Sådan beregner du din cyklus og termin

Send indlæg som email



Hvis du gerne vil prøve at planlægge din graviditet eller blot er nysgerrig, så findes der et lille regnestykke, som du kan bruge til at beregne din termin med.

Du skal bruge sidste menstruations første dag (f.eks. 4. januar) og så lægge ni måneder og syv dage oveni. Det vil sige 4. januar + 9 måneder (= 4. oktober) + syv dage = 11. oktober…

Dette er beregnet ud fra menstruationer med 28 dage imellem. Skulle du have f.eks. 30 dage imellem må du lægge to dage oveni og trække to dage fra, hvis du kun har 26 dage imellem. Man regner med en graviditet tager i alt 40 uger eller 280 dage (fra sidste menstruations første dag).

Selve terminsdatoen kan ændres lidt når fostret er blevet målt ved en scanning, og det f.eks. vurderes at være større (og altså længere fremme) end baseret på den dato, der er blevet beregnet ud fra sidste menstruations første dag. Rent faktisk finder kun 7% af alle fødsler sted på terminsdatoen.

Men hvornår er det lige at chancen for graviditet er størst?

Ægløsningen finder sted midt imellem de to menstruationer. Så hvis du regner med ca. 10-14 dage efter sidste menstruation har du den mest fertile periode. Et æg har en levetid på mellem 12 og 18 timer, så i princippet er der faktisk kun et par døgn hver måned, hvor graviditeten kan blive til noget.

Når det er sagt, skal man dog alligevel passe på, hvis man ikke ønsker at blive gravid for man ved jo ikke præcist hvornår ægget løsnes og begynder sin vandring, og sædceller kan leve ca. to døgn i livmoderen.

Man kan forsøge at tage sin temperatur om morgenen i en periode, hvis man vil prøve at finde ud af hvornår ægløsningen finder sted. Temperaturen vil da stige lidt i dagene før ægløsningen. Man vil eventuelt også kunne se det på sekretet fra skeden, der ændres lidt og bliver mere sejt og ikke så hvidt.

Kvindens frugtbarhed begynder at falde efter de 35 år, og efter de 40 år sker faldet ret dramatisk. Biologisk set er alderen mellem 20 og 25 den mest frugtbare. De fleste kvinder i Danmark er dog omkring de 30, når de får deres første barn. Mænds alder spiller ikke samme rolle for fertiliteten, og de kan bevare en god sædkvalitet til langt oppe i årene.

En kvinde på 20 år har 35% chance for at blive gravid pr. cyklus.
En kvinde på 25 år har 24% chance og en kvinde på 30 år har 17% chance.
Efter tre måneders forsøg er ca. halvdelen af danske kvinder blevet gravide og efter et år omkring 84%.

Mange gode hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Hvor stor en hjælp er det for dig at vide dette? Skriv en kommentar…

Læs også:

  1. Sådan bliver du lettere gravid
  2. Ugens tip: Hold styr på din cyklus på din iPod/iPhone
  3. Hvordan beregner jeg min ægløsning?
  4. Sådan får du et drengebarn

Klik her for at få de bedste deals på rejser og tøj til familien m.m.

Comments

  1. dorte says:

    jeg har tre børn men meget gerne ha et til.
    vi er begge blevet undersøgt og der er intet der er
    stødt til.
    andet end min alder- jeg er 40 år kan det virkelig
    være det der gør det.
    jeg spurgte min læge om de ville hjælpe så jeg ku komme på en klinik så jeg ku blive gravid, men det gør de ikke når jeg er så gammel…..øv øv

  2. Catya says:

    Hej Dorte

    Det passer ikke hvad din læge siger.

    Jeg er selv 40 år, og har talt med min gynækolog. Han siger at grænsen går op til 45 år med hjælp fra det offentlige.

    Så du kan sagtens får hjælp ! Prøv at ring til din gynækolog og spørg der.

    Held og lykke.

  3. katherina says:

    Hej, håber svar på mit spørgsmål…

    jeg har været gravid før, valgte en abort. men indtil da jeg blev gravid, mærkede jeg ingen ting før jeg var en måned henne. Hvor jeg først bemærkede jeg var gravid pga. mine bryster voksede og blev hårde.

    jeg er lidt nysgerrig for og vide, om det jeg kan være blevet gravid igen? Det jeg kan mærke i mit underliv, er det min ægløsning? eller er det nogen symptomer på min graviditet. jeg har haft menstruation for ca. 3 uger siden, efter min menstruation sluttede ca. 2 dage efter havde jeg samleje med min kæreste. Kan jeg være blevet gravid der?

    eller hvis det skulle passe med hvad man siger at man har ægløsning ca. 14 dage efter/før mens. så kunne jeg have blevet gravid da vi havde samleje igår morges? og egentlig først se det hvornår?

  4. Patricia says:

    Heej, jeg håber på at få et svar .. !!

    Jeg er lidt i tvivlom jeg er gravid eller ej …
    Min sidste menses, var den 24/10-09, Og skulle ha haft det igen den 19/11-09.. Og i mellem der, lå min æggeløsning den 6, 7 og 8 november.. Men jeg har stadig ikke fået det røde. jeg er gået 18 dage over tid ..

    Jeg har taget 2 teste fra føtex, men de viste negative, og en oppe hos lægen. Men den viste også negativ .. Men min familie har en svaghed, for graviditets teste .. For en del i min familie har man først kunne se det efter 2 til 4 måneder efter befrugtningen ..

    Jeg har ikk haft tegn på min meses var på vej …
    Men jeg synes jeg har en masse symptomer på en graviditet …

    Hvad skal jeg gøre ? . Nogen som kan hjælpe mig ??

    Mvh. Patricia ..

  5. Helene says:

    Hej Patricia.
    Nu har du godt nok fået svaret på din test, men kan fortælle dig at lægens graviditetstest er så nøjagtig, at hvis den viser at du ikke er gravid, så er det fordi du ikke har en stor mængde HCG i kroppen, som er det hormon som bliver dannet i ekstra store mængder når ægget bliver befrugtet, således at kvinden ikke taber ægget.
    Derfor kan du en anden gang være utrolig rolig, jeg har i hvert fald fået at vide af min egen læge, at lægens test er den mest nøjagtige du kan få – altså blodprøve-testen. Men der skal gå en vis periode før det kan ses på en test, da det kan tage nogle uger før hormonet HCG er blevet dannet i en sådan mængde, at det kan ses.

    Jeg håber at du ser dette, og har gavn af det

    - Helene.

Skriv en kommentar...

*