Man har længe vidst, at stress kan være med til at give den stressede større lyst til at spise forkert og usundt, men nu tyder svensk forskning på, at selv ‘fladmavede’ voksne med langvarig stress, giver øget tendens til, at børn udvikler fedme.

Mange udersøgelser gennem tiden har vist, at stress kan påvirke sundheden. En af de mest tydelige forandringer er overspisning og deraf følgende vægtforøgelse.

I USA offentliggjorde nogle forskere fra Emony University i Atlanta, sidste forår en undersøgelse, hvor man viste en klar sammenhæng. Det skete efter studier af aber.

Aberne fik implanteret en chip, som kunne registrere hvor ofte de forsynede sig fra en madskål. Det viste sig at de med den laveste rang – som ofte blev udsatte for trusler om vold – spiste oftest og mest. De lavest rangerende aber havde tillige et mere usundt spisemønster.

Mange af dem spiste for eksempel natmad, mens lederne nøjedes med at spise om dagen. Da aberne efterfølgede blev undersøgt, viste det sig, at de laveste i gruppen havde et forøget niveau af stresshormonet cortisol. Dermed var aber også i farezonen med hensyn til at udvikle type 2 diabetes.

Det der nu kan undre, er sammenhængen mellem den stressede voksnes større indtag af mad (samt usunde spisevaner), og små børns overvægt.

Svensk forskning har påvist en sammenhæng mellem børns overvægt og forældrestress. Ganske små børn der oplever at forældrene er stressede over længere perioder, tredobler nemlig risikoen for at udvikle fedme. Selvom man tager andre faktorer i betragtning – forældrenes vægt, civilstand, uddannelse m.m. – er denne tentens klar, mener de svenske forskere.

Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte “Journal of Pediatrics”, og bygger på en undersøgelse hvor 7443 svenske familier, svarede på en lang række spørgsmål. Forældrene blev blandt andet spurgt, om de på det seneste havde oplevet alvorlige begivenheder.

“Pointen med at spørge på den måde er, at det ikke betyder så meget, hvad man kommer ud for, men hvordan man oplever det” – udtaler Felix-Sebastian Koch, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Klik her for at se bogen der kan hjælpe dig af med stress.

Forældrene blev også spurgt om der var andre ting, der på nogen måde bekymrede eller havde bekymret dem. Der er nemlig meget der tyder på, at bekymring smitter i en familie. Forskerne ville egentlig helst have spurgt børnene selv, men de fleste var for små til at kunne svare. Undersøgelser har dog tidligere vist, at forældrenes bekymringer går ud over børns selvværd.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor børn af forældre med flade maver udvikler fedme, men de har dog et par bud: Måske ændrer børnenes stofskifte sig, når de dagligt oplever stress i familien? Der er også resultater der peger på, at stress kan føre til sløvhed og lækkersult. Felix-Sebastian Koch anbefaler forældre at overveje familiens almene trivsel. Der er jo meget man kan gøre; spis sundere, spis mindre, få mere motion og lær at stresse mindre.

Som skrevet før; er det efter min mening bedre at handle på mistanken, end vente til der ligger entydige beviser på undersøgelser som disse – det er jo trods alt vore børn der er i fare…

Klik her for at se bogen der kan hjælpe dig af med stress.

Vi hører ofte om fedmeepidemien blandt børn og unge, og måske kunne vi faktisk selv være med til at reducere problemet – ved at reducere vores egen stress.

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse i din familie? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress kan give livsvarige skader på børn
2. Stress kan give barnløshed
3. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
4. Stress giver færre drengebørn

Julia Lahme havde tjek på tingene og var fremme i stiletterne – inden hun fik barn. Nu tvivler hun ofte på sig selv, sin intuition og sin evne som mor.

Julia Lahme beskriver i bogen »Hvor lagde jeg Babyen?« de første ni måneder som nybagt mor med alle de følelser og praktiske udfordringer, der følger med, når man står med en skøn lille baby i favnen.

Julia Lahme skriver vittigt og selvironisk om forestillinger der ikke holder, om den evige dårlige samvittighed, om at holde parforholdet i ave og om det helt fantastiske lille menneske, der vender op og ned på ens verden – på godt og ondt.

