Ægdonation – nye regler 2017

ægdonationI forbindelse med ægdonation, er der kommet nye regler per 2017.

Nye regler, der er nødvendige for at kunne hjælpe så mange kvinder som muligt, der har brug for æg til at blive gravide.

I Danmark har der været mangel på donoræg i gennem mange år både på grund af manglende økonomisk kompensation til giveren og også fordi, det ganske enkelt er en lang proces, der ikke er uden gener.

Derfor var kvinder, der havde brug for æg ofte nødt til at rejse til udlandet, for at få donoræg.

 
 

Hvad er ægdonation?

Det er ikke altid at naturen er med kvinder, der gerne vil have børn. Ægproduktion kan af forskellige årsager være ikke eksisterende eller af meget dårlig kvalitet, og i det tilfælde, kan æg, doneret af en kvinde med raske æg være forskellen mellem at være ufrivilligt barnløs, eller at få lov at blive gravid og føde sit eget barn.

Ægdonation er en omfangsrig proces, og derfor ikke noget “man bare lige gør”. Det kræver stor overvejelse, fysiske undersøgelser og samtaler samt hormonbehandlinger.

Det er tidskrævende og denne proces med udtagelsen af æg, samt diverse blodprøver og test forinden er rimelig omfangsrig for de kvinder, der har lyst til at donere æg og alligevel har det tidligere været uden nogen form for økonomisk kompensation.

Til sammenligning, kan mænd donere sæd og modtage op til kr. 500,- per donation. En proces, der ikke kræver f.eks. hormonbehandling mv.

Den forskel har ændringerne i lovgivningen nu rettet op på. En kvinde, der donerer æg modtager i dag en kompensation på kr. 7.000,- per donation, som er skattepligtig. En donation kan bestå af flere æg, der tages ud på én gang.

 
 

Hvem har brug for ægdonation?

Kvinder, der ikke selv producerer æg kan ikke blive gravide. Ved at bruge en ægdonor, kan de sammen med deres mandlige partner opleve en graviditet.

I følge lovgivningen i Danmark, skal den ene part af et par, være i stand til at levere æg eller sæd, fordi barnet skal kende den ene biologiske forælder. Derfor kan man altså ikke på nuværende tidspunkt både få donoræg og donorsæd til at blive gravid. Det kan man til gengæld mange steder i udlandet.

Du kan læse mere om donorsæd her.

Der kan være flere forskellige årsager til, at kvinden ikke danner æg, eller har brug for sunde æg:

  • Tidlig overgangsalder
  • Tidligere underlivsoperationer
  • Tidligere underlivsbetændelse
  • Celleforandringer eller kræft i underlivet
  • Der produceres æg med sygdomme.

 

 
 

Hvad skal der til for at blive ægdonor?

For at blive ægdonor i Danmark skal du være mellem 18 og 35 år. Derudover skal du være ”sund og rask” og det kan betyde mange forskellige ting. Man skal blandt andet gennemgå flere tests, for at fastslå, om man er egnet som ægdonor.

  • Du må ikke have alvorlige arvelige sygdomme i din familie. Det gælder for både psykiske sygdomme som fysiske.
  • Du må ikke have HIV
  • Du må ikke have hepatitis B og/eller C
  • Du må ikke have syfilis
  • Dit BMI må ikke overstige 30
  • Du må ikke tage hormoner, som p-piller og mini-piller, i den periode, du foretager ægdonation
  • Du skal have regelmæssig menstruationscyklus

Dyrker du sex i den periode, du skal donere æg, skal du bruge anden prævention end hormoner.

 

 
 

Sådan registreres en ægdonor

Hvordan en donor registreres er op til donoren selv og hvordan donoren efterfølgende udvælges, er op til både de kommende forældrepar og lægerne på klinikken.

Ofte vil den, der modtager ægget gerne have, at de ligner donoren, således at børnene også kommer til at ligne dem, for eksempel at de begge har brune øjne og mørkt hår. For andre, har det overhovedet ingen betydning. For nogle har det stor betydning, at de ved mere om donor, og måske ligefrem vil have kontakt til hende i fremtiden.

