Ægløsning

ÆgløsningÆgløsningen er en en af de tre faktorer, der er grundlaget for undfngelsen, hvilket betyder, at du ikke kan blive gravid uden en ægløsning.

Uden æg, er der ikke noget at befrugte.

Dette er også forklaringen på at mange kvinder, der ønsker at blive gravide, går meget op i deres ægløsning.

 

 
 

Sådan foregår en ægløsning

Hver måned er der 5-15 af dine æg, der begynder at modnes. Æggene ligger godt beskyttet inde i væskefyldte sække kaldet follikler.

Det er oftest kun et enkelt af æggene der når fuld modenhed, og derfor er klar til at blive løsnet. Ved ægløsningen revner den follikkel, der har det modnede æg, og ægget fanges af æggelederen, som begynder at transportere ægget ned mod livmoderen.

Det er her i æggelederen, og oftest omkring den yderste del af æggelederen, at ægget bliver befrugtet af sædcellerne.

Ægløsningen finder oftest sted mellem dag 10 og 17 talt fra den første dag af din menstruation. Dette dog kun, hvis du ikke har forskudt ægløsning

 

 
 

Produktionen af progesteron

Folliklen er ikke færdig med at være til nytte, bare fordi dens job med at beskytte ægget er overstået.

Den revnede follikel omdannes til det gule legeme (lat. corpus luteum), som producerer graviditetshormonet progesteron.

Det er progesteron, der sørger for fosterets videre udvikling, indtil moderkagen tager over.

Det er ligeledes progesteron, der sørger for at sende signal til din livmoderslimhinde om at der er et æg på vej, som den skal tage godt imod.

Uden dette, ville det ikke være muligt for det befrugtede æg at sætte sig fast i livmoderhinden, og dermed udvikle sig til et barn.

 

 
 

Hvis ikke ægget befrugtes

Hvis ægget ikke bliver befrugtet inden for 12 timer fra det blev frigivet går det til grunde, og menstruationen kommer ca. 14 dage efter.

Du vil oftest slet ikke have vidst at du var gravid, så du vil højst sandsynligt blot opleve det som en normal menstruation.

 

Læs også:

Ægløsning
3 (60%) 1 Stemme