Da forfatteren selv var gravid ønskede hun at få al den viden hun kunne om graviditet og fødsel. Hun læste masser af faglitteratur og specialblade, hvor eksperter fortalte hvad hun kunne forvente af praktiske og følelsesmæssige udfordringer.
Det Camilla ønskede allermest var dog at læse om hvad kvinderne selv oplevede og følte, og sådan er bog fandtes ikke. Det gør der nu. Camilla Gohs Miehe-Renard har samlet forskellige kvinders beretninger om fødslen, og deres fortællinger er vidt forskellige. En ting har de dog til fælles: de handler alle om det eneste fokus i dit liv, når du er blevet gravid – barnet i din mave.
At føde et barn er en oplevelse, der ikke ligner noget andet, med større smerte og større eufori end nogen andre steder i livet. Hvordan føles det at føde? Hvilke tanker fyldes man af inden, under og efter fødslen? Og når man tænker tilbage på den? Fortællingerne kommer fra Maren Uthaug, Anne Skare Nielsen, Mette Bom, Anne-Grethe Bjarup Riis, Camilla Holst, Lillian Bondo, Kamilla Wargo Brekling, Annette Maaløe, Camilla Ottesen og forfatteren selv. Kan du heller ikke få nok af beretninger om fødsler så læs “Lykken findes” og bliv 10 historier klogere.
Bogens bagside:
“Da jeg blev gravid blev jeg enormt nysgerrig på alt hvad der havde med graviditet at gøre. Men jeg opdagede også hurtigt, at den fede bog ikke var skrevet endnu. Derfor har jeg samlet et par håndfulde fødselshistorier til dig. De er skrevet af vidt forskellige kvinder og historierne er vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de handler om det, der måske interesserer dig mest af alt lige nu: Det barn, der rumsterer i dit hoved, din mave eller i dit liv”. – Camilla Gohs Miehe-Renard.Der er et helt særligt fællesskab blandt kvinder, der har født. Et fællesskab, der går på tværs af alle skel. Ældre kvinder, der for længst er blevet bedstemødre kigger kærligt og indforstået på unge gravide kvinders maver. Unge kvinder bliver pludselig interesserede i at høre ældre kvinders erfaringer. At føde et barn gør en kvinde til en del af dette fællesskab – hvad enten det foregår naturligt, ved kejsersnit, med eller uden smertelindring.
Men hvordan føles det at føde? Hvilke tanker fyldes kvinder af inden, under og efter fødslen? Hvad glæder de sig til? Hvad er de bange for, utrygge ved? Hvad gør de for at blive trygge ved at skulle føde? Og hvad lærte de af at føde deres barn? Her får du hele sandheden om at føde børn fra 10 kloge, sjove og åbenhjertige kvinder.
Udgivet af Rosinante. ISBN 978876380938-2. Indbundet. 151 sider, 249,95 kr.
Har du selv født og var det en lykkelig begivenhed? Skriv en kommentar.















Læs nyeste kommentarer