Et forsøg foretaget i Skotland viser, at en stor del af de mange tusinde kemiske stoffer, vi hver dag omgiver os med, kan være med at skabe øget barnløshed.
Desværre kan man endnu ikke sige præcist hvilke stoffer der skader og hvilke der er harmløse. Derfor er det svært at begrænse brugen af de skadelige stoffer…
Man har allerede i mange år vist at visse plastikstoffer, som f.eks. polycarbonat, kan forårsage dårlig sædkvalitet hos manden. Nu viser forsøg at de samme stoffer også kan ødelægge den kvindelige side af forplantningen. Problemet er at mange plastikstoffer indeholder kemiske stoffer, som påvirker kroppen på samme måde som det kvindelige kønshormon østrogen.
Forsøgene blev ledet af Dr Paul Fowler fra »University of Aberdeen« i Skotland, og han har fornylig fremlagt resultaterne på det årlige møde i »European Society of Human Reproduction and Embryology« (ESHRE). Mødet foregik i den franske by Lyon og havde som hovedtema spørgsmålet om hvorvidt landbrugets brug af kemikalier påvirker fostrets udvikling.
I forsøgene undersøgte man afkommet af får der græsser på marker hvor man gøder jorden med slam, og sammenlignede dem med får fra marker hvor man kun bruger naturlig gødning.
Grunden til at man mener at denne sammenligning kan bruges til noget er, at den slam man bruger til gødning er almindelige restprodukter af det moderne menneskes livsstil. Slammet indeholder derfor alle de stoffer vi mennesker også indtager og er på den måde repræsentativt for vores livsstil.
Undersøgelserne viser at de får der græsser på marker der gødes med slam, føder hunlam med færre æg i æggestokkene og et stort antal abnorme celler. Ligeledes fandt de at hanlammene havde et lavere niveau af det mandlige kønshormon testeteron i kroppen.
Disse forandringer kan måske, senere hen i livet, forårsage helbredsmæssige problemer som f.eks. cancer, siger Dr Paul Fowler.
Kilde: BBC News
Hvad mener du om dette? Er der grund til bekymring med hensyn til alle disse kemiske stoffer og skal vi prøve at undgå dem? Skriv en kommentar…















Læs nyeste kommentarer