Adoption

adoptionGraviditet.dk handler naturligvis om det at få børn og også om de vanskeligheder eller deciderede komplikationer, der kan være omkring det at blive gravid.

Faktisk kan vi bryste os af, at skrive om alle de forskellige aspekter af før-graviditet, graviditet og barsel, der måtte være.

Adoption handler om noget andet end undfangelse, men handler ligeså vel om mennesker med et ønske om at blive forældre.

Der kan være mange årsager til, at man ønsker at adoptere. Nogle kan blandt andet være:

  • Par af samme køn, der ikke kan blive gravide
  • Ufrivillig barnløshed blandt par eller enlige
  • Et ønske om at hjælpe et barn i nød.

Der findes også andre former for adoption. For eksempel kan man adoptere sin ægtefælles børn, eller andre børn, man i forvejen har en relation til. Der gælder andre regler for den type adoption og de vil ikke blive behandlet i denne artikel.

 

 
 

Adoption i Danmark

I Danmark er det sådan, at langt de fleste børn, der bliver adopteret kommer fra andre lande, og det er ganske enkelt fordi, at der er så få børn, der er født i landet, der bliver bortadopterede. Det hænger naturligvis sammen med de gode livsvilkår vi har og de tilbud, der er til at hjælpe forældre, der eventuelt har det svært, eller befinder sig i en situation, hvor de har svært ved at tage sig af et barn.

Den hjælp danske borgere bliver tilbudt, findes ofte ikke i de lande, der har børn til adoption, og derfor er der flere børn, der bliver bortadopterede, måske fordi deres forældre ønsker at give dem en bedre tilværelse, end de selv kan tilbyde barnet.

Nationale adoptioner er der derfor kun ganske få af. I løbet af 2017, var der 20 børn, der blev adopteret, og der var 74 personer på venteliste til et nationalt barn. I 2016 var der kun 6 nationale adoptioner.

Til sammenligning var der 84 børn, der blev bortadopteret til danske adoptivforældre fra udlandet i 2016.  Danish International Adoption, som er det eneste sted, der behandle internationale adoptioner i Danmark, tager sig af formidling af adoptioner i udlandet.  Størstedelen af børnene, der blev adopteret til Danmark i 2016 kom fra Thailand og Sydafrika.

 

 
 

Adoptionsprocessen

Adoptionen skal være til gode for barnet. Det er det allervigtigste, når man taler om adoption, og derfor stilles der også nogle krav til adoptivforældrene.

Det allerførste trin i hele adoptionsprocessen er en godkendelse som adoptivforældre, som foregår gennem Statsforvaltningen.

Godkendelse til at blive adoptivforældre handler om, at det skal vurderes, om man har de kvalifikationer der skal til for at tage sig af et barn og opfostre det. Det handler om at du som menneske er velfungerende, har en fornuftig økonomi og i det hele taget vil kunne fungere godt i rollen som forældre.

Er du enlig, så vil det også være væsentligt for vurderingen, at du har et godt netværk og kontakt til familie / venner.

Uanset om du ønsker at adoptere et barn, der er født i Danmark eller et udenlandsk barn, skal du godkendes som adoptivforælder.

Statsforvaltningen afholder samtaler med de, der ønsker at adoptere og der skal indhentes lægeattester og pyskologattester på parret / den enlige, samt afholdes hjemmebesøg.

Desuden gælder følgende regler:

  • Du skal være mindst 25 år.
  • Der må højst være 42 års forskel på forældre og barn.
  • Forældrenes helbred må ikke forringe barnets forhold.
  • Der skal være en fornuftig økonomi.
  • Forældrenes hjem skal kunne imødekomme et barn
  • Forældrene må ikke være straffet inden for et område, der kan have indflydelse på forældreevnen.

Dernæst skal de kommende forældre på et såkaldt adoptionsforberedelseskursus. Til sidst foretages der en samlet vurdering omkring forældreegnethed af Statsforvaltningen og man godkendes som adoptivforældre.

Godkendelsesprocessen kan vare et par måneder og helt op til et år. Når denne proces er overstået, skal man tage stilling til, om man ønsker at adoptere nationalt eller internationalt.

 
 

Selve adoptionen

Når du/I er blevet godkendt som adoptivforældre, kan du få lov til at komme på venteliste til at adoptere et barn. Vil du adoptere et nationalt barn, skal du tale med Adoptionsnævnet, om mulighederne for det.

Den internationale adoption foregår efter udvælgelse af adoptivforældre i henhold til adoptionslandets regler samt adoptionsstedet holdning. Alt efter din baggrund, om du er enlig, i et parforhold, eller i et parforhold af samme køn, vurderer adoptionsinstansen i det pågældende land, om de mener, der er et match i mellem dig og et barn, der ønskes bortadopteret.

Danish International Adoption har ikke noget med udvælgelsen at gøre. Denne proces, hvor du får tildelt et barn, varer typisk mellem 1 og 3 år.

Når det er blevet fastslået, at du skal være forældre til et adoptivbarn, får du rådgivning fra Danish International Adoption inden du skal hente dit barn hjem. Rådgivningen er obligatorisk. Efter barnet er blevet hentet, vil der være en opfølgende samtale og rådgivning, der ligeledes er obligatorisk.

Alle udgifter i forbindelse med at hente dit adoptivbarn afholdes af dig. Du skal også betale et gebyr til den institution i udlandet, der formidler kontakten til barnet.

Beløbet ligger imellem 165.000 kr. og 287.000 kr. Gebyret varierer i forhold til, hvor dyr den formidlende institution i det pågældende land er.

Det er muligt at få adoptionstilskud fra Staten på kr. 51.583,-. Tallet er fra 2016.

Adoption af nationale børn er gratis.

 

Læs mere om adoption i vores artikler:

Adoption for homoseksuelle

Barselsregler i forbindelse med adoption.

Læs mere hos Danish Internationl Adoption her.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

Adoption
5 (100%) 1 Stemme