ikke så mange undskyldninger for ikke at gøre de vigtige ting…

Mange frugtbare hilsner
Graviditet.dk