Ægdonor afskriver sig alle krav til barnet og forældremyndighed. På samme måde kan æg-modtager ikke afkræve donor for eksempel børnepenge. Donor og modtager er beskyttet i alle juridiske henseender.

Der findes flere former for registrering, når du vil være ægdonor:

Basisregistrering

Udvidet registrering

Ved en basisregistrering, registreres der ting om donor, der gives videre til modtageren af ægget. Det er:

  • Hårfarve
  • Øjenfarve
  • Vægt
  • Højde
  • Alder
  • Blodtype

En udvidet registrering betyder, at der formidles mere viden om ægdonor til modtageren. Det er information om uddannelse og job og eventuelt fotos af dig. Det er dig, der begrænser, hvor meget information, du ønsker at give.

Hvis du deler meget detaljeret information og eventuelle fotos, er der mulighed for, at ægmodtager eller barnet kan finde dig på et senere tidspunkt. Det er vigtigt at overveje, hvis du f.eks. ønsker at være anonym donor.

Ud over hvordan man er registreret, skal donor også tage stilling til følgende:

Åben donation

Med åben donation giver du modtageren mulighed for at kontakt dig på et senere tidspunkt. Tidspunktet fastsættes af dig. Du har ikke krav på at blive kontaktet af modtageren, men giver tilladelse til, at hvis barnet for eksempel i løbet af teenageårene har lyst til at møde dig, kan barnet få oplysninger om dig, ved henvendelse på klinikken.

Kendt donation

Ved kendt donation, kender du i forvejen parret, der har brug for dit donoræg. Det kan f.eks. være et vennepar, der ikke kan få børn uden hjælp.

Anonym eller ikke-anonym donation

Ægdonation kan være enten anonym eller ikke-anonym. Du kan selv vælge, om du vil være anonym eller ikke-anonym ægdonor. Det forholder sig på samme måde for mænd, der donerer sæd.

Du skal være helt sikker på din beslutning omkring anonymitet, for du kan ikke ændre den senere hen. Det par, der ønsker at modtage æg vælger en donor ud fra deres egne kriterier og deriblandt, om de ønsker en anonym eller ikke-anonym donor. Derfor kan du ikke senere skifte holdning til anonymitet.

Er du anonym donor, får modtagerne af ægget kun begrænset information om dig. Du får ingen information omkring modtageren og du får heller ikke at vide, om der kommer en graviditet ud af dit æg.

Er du ikke-anonym donor, skal du være åben for, at barnet eller forældrene kan kontakte dig på et senere tidspunkt.

 

 
 

Hvordan foregår ægdonation?

Hvis du vil donere æg, skal du gennemgå en række tests og prøver for at vurdere, om du er egnet til at donere æg. Først og fremmest starter det hele med en samtale på en fertilitetsklinik, der tilhører hospitalet. Du kan kontakte klinikken direkte og behøver ikke informere din læge om det.

Du kan også kontakte en privatklinik. Forløbet vil være det samme og det beløb, du får for at donere æg, er også det samme.

Ved samtalen får du taget blodprøver for at udelukke sygdomme og du får ultralydsscannet dine æggestokke, så fertilitetsklinikken kan vurdere, om alt er normalt, og at du er egnet til at donere æg.

Normalt producerer kvinder kun 1 modent æg om måneden. Hvis du vil donere æg, er det almindeligt, at man ved hjælp af hormoner vil stimulere din ægdannelse, så du får op mod 10 modne æg, der kan tages ud.

Behandlingen, du modtager for at stimulere æggene, er ved hormonindsprøjtning hver dag i 7-10 dage. Indsprøjtningen foretager du selv derhjemme, med en stift, der ligner en pen. Du prikker dig selv i maven med den en gang om dagen.

Du bliver ultralydsscannet for at følge udviklingen af æggene, og de er som regel modne efter 12-14 dage efter din første menstruationsdag og dermed klar til udtagning.

Alt hvad du skal bruge af indsprøjtninger og medicin får du med hjem, og er naturligvis noget fertilitetsklinikken giver dig.

 

 
 

Hvordan udtages æg ved ægdonation?

