Graviditet.dk

Anmeldelse: Kernesund Økomad af Ninka-Bernadette Mauritson



23. december 2009

Anmeldelse: Kernesund Økomad af Ninka-Bernadette Mauritson

Af skribent Tina Bardenfleth

Postet i Anmeldelser, Kost, Livsstil | 172 visninger

I disse år ruller sundhedsbølger over os og mange har fundet god hjælp i alle de råd og anvisninger, der er samlet i et utal af bøger. Ikke mindst Kernesund-bølgen som Ninka-Bernadette Mauritson begyndte med sin bog ”Kernesund Familie – Sådan”.

Hun har nu udgivet en ny bog i samarbejde med Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge som hedder ”Kernesund Økomad – Spis dig smuk uden gluten, sukker og mælk”.

Klik her og få et supergodt tilbud på bogen hos Saxo.com

Bogen er skrevet på baggrund af et ophold på en familiehøjskole i Vestjylland for 80 voksne og 20 børn, der blev en stor succes. Principperne fra den første bog blev gennemført på opholdet og mange familier forandrede deres liv i løbet af kurset. Maden stod de to forfattere Inger og Kirsten for og de formåede at lave næringsrig, mineral- og vitaminrig mad der var både økologisk, smagfuld og blodsukkerstabiliserende. Ren madmagi, som Ninka-Bernadette udtrykker det.

“Kernesund Økomad” er en kogebog og den er propfyldt med lækre opskrifter. Du kan finde opskrifter på alt fra morgenmad, supper, vegetarretter, fisk, fjerkræ, kød, salater, tilbehør, sovser og dip til snacks, brød, sødt, kager og desserter.

Der er desuden gode råd til hvordan man planlægger en kernesund økologisk uge – uden sved på panden, og der er nyttige informationer at hente om gluten og mælk, og hvad det gør ved nogen mennesker. Flere familier er blevet interviewet om problemer de havde tidligere – som f.eks. tilbagevendende allergi, depression, oppustethed, Torurette-syndrom m.v. og som nu er forsvundet. Blot ved hjælp af kostændringer.

Bagest i bogen findes en shoppeguide, så du hurtigt kan gå i gang med de skønne opskrifter og en ny kernesund livsstil.

Hvis du kunne lide Ninka-Bernadettes første bog, bliver du absolut ikke skuffet. ”Kernesund Økomad” gør det nemt for dig at følge principperne i dagligdagen.

Bogens bagside:
Ninka forvandlede sin krop, sit liv og sin familie med kernesund mad. Nu er det din tur. Velkommen til et kernesundt, økologisk kogebogsunivers for dig, der vil skåne din krop for sukker, gluten, kemi og mælk.

Kvinden der fik kernesundhed på alles læber, inspirerede til et program på tv og har solgt 130.000 kernesunde bøger er her i selskab med to passionerede, økologiske kogekunstnere. Sammen giver de dig nu en 100% økologisk kogebibel, der gør hver dag til en familiefest.

»Kære Ninka
Mine fordele ved kernesund mad er mere velafbalancerede børn, en meget gladere mor, ingen maveonder (medmindre nogen er faldet i vandet), børnene har færre uforklarlige