Klik her og se bogen på Saxo

Bogen er fuld af ærlighed og er ikke et skønmaleri af en idyllisk hverdag på barsel. Man kan nemt se sig selv i mange af situationerne og dilemmaerne med at ville tilfredsstille alles forventninger om den perfekte mor. Befriende ægte.

Det er rørende læsning, når Julia Lahme beskriver hvordan hun vil gøre alt for sin lille søn, men samtidig gerne vil beholde sig selv – et dilemma de fleste mødre nok kan sætte sig ind i. Og som et kærligt PS, skriver hun i begyndelsen til sin søn, at han som voksen forhåbentlig vil kende sine forældre godt nok til at vide, at overfladen ikke er perfekt, men at kærligheden er.

Bogen er en dagbog opdelt i små afsnit fordelt over barselsmånederne, og egner sig derfor fint som let læsning mellem amninger eller vasketøj, hvis du er mor på barsel. Bogen kan læses af både kommende mødre (og fædre) og af erfarne mødre (og fædre) og de mandlige læsere vil muligvis komme til at forstå lidt af barsels-kvinde universet – f.eks. at man kan glemme hvor man lagde babyen….

Bogens bagside:
Hvorfor blev barslen ikke så lyserød og småblomstret, som man blev lovet? Hvor økologisk skal man være? Hvordan skal man kunne leve op til moder-idealerne, når de skabes af kronprinsesser? Og hvad sker der, når alt det, man havde ønsket sig, ligger foran en og skal skiftes for 16. gang?

I denne bog fortæller Julia Lahme råt og ligefremt om hvordan det er at holde vejret i angst for at miste sig selv, mens hjertet svulmer for et lille nyt væsen. Hun fortæller om at gemme sig for sin mødregruppe, drikke øl i smug og være så træt, at man glemmer, hvor man sidst lagde babyen. Og ikke mindst fortæller hun om, hvordan det er at blive mor, når man har mistet sin egen.

»Det er som at træde ud på en mørk trappe og opdage, at der mangler et trin. Den evige, ubrudte følelse af at verden ikke er, som man husker den; som verden bør være. Og selv når Elias ligger i mine arme og lukker sine mandeløjne, husker jeg, at jeg ikke glemmer dig, Mor. Du er her hele tiden, og du ville hade mig for det og bede mig om ikke at være patetisk og sige til mig, at livet skal leves af de levende, og at du har givet mig alt, hvad du kunne«.

Julia Lahme (f. 1977), cand.mag. i etnologi, chefredaktør på danske Cosmopolitan. Blev i januar 2008 mor til Elias.

ISBN 978-87-638-1007-4. Udgivet af Rosinante. 200 sider, 249 kr. Indbundet.

Klik her og få et godt tilbud på bogen på www.saxo.com

Hvad mener du? Har du også allerede læst bogen? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Babyen begynder at sparke

Har du overvejet at hjælpe et barn i den 3. verden? Du kan gøre det for nogle få kroner om dagen, og pengene gør virkelig en stor forskel for modtageren.

SOS-Børnebyerne er verdens største private humanitære børneorganisation. SOS-Børnebyerne giver nødlidende børn et trygt hjem og skolegang, så de kan skabe deres egen fremtid…

Omkring 65.000 børn og unge bor i en SOS-børneby eller et SOS-ungdomshus, men også børnebyernes lokalsamfund udvikles gennem SOS-Børnebyernes børnehaver, skoler, lægeklinikker, socialcentre eller nødhjælpsprogrammer. Over en million børn og deres familier får hjælp gennem SOS-Børnebyernes arbejde i 132 lande. SOS-Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser.

Vi på Graviditet.dk opfordrer hermed vores brugere til at bidrage med noget. Selvom den den del af verden hvor vi bor er påvirket af finanskrise, har vi alligevel langt mere end de fleste har i de fattigste dele af verden. Klik på banneret hvis du vil have yderligere information.

