Ammehjerne – er det virkelig sandt?

Ammehjerne - er det virkelig sandt?Ammehjerne lyder som en ammestuehistorie!

Men er der noget om snakken?

På engelsk hedder “ammehjerne” Pregnancy Brain, hvilket egentligt dækker tilstanden bedre, for det er en tilstand, der opstår under graviditeten og ikke i forbindelse med amning.

 

 
 

Hvad er ammehjerne?

Udtrykket “ammehjerne” dækker over den glemsomhed, som gravide kvinder nogle gange oplever i løbet af deres graviditet. Måske glemmer du aftaler med veninderne, eller hvor du har lagt din mobiltelefon. Du kan også opleve, at du pludselig glemmer navne, eller hvad det var, du ville sige.

 

Hvorfor opstår ammehjerne?

Hormonforandringer i løbet af graviditeten påvirker dig og din hukommelse, men det samme gør mangel på søvn. Kombinationen af de to, gør det helt forståeligt, at du bliver mere glemsom.

Forskningsinstitutionen The Mayo Clinic i USA, udtaler at ammehjerne ikke eksisterer. The Mayo Clinics teori er, at fordi gravide ved, der er noget der hedder amme-hjerne, så tillægger de en ellers normal glemsomhed, til graviditeten.

På samme tid anerkender The Mayo Clinic, at gravide kvinder bliver mere glemsomme på grund af netop hormonforandringer og søvnmangel.

Der er med andre ord ingen forskningsmæssig tvivl om, at gravide kvinders hukommelse påvirkes under graviditeten.

 

Hvad kan jeg gøre ved ammehjerne?

Hvis du føler dig ramt af glemsomhed, så er der ikke andet at gøre end at acceptere, at sådan har du det lige nu. Du kan prøve at få mere søvn, hvis det er muligt, så du kan føle dig mere frisk, eller i hvert fald lægge dig ned og få hvilet. Sørg for at:

  • Få sovet
  • Få godt med frisk luft
  • Skriv huskesedler!

Synes du, du er hårdt ramt, så husk på at det snart går over igen. Efter du har født, og du har vænnet dig til din nye tilværelse som mor, så forsvinder den irriterende glemsomhed lidt efter lidt.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

Giv din vurdering