Rigshospitalet i København er landets førende forskningshospital og med ca. 4000 fødsler om året, er fødeafdelingen på Rigshospitalet blandt de største i landet.
Her får du lidt fakta om fødeafdelingen på Rigshospitalet så du nemmere kan vælge fødested. I princippet har du jo frit sygehusvalg, også til fødsler. Dog har lokalbefolkningen i hospitalets optagelsesområde fortrinsret…
Valg af fødested foregår således: Ved det første besøg hos din læge, taler I om, hvor du gerne vil føde, og lægen sender derefter dine papirer til det hospital, du ønsker at føde på. Hvis der ikke er plads, får du besked, og du kan blive nødt til at vælge et andet hospital.
Hvis du selv, i løbet af din graviditet, ombestemmer dig med hensyn til fødested, skal du hurtigst muligt henvende dig til fødeafdelingen på det hospital, du indledende har valgt og fået accept fra.
Fakta om Rigshospitalets fødeafdeling:
- 4000 fødsler om året/11 fødsler i døgnet
- 9 fødestuer og 180 jordemødre, læger og sygeplejerske tilknyttet
- Familiestuer hvor også partneren kan overnatte
- Børnelæger og neonatalafsnit til for tidligt fødte
- Også vandfødsel, hjemmefødsel og ambulant fødsel
- Specialafdelinger for fødende med hjertesygdomme og diabetes m.m.
- Akupunktur
Link til Rigshospitalets Fødeafdeling.
Hvad mener du? Har du født på Rigshospitalet? Hvad synes du om oplevelsen? Fortæl! Skriv en kommentar…






Hej
Jeg har termin den 23 december 2008 og har valgt Rigshospitalet men fik igår en skrivelse fra Gentofte Hospitalt, som jeg ikke vil føde på. Mit andet valg var Hvidovre. Det som der bliver skrevet: “Hvis dit primære valg ikke har plads skal du vælge et andet”, var også det min læge sagde til mig, men alligevel fik jeg igår en en skrivelse fra Gentofte. Hvordan forholder jeg mig nu? Min læge kan jeg ikke komme i kontakt med.
MVH
Pia