Søndag d. 15. marts er international forbrugerdag




På søndag er det International Forbrugerdag. Den sætter i år fokus på markedsføring af usund mad til børn.

Den massive internationale markedsføring af fast food og soft drinks koster på fedmekontoen blandt den store gruppe af børn og unge, der verden over er fejlernæret. Børn helt ned til tre år er ofre for fødevareindustriens reklamer…

consunintl.gif

Søndag den 15. marts er international forbrugerdag, og den internationale forbrugerorganisation Consumers International (CI) benytter dagen til at sætte fokus på reklamer med usund mad og drikke, der henvender sig til børn under 16 år.

På selve dagen udgiver CI en rapport, der beskriver hvordan de største multinationale selskaber, som Kellogg’s, McDonalds, KFC og Nestlé, bruger websider til at lokke børn med spil og konkurrencer. Med kampagneparolen ”New media, same old tricks – junk food websites are getting kids hooked” opfordrer forbrugerorganisationen til, at WHO laver retningslinjer på området.

CI, der er paraplyorganisation for 220 nationale forbrugerorganisationer i 115 lande, ønsker at gøre det forbudt at reklamere for usund mad og drikke på hjemmesider og på de sociale netportaler. Desuden skal det være forbudt for virksomhederne at lokke med gaver og legetøj og at brande sig med kendte personer og tegnefilmsfigurer. CI vil også lovgive mod børnereklamer i TV og radio i tidsrummet 6 til 21.

”Vi har arbejdet hårdt på, at få fjernet de usunde reklamer fra det offentlige rum. Og vi er kommet et stykke. I dag er de fjernet fra tv-programmer for børn, men industrien mangler stadig at vise, at de tager deres ansvar for, at børnene ikke udsættes for en usund levevis, når de fx færdes på nettet, eller de spiller spil på de forskellige populære spil-konsoller”, siger Camilla Hersom, formand i Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet opfordrer den danske regering til at støtte op om WHO’s arbejde på området.

Klik her og læs mere på consumersinternational.org

Hvad mener du? Synes du også at den måde de store multinationale bruger skjult reklame for at få dine børn til at spise junk food er uetisk? Sskriv en kommentar…

Relaterede artikler:

  1. Husk Mors Dag på søndag d. 10. maj
  2. Husk Mors Dag på søndag d. 11. maj
  3. Tillykke til marts måneds vinder…
  4. Tillykke til marts måneds vinder…

Skriv en kommentar...

*