Hvad mener du? Har du nogensinde givet til en velgørende organisation før? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Et barn koster en million
2. Kan jeg smitte mit ufødte barn?
3. Hjælp giver sundere børn

Der er gennem de seneste årtier lavet utallige undersøgelser om hvordan stress påvirker os, og nu har forskere på Århus Universitetshospital fundet en sammenhæng mellem stress under graviditeten og dødsfødsel.

I en meget stor undersøgelse er der blevet påvist en øget tendens, til dødsfødsel hos kvinder der føler sig stressede, end hos kvinder der føler sig godt tilpas. Næsten 20.000 kvinder har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, så det videnskabelige grundlag må siges at være i orden.

I undersøgelsen er der taget højde for en række faktorer, der vides at kunne være risikofaktorer. Det er f.eks. en kendt sag at rygning under graviditet kan skade fosteret, ligesom alkohol og overvægt ligeledes påvirker barnets fødselsvægt og udvikling.

Selv med disse faktorer i mente, har det ikke kunnet påvirke resultatet: Stress giver tilsyneladende større risiko for dødsfødsel.

Det er uvidst hvad årsagen er, men en forklaring forskerne har overvejet, er kroppens ændrede balance i blandt andet cortisol. Andre forklaringer kunne være, at stress måske påvirker blodkarerne i moderkagen og dermed blodforsyningen til fosteret.

Forskerne udtaler samtidigt at der skal arbejdes på at dokumentere, at stress er den direkte årsag den øgede forekomst af dødsfødsler, for derved i fremtiden at kunne reducere antallet af dødsfødsler ved at arbejde målrettet på at forebygge stress under graviditet.

Det lyder som en rigtig god ide, men hvorfor ikke starte allerede nu?

Jeg synes, at forskningsresultat allerede nu burde resultere i handling. Den sammenhæng der er mellem stress og dødsfødsler, som er vist i sådan en stor undersøgelse, må ikke bare være en viden for de få. Der er vist desværre en tradition i Danmark for, at vente med handling til der foreligger et videnskabeligt bevis, men i denne sammenhæng er der jo ingen risiko for bivirkninger. Det eneste man skal, er at arbejde med at nedbringe stressniveauet, og det kan jo kun siges at være positivt.

Du vil kunne hente hjælp og inspiration til at nedbringe din stress ved at læse flere artikler på: www.stressinvest.dk

Lasse Deichmann
Skribent og Certificeret Coach
www.nlp-penta.dk

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse under din graviditet? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
2. Stress giver færre drengebørn
3. Stress kan give barnløshed
4. Stress påvirker fostrets hjerne

Noget af det der kan drive forældre til desperation er når babyen ikke vil sove. Hvem kender ikke til at trave rundt med den lille søde i en barnevogn eller måske starte bilen og køre en tur, blot for at få ham til at sove.

Det er almindelig kendt at lyde påvirker allerede fra fostertilstanden, og det viser sig at hvis man lader baby høre nogle af de samme lyde, når de er blevet født, falder de nemmere til ro. En australsk børnelæge har udviklet en cd med kendte, beroligende lyde som skulle have en gunstig virkning.

Klik her og få et godt tilbud på CD’en og bogen på www.saxo.com

Dr. Harry Zehnwirth fra Victoria i Australien har udviklet Sov Godt-cd’en og tilhørende bog. Lydene på cd’en er baseret på hverdagslyde fra hjemmet – fx. støvsugning og rindende vand. Og der er lyde som efterligner hjerteslag og åndedræt, som babyen oplevede i fostertilstanden.

Umiddelbart kan lydende måske virke som “støj” for det voksne øre, men alle lydene er kendetegnet ved at de er rolige, rytmiske og uden pauser. Børnelægen har lavet undersøgelser der viser at 9 ud af 10 grædende babyer falder til ro, når de hører lydene. Udover de forskellige lyde er der også syv klassiske numre af Mozart, som både forældre og børn nok vil nyde.

Der medfølger en bog som udover at beskrive børnelægens baggrund for at udvikle cd’en også giver mange gode råd og praktiske anvisninger på hvordan man kan berolige babyer og små børn.

Bogen er en god opslagsbog og har desuden et afsnit med familiehistorier, hvor man måske kan hente erfaring fra andre forældre og babyer.

