Anmeldelse: ‘Hvor lagde jeg Babyen?’ af Julia Lahme

HVor lagde jeg babyen? - Af Julia LahmeJulia Lahme havde tjek på tingene og var fremme i stiletterne – inden hun fik barn. Nu tvivler hun ofte på sig selv, sin intuition og sin evne som mor.

Julia Lahme beskriver i bogen »Hvor lagde jeg Babyen?« de første ni måneder som nybagt mor med alle de følelser og praktiske udfordringer, der følger med, når man står med en skøn lille baby i favnen.

Julia Lahme skriver vittigt og selvironisk om forestillinger der ikke holder, om den evige dårlige samvittighed, om at holde parforholdet i ave og om det helt fantastiske lille menneske, der vender op og ned på ens verden – på godt og ondt.

Bogen er fuld af ærlighed og er ikke et skønmaleri af en idyllisk hverdag på barsel. Man kan nemt se sig selv i mange af situationerne og dilemmaerne med at ville tilfredsstille alles forventninger om den perfekte mor. Befriende ægte.

Det er rørende læsning, når Julia Lahme beskriver hvordan hun vil gøre alt for sin lille søn, men samtidig gerne vil beholde sig selv – et dilemma de fleste mødre nok kan sætte sig ind i. Og som et kærligt PS, skriver hun i begyndelsen til sin søn, at han som voksen forhåbentlig vil kende sine forældre godt nok til at vide, at overfladen ikke er perfekt, men at kærligheden er.

Bogen er en dagbog opdelt i små afsnit fordelt over barselsmånederne, og egner sig derfor fint som let læsning mellem amninger eller vasketøj, hvis du er mor på barsel. Bogen kan læses af både kommende mødre (og fædre) og af erfarne mødre (og fædre) og de mandlige læsere vil muligvis komme til at forstå lidt af barsels-kvinde universet – f.eks. at man kan glemme hvor man lagde babyen….

Råt og usødet og herligt underholdende!

Bogens bagside:
Hvorfor blev barslen ikke så lyserød og småblomstret, som man blev lovet? Hvor økologisk skal man være? Hvordan skal man kunne leve op til moder-idealerne, når de skabes af kronprinsesser? Og hvad sker der, når alt det, man havde ønsket sig, ligger foran en og skal skiftes for 16. gang?

I denne bog fortæller Julia Lahme råt og ligefremt om hvordan det er at holde vejret i angst for at miste sig selv, mens hjertet svulmer for et lille nyt væsen. Hun fortæller om at gemme sig for sin mødregruppe, drikke øl i smug og være så træt, at man glemmer, hvor man sidst lagde babyen. Og ikke mindst fortæller hun om, hvordan det er at blive mor, når man har mistet sin egen.

»Det er som at træde ud på en mørk trappe og opdage, at der mangler et trin. Den evige, ubrudte følelse af at verden ikke er, som man husker den; som verden bør være. Og selv når Elias ligger i mine arme og lukker sine mandeløjne, husker jeg, at jeg ikke glemmer dig, Mor. Du er her hele tiden, og du ville hade mig for det og bede mig om ikke at være patetisk og sige til mig, at livet skal leves af de levende, og at du har givet mig alt, hvad du kunne«.

Julia Lahme (f. 1977), cand.mag. i etnologi, chefredaktør på danske Cosmopolitan. Blev i januar 2008 mor til Elias.

ISBN 978-87-638-1007-4. Udgivet af Rosinante. 200 sider, 249 kr. Indbundet.

Hvad mener du? Har du også allerede læst bogen? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering