6 ting du ikke skal sige til dem, der ikke har børn

6 ting du ikke skal sige til dem, der ikke har børnJeg har hørt det meste, i forhold til, om jeg ikke snart skal have børn, og det er ikke det hele der er lige godt.

Jeg var 31 inden min kæreste og jeg tog beslutningen om at vi overhovedet ville have børn. Jeg var 33, da vi begyndte at forsøge for alvor, og mistede den første graviditet i en spontan abort for 2 uger siden.

I skrivende stund venter vi på, at min krop kommer sig oven på den abort, så vi kan få lov til at forsøge igen.

Så her er jeg 33 – og uden børn.

Dét medfører nogle gange kommentarer fra ellers dejlige mennesker i min omgangskreds, der allerede har børn. Kommentarer jeg absolut helst ville være foruden.

Dem får du 6 af her… Jeg vil råde dig til ikke at sige dem til andre i din egen omgangskreds, som endnu ikke har børn.

 

 
 

1) Skal I ikke snart have nogle børn

Det er kun naturligt at når du selv får børn, ønsker du andre skal opleve det samme. Men det er ikke det samme som, at det er en god ide højlydt at spørge dine venner ind julefrokostbordet eller andre steder, hvor I ikke er alene.

Selvom der er mange, der intet problem har med at være børnefri, så kan situationen sagtens være meget mere kompliceret uden at du ved noget om det.

Din veninde kan kæmpe mod infertilitet, spontane aborter eller måske være i den smertefulde situation, at have en mand der ikke er klar til at få børn endnu selvom hun er.

Dit spørgsmål kan gøre situationen ret ubehagelig for din veninde.

Spørg når I er alene sammen, eller vent til hun deler sin situation med dig.

Dette er ikke noget festligt spørgsmål der skal deles i offentligheden. I hvert fald ikke hvis du kan lide din veninde, og ønsker et ærligt svar.

 

 
 

2) Vi har altid gerne ville have en familie

Hvis du formulerer dig på denne måde om dét at få børn, så får du samtidig sagt, at dem der ikke har børn ikke har en familie.

Min partner, far og mor, bror, onkler og tanter, fætre og kusiner, venner og veninder osv. er også min familie.

Familien bliver blot udvidet med børn – den bliver ikke først skabt der.

Pas på med at få sagt noget du ikke mener.

 

 
 

3) Du er så heldig, du kan sove / feste / rejse

Det er klart at du ved at få børn opgiver nogle ting, og at en del ting bliver mere besværlige.

Men pas på med at konkludere hvornår andre er heldige.

For det første kunne det være at dine veninde ville give sin højre arm for at få et barn, og dermed er uendeligt ligeglad med at have muligheden for at sove, feste og rejse, og faktisk bliver såret over kommentaren.

For det andet er det ikke nogen god vane, at kigge på andres liv og sukke efter det. Du ville jo ikke bytte, hvis det kom til stykket. Opgive dit barn helt for at få lov til at feste? Nej vel. Så lad være med at sige det.

 

 
 

4) Det her må være som prævention for dig

Hvis dit barn har et hysterianfald mens du er sammen med din veninde, er det kun naturligt, at du bliver nervøs for om dine omgivelser bliver generede af det.

I sådanne tilfælde kan kommentarer som “Det her må være som prævention for dig” eller “Nå, er planerne så lige udskudt 2 år igen?” ofte falde.

Men husk på at I er veninder af en årsag. En god veninde er forstående overfor at børn ikke altid er eksemplariske og nogle gange tester grænser.

Derudover er det jo ikke et hysterianfald der er afgørende for din venindes beslutning om at få børn. Det er noget mere kompliceret end dét.

Og husk igen – måske har din veninde allerede prøvet længe uden held, hvorfor din kommentar kan være sårende, selvom den selvfølgelig ikke var ment sådan.

 

 
 

5) Det kan jeg ikke forklare dig

Det er som om nogle forældre har meldt sig ind i en klub, hvor de er blevet enige om, at deres nye liv er så indviklet så det er umuligt at forklare det til dem, der ikke er medlem af klubben.

Stiller jeg et spørgsmål til dét at få børn, eller hvordan man håndterer givne situationer, kan jeg blive mødt af dette underlige svar; “Det kan jeg ikke forklare dig… vent til du selv får børn, så vil du forstå”.

Der var ingen der gav sådan et svar, da det handlede om de 200 timer jeg hørte på forklaringer på hvorfor de den ene dag hadede sin kæreste og den næste dag var soul-mates.

Eller da emnet var familiedynamikken, hvor jeg ved alt om hvilke fejl deres mor har lavet i deres barndom, og hvordan det påvirker dem i dag, samt hvordan den fraværende far gør det svært at have det rigtig hyggeligt, når de er sammen.

Hvorfor er børneområdet pludselig sådan et umuligt emne at forklare noget om.

Hvis der er nogen der spørger dig – så prøv at forklare. Bare at sige, at det kan du ikke forklare, kan godt opfattes nedladende af den du siger det til.

 

 
 

6) Får vi ikke snart nogle børnebørn?

Det er da dejligt at vide, at forældre og svigerforældre gerne vil være bedsteforældre, og glæder sig til at der kommer små poder.

Men vi skal jo ikke få børn for jeres skyld. I kommer ikke til at passe dem fuld tid, og I kommer sikkert til at aflevere dem tilbage, når der opstår “reelle” problemer, så som hysterianfald over at den røde lastbil ikke kom med i tasken.

Jeg tror at I vil have børnebørn, som jeg vil have hund. Ja tak til alt det hyggelige, hvor man bliver mødt med masser af kærlighed når man dukker op, kan ligge på sofaen sammen eller lege i haven. Nej tak, til det kedelige med at gøre rent efter dem, håndtere deres afføring og gå ture / lege selvom jeg er træt.

Derfor har jeg blot et enkelt spørgsmål til dig: I hvilken situation kommer der noget godt ud af at stille dette spørgsmål?

Er det når du “bare gerne vil vise interesse”, men reelt aftvinger en forklaring eller fremtvinger en løgn?

Eller er det når du “gerne vil få det til at ske tidligere” og i værste fald lykkedes, hvorved dit barn får børn før de selv er klar til det og i bedste fald bare bliver virkelig irriterede på dig, for at du ikke respekterer deres foreløbige beslutning?

Det kan også være, at “jeg bare ikke forstår”, fordi jeg ikke har fødedygtige børn endnu, men jeg kan ikke se at der nogensinde kan komme noget godt ud af at få sådanne spørgsmål fra forældre og svigerforældre.

 

 
 

Konklusion

Hvis jeg skulle opsummere på 4 linier ville det være:

1) Husk at det måske ikke er et frivilligt valg, at jeg ikke har børn.

2) Vent til jeg er klar til at snakke.

3) Undlad at sige ting der kan misforstås.

4) Hav tillid til at jeg ønsker at være der, lytte og forstå – selvom jeg ikke har børn.

 

Der er ingen grund til at venskaber og andre forhold skal gå i stykker fordi den ene part får børn og den anden ikke gør. Men det vil uundgåeligt betyde at forholdet ændrer sig.

Sådan er livet dog. Forholdet ændrer sig også, når man ikke længere går i skole sammen eller arbejder sammen. Eller når man ikke længere bor i samme by.

Det er helt normalt – og faktisk meget spændende at opleve livet ændre sig markant for en ven eller et familiemedlem.

 

// Nina

6 ting du ikke skal sige til dem, der ikke har børn
3 (60%) 2 Stemmer