Bogens bagside:
Bogen indeholder en række korte, klare og meget børnevenlige metoder til at bringe børn til ro på. Sammen med bogen får I en cd med rolige, rytmiske lyde uden pauser, som minder om de lyde, barnet oplevede i fostertilstanden. Denne cd kan sikkert får mange babyer – og forældre – til at falde i søvn. – Sigrid Riise, Sundhedsplejerske.

Selv de mest rolige babyer kan have perioder, hvor de er irritable og pylrede, og det er ofte svært at vide, hvad man som forældre skal gøre. Sov godt – cd og bog som samlet pakke – kan være løsningen.

Sov godt-cd’en er ikke et almindeligt udvalg af vuggesange. ‘Numrene’ er omhyggeligt udvalgt, så de distraherer, optager og beroliger irritable babyer. De rytmiske, velkendte og beroligende lyde får 90% af de små børn til at falde til ro. Med Sov godt-cd’en behøver det ikke være en kamp at få den lille til at sove ved sengetid.

Sov godt-bogen er fuld af gode råd og praktisk støtte til hvordan man får den lille til at falde til ro. Her er også svar på mange af de spørgsmål om søvn, mad og udvikling som nybagte forældre ofte stiller sig selv.

Dr. Harry Zehnwirth har praktiseret som børnelæge i mange år. Efter at have mødt tusindvis af irritable babyer med søvnproblemer fik han ideen til at udvikle Sov godt (CD + bog), som giver praktiske løsninger på disse almindeligt forekommende problemer.

ISBN 58904018. Udgivet af forlaget Unique Australian. 299 kr. Uindbundet. Se bogen hos www.saxo.com.

Mange gode hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Hvornår sov din børn igennem hele natten? Har dette nogensinde været et problem for jer? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Fiskeolie godt for børn med ADHD
2. Anmeldelse: ‘Glade børn med højt selvværd’ af Dan Svarre
3. Anmeldelse: ¨Parforhold og Livet med Børn’ af Kisser Paludan
4. Forældre søges til speciale

Baby er født og efter de første ekstatiske øjeblikke melder spørgsmålene sig – hvordan var det nu med amningen? Skal jeg lægge barnet til med det samme, hvornår kommer den rigtige mælk, skal jeg vente til baby virker sulten?

Det er almindeligt at barnet lægges til umiddelbart efter fødslen. Barnet er da ofte særlig vågent og sutter ivrigt. Desuden mindskes moderens blødning, da barnets sutten får livmoderen til at trække sig sammen.

Barnet får værdifuld næring og beskyttelse mod sygdomme de første dage gennem råmælken, som er rig på næringsstoffer. Det er normalt at barnet taber i vægt inden brystmælken kommer rigtigt i gang, men tilskud er sjældent nødvendigt da barnet er næringsmæssigt veludrustet de første dage.

Sundhedspersonalet på fødegangene har som en af de primære opgaver at hjælpe med at få amningen i gang, men du kan selv forberede dig ved at huske følgende:

- Det kan godt gøre ondt at amme de første dage indtil tømningsrefleksen virker og brystvorten er hærdet. Læg eventuelt en varm klud på brystet for at lindre.

- Brystmælken løber som regel til i løbet af 2.-6 dagen. Brysterne vil være meget spændte mens det sker, men de finder et mere behageligt leje i løbet af kort tid.

- Bed om hjælp til at få amningen i gang, hvis du ikke synes det går af sig selv.

- Sørg for at have ro omkring amningen indtil det er blevet rutine, så går det lettere.

- Sørg for at drikke.

- Du trænger til mere mad mens du ammer, da du har brug for energi til at producere mælk. Sørg for at spise så sundt som muligt.

- Det kan tage lidt tid før amning er ren rutine. Tag det roligt og tal med sundhedsplejersken, hvis du behøver flere gode råd.

De færreste er i tvivl om at amning er godt for barnet. Og nye undersøgelser fra Harvard Medical School viser, at kvinder der ammer i op til et år reducerer deres risiko for senere i livet at få et hjerteanfald med 25%. Så dit lille pus hjælper på dit hjertes sundhed, hver gang det spiser.

Mange gode hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Har du ammet dit barn eller har du ikke? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. En gang kejsersnit altid kejsersnit
2. Sex for første gang, hvordan gør jeg?
3. Gode »fødselsråd« til farmand
4. Den gode fødsel

Af og til hører vi i dagspressen om børn der har været udsatte for massivt omsorgssvigt, traumatiske oplevelser eller ligefrem vold og trusler, uden at der er blevet grebet ind.

Det er nu mere end syv år siden Sundhedskommiteens Børneudvalg satte focus på emnet ved at fremhæve, at stress – uanset årsag – hos børn i den tidlige levealder kan skade hjernens udvikling og funktion. Den opståede skade kan være permanent og for livet…

Mange hundrede tusinde børn har dagligt traumatiske oplevelser. Hos nogle af forbigående karakter, mens det hos andre er vedvarende påvirkninger, så som naturkatastrofer og krig. Desværre sker langt de fleste hændelser i barnets umiddelbare omgivelser. Det kan være misrøgt, omsorgssvigt, følelsesmæssig afvisning og incest.

En del af disse børn vil udvikle varige forstyrrelser afhængigt af traumernes alvor, varighed og mønster. Det kan udmønte sig i psykologiske, adfærdsmæssige og sociale problemer. Ligeledes vil der være en stor risiko for den hjernemæssige udvikling.

Neuroner i hjernen er sammenkædet i systemer, som blandt andet er med til at styre abstrakt tænkning, hjertefunktion og blodtryk. Det aurosale system, som er beliggende i hjernestammen, er det system som får os til at være på vagt (flygt eller kæmp). Det limbiske system, som er ansvarlig for følelsesmæssig tilknytning, affektregulering og følelser kan ligeledes få varige skader.

Påvirkningen, igen afhængig af varighed og alvor, kan brede sig til andre systemer i hjernen. Gentagelser vil kunne gøre systemerne mere følsomme, således at de automatisk sætter en reaktion igang. Blot tilløb til en trussel, en stemme eller lyd, vil kunne starte denne reaktion.

I barnets første leveår udvikler disse systemer sig. Omsorg og positiv fysisk interaktion fremmer udviklingen af neuroner som øges i antal. Mangler barnet den rette stimulation, medfører det en underudvikling – eller skæv udvikling – af de enkelte områder i forhold til hinanden. Et barn der udsættes for omsorgssvigt, vil kunne få tilknytningsproblemer som selv intensiv terapi vil have svært ved at genoprette.

Stress er ikke en negativ reaktion. Stress karakteriseres ved en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Man får øget puls, hurtigere åndedræt, musklerne spændes og man bliver istand til at udelukke al uvæsentlig information. Kroppen forbereder sig på at kæmpe eller flygte. Der frigøres en række stoffer i hjernen, blandt andet cortisol og noradrenalin.

Sker denne reaktion derimod ofte, vil den øgede koncentration af cortisol og andre kemiske stoffer i hjernen virke ødelæggende på udviklingen af neuroner. Tilstanden kan medføre permanent hyperaktivitet, søvnproblemer, ængstelse, uhensigtsmæssig impulsivitet og nedsat opmærksomhed.

Denne “kæmp eller flygt” reaktion ses oftest hos mænd og større drenge, mens det hos små børn og kvinder oftest er den modsatte reaktion man oplever. Denne reaktion kaldes “overgiv dig” eller “freeze”.

Små børn vil oftest – til at begynde med – reagere med gråd, for at påkalde sig opmærksomhed fra en omsorgsgiver. Barnet opdager dog hurtigt, at dette ikke er en god løsning, da det desværre ofte er omsorgsgiveren der er årsagen til truslen. Derfor vil barnet bevæge sig over i “freeze” tilstanden, for at undgå opmærksomhed – både mentalt og fysisk. Dette kan i værste tilfælde medføre en total isolering fra omgivelserne, hvor barnet glider ind i sine egen drømmeverden – helt adskilt fra virkeligheden.

Stress hos børn er derfor et meget alvorligt problem, som vi alle må være med til at forhindre. Vi har alle en moralsk pligt til, at hjælpe disse børn inden de når den svære tilstand.

Det kan være svært for lægmand at vide hvornår man skal gribe ind, men jeg mener ikke at kommuner, regioner og staten må tøve med at udstikke så klare retningslinjer, at det bliver muligt for læger, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andre der professionelt arbejder med børn og udsatte familier, at anvende de mest effektive værktøjer – og turde handle på dem.

Lasse Deichmann
Skribent og Certificeret Coach
www.nlp-penta.dk

Klik her og se de bedste bøger om stress i familien på Saxo.com

Hvad mener du? Kender du til børn med stress eller omsorgsproblemer? Hvad kan man gøre? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress i familien kan give fede børn
2. Stress kan give barnløshed
3. Sådan skader alkohol dit foster
4. Mors Ftalater skader fostret

Hvis du gerne vil prøve at planlægge din graviditet eller blot er nysgerrig, så findes der et lille regnestykke, som du kan bruge til at beregne din termin med.

Du skal bruge sidste menstruations første dag (f.eks. 4. januar) og så lægge ni måneder og syv dage oveni. Det vil sige 4. januar + 9 måneder (= 4. oktober) + syv dage = 11. oktober…

Dette er beregnet ud fra menstruationer med 28 dage imellem. Skulle du have f.eks. 30 dage imellem må du lægge to dage oveni og trække to dage fra, hvis du kun har 26 dage imellem. Man regner med en graviditet tager i alt 40 uger eller 280 dage (fra sidste menstruations første dag).

Selve terminsdatoen kan ændres lidt når fostret er blevet målt ved en scanning, og det f.eks. vurderes at være større (og altså længere fremme) end baseret på den dato, der er blevet beregnet ud fra sidste menstruations første dag. Rent faktisk finder kun 7% af alle fødsler sted på terminsdatoen.

Men hvornår er det lige at chancen for graviditet er størst?

Ægløsningen finder sted midt imellem de to menstruationer. Så hvis du regner med ca. 10-14 dage efter sidste menstruation har du den mest fertile periode. Et æg har en levetid på mellem 12 og 18 timer, så i princippet er der faktisk kun et par døgn hver måned, hvor graviditeten kan blive til noget.

Når det er sagt, skal man dog alligevel passe på, hvis man ikke ønsker at blive gravid for man ved jo ikke præcist hvornår ægget løsnes og begynder sin vandring, og sædceller kan leve ca. to døgn i livmoderen.

Man kan forsøge at tage sin temperatur om morgenen i en periode, hvis man vil prøve at finde ud af hvornår ægløsningen finder sted. Temperaturen vil da stige lidt i dagene før ægløsningen. Man vil eventuelt også kunne se det på sekretet fra skeden, der ændres lidt og bliver mere sejt og ikke så hvidt.

Kvindens frugtbarhed begynder at falde efter de 35 år, og efter de 40 år sker faldet ret dramatisk. Biologisk set er alderen mellem 20 og 25 den mest frugtbare. De fleste kvinder i Danmark er dog omkring de 30, når de får deres første barn. Mænds alder spiller ikke samme rolle for fertiliteten, og de kan bevare en god sædkvalitet til langt oppe i årene.

En kvinde på 20 år har 35% chance for at blive gravid pr. cyklus.
En kvinde på 25 år har 24% chance og en kvinde på 30 år har 17% chance.
Efter tre måneders forsøg er ca. halvdelen af danske kvinder blevet gravide og efter et år omkring 84%.

Mange gode hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Hvor stor en hjælp er det for dig at vide dette? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Sådan bliver du lettere gravid
2. Ugens tip: Hold styr på din cyklus på din iPod/iPhone
3. Hvordan beregner jeg min ægløsning?
4. Sådan får du et drengebarn

Spørgsmål til Sundhedsplejerske Lena Dyhrberg:

Hej Lena. Jeg har en søn på godt 14 dage og jeg ved godt der ikke er noget mønster, når han skal sove endnu. Men her de sidste 4 nætter har der vist sig et gentagent mønster med, at når han er færdigammet til natten og skal puttes bliver han urolig.

Vågner hver halvte time, græder ikke og der er ikke tegn til ondt i maven. Vi tager ham op går lidt med ham, giver ham noget mad. Sådan kan det godt stå på indtil kl. er 02.00. Altså ca. en 3-4 timer.

I går startede mønstret allerede tidligt om aftenen og der havde han været vågen i mange timer og så kom jeg til at tænke på om det er fordi han er blevet overtræt. Hvis det i så fald er det, hvor længe skal man sige sådan en lille fyr skal være vågen før, man begynder at hjælpe ham med at falde i søvn?

Han er noget tæt i næsen og har været det i en uges tid. Der er ikke noget snot, men hvor længe skal jeg acceptere at han er forkølet før jeg søger læge og kan tætheden i næsen skyldes hans uro om natten? Der er ingen problemer om dagen.

Jeg synes at jeg har masser af mælk, men er alligevel kommet til at tænke på om hans uro kan skyldes sult. Måske er det bare mig der bekymrer mig for meget, det er bare så frustrerende ikke at kunne tilfredsstille hans behov. Håber på hurtig svar. På forhånd tak.

Med venlig hilsen Jane

Se hvordan du får en Sund Graviditet på Saxo.com

Kære Jane.

Ja, selvfølgelig er det frustrerende at være vågen med et barn som er ked af det. Og så om natten og så længe. Selvfølgelig er det svært, at man som mor ikke kan tilfredsstille sit barns behov. Det er helt naturligt at du reagerer. Og sundt at reagere. Du er som mor OK, man kan altid lære mere, men du er god nok. Tænk altid sådan.

Din søn er tilfreds om dagen og du har masser af mælk. Det er derfor ikke sult. Han er tæt i næsen. Det er der råd for. Dryp næsen med saltvand. Det kan du købe på apoteket i en lille flaske. Der er i låget en pipette, du kan dryppe næsen med. Er næsen tæt, er det tillige godt for barnet at ligge lidt hævet med hovedet.

Hvor sover jeres lille søn. Hos jer eller i egen vugge.? Sover han i egen vugge, vil jeg anbefale, at I tager ham over til jer. Børn ønsker ikke at sove alene når de er så små. Det er mest trygt at sove hos mor og far. At mærke hjerteaktionen og lungefunktionen hos mor eller far. Det er trygt, som at ligge i mors mave.

Jeg vil anbefale at du eller barnets far har jeres barn i armene om aftenen. Det lille barn, har brug for kropskontakt, brug for at mærke jer. Nyd ham se på ham, lær ham at kende. Brug de første uger – måneder på at nyde jeres barn.

Er I heldige at få besøg af nære venner og eller familie, som kan og vil hjælpe. Så tag imod hjælpen og brug de fleste vågne timer tæt på jeres barn. De timer og den tid får I mangedoblet tilbage. Kort sagt, slap af fra nogle af de daglige gøremål, og nyd forældrerollen.

Har I forældre, som vil tilbyde jer at komme og hjælpe med lidt praktisk og samtidig nyde udviklingen af det lille vidunder, så tag imod eller bed selv om hjælpen Jeg tror jeres lille dreng vil blive mere rolig og tryg. Jeg tror han beder om at være hos jer, han elsker.

Godt du skrev Jane.
Held og lykke med forældrerollen.
Mange gode tanker

Lena Dyhrberg
Privatpraktiserende Sundhedsplejerske
www.sundhedsplejerske.com

Se hvordan du får en Sund Graviditet på Saxo.com

Hvad mener du? Har du hørt om at man kan have menstruation i flere måneder mens man er gravid? Har du oplevet noget lignende? Skrive en kommentar…

Læs også:

1. Hvor meget skal man tage på
2. Træner jeg for meget til at blive gravid?

Der er nogen der siger at katten er det mest sociale dyr, og måske er der noget om snakken!

Her får du hele to af dem, og de taler sammen! Hvis du holder af katte så må du bare se dette…

Klik her for at sende filmen til dem du kender.

Hvad mener du? Er det ikke noget af det sødeste? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Gør du også forskel på dine børn
2. Ugens tip: Husk at tage dine piller
3. Se en virkelig sjov film om befrugtning
4. 106.000 amerikanere dør hvert år…