Når det er konstateret, at dine æg er modne nok til udtagning, får du besked om, at du skal tage en ægløsende indsprøjtning i maven. I løbet af de næste 38 til 40 timer vil du få ægløsning.

Du får en aftalt tid, hvor du skal møde på klinikken, så du kan få taget æggene ud. Når du ankommer, bliver du givet noget afslappende, så du ikke er nervøs.

Du får du en indsprøjtning med bedøvelse i skeden, så du ikke mærker når lægen fjerner æggene. Når lægen har fastslået at den smertestillende indsprøjtning virker, går han eller hun igang.  Hele forløbet varer mindre end 30 minutter.

Bagefter får du at vide, hvor mange æg, der er taget ud. Når ægudtagningen er overstået, bliver du på klinikken en halv times tid, hvor du kan hvile dig.

Vær opmærksom på, at du ikke må cykle eller køre bil bagefter . Du kan også føle dig lidt træt efter udtagningen, så det er vigtigt, at du tager hjem og hviler dig. I dagene efter udtagelsen kan du opleve menstruationssmerter i større eller mindre grad samtidig med lettere blødning.

 

 
 

Hvor mange gange, må man donere æg?

I forbindelse med de nye regler omkring ægdonation, har man besluttet, at en ægdonor må give æg op til 6 gange. Der skal være mindst 1 måned i mellem hver donation.

Grunden til den beslutning er, at man endnu ikke er klar over, hvordan hormonbehandlingerne påvirker kroppen på sigt. Der er ikke nok forskning og beviser på området, og derfor har man sat 6 gange som en markør for, at det måske ikke er sundt for kroppen med flere gange end det.

Desuden må en ægdonor kun være mor til 12 børn. I alt. Det vil sige, at det inkluderer også de børn, du som ægdonor gerne selv vil have en gang i fremtiden, eller allerede har.

Hvis du vil være ægdonor, skal du være opmærksom på at det danske sygehusvæsen, altså de fertilitetsklinikker du kommer i kontakt med på sygehusene, ikke vil modtage donoræg fra kvinder, der allerede har doneret æg på private fertilitetsklinikker, da de mister kontrollen over registrering af graviditeter mv.

Æggene du donerer bliver opbevaret på klinikken indtil de skal bruges. Ubefrugtede æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter de destrueres.

 
 

Komplikationer ved ægdonation

Der kan i sjældne tilfælde være ubehag og komplikationer forbundet med at være ægdonor. Særligt kan hormonbehandlingen give dig gener, som du måske kender i forvejen:

  • Brystspændinger
  • Murren i underlivet
  • Oppustethed
  • Træthed

Det er ikke farligt, men en helt almindelig bivirkning af hormonbehandling, som du også kan opleve, hvis du f.eks. begynder på p-piller.

Bivirkninger, du skal reagere på:

Overstimulering af æggestokkene

Du skal være opmærksom på, om du oplever deciderede mavesmerter, opkast eller kvalme, hvilket er gener, der kan opstå ved overstimulering af æggestokkene. Det er en sjælden bivirkning, der kræver behandling og du skal med det samme kontakte fertilitetsklinikken, hvis du oplever tegn på det.

Blødning

Ved ægudtagningen, kan du opleve murren i underlivet eller føle at det niver. Du kan også bløde lidt bagefter. Bliver du ved med at bløde efter de første 24 timer, skal du kontakte fertilitetsklinikken, så de kan hjælpe dig.

Underlivsbetændelse

I sjældne tilfælde, kan man få underlivsbetændelse efter ægudtagningen, som viser sig ved at du får feber og ondt i underlivet. Også her skal du kontakte klinikken, for at modtage behandling.

 

Vil du læse mere om ægdonation og reglerne i Danmark, kan du læse lovgivningen om Assisteret Reproduktion her.

Du kan kontakte dit lokale sygehus, for at finde den nærmeste fertilitetsklinik i dit område, eller kontakte en privat fertilitetsklinik, hvis du overvejer at blive ægdonor.

Indlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Ægdonation – nye regler 2017
5 (100%) 1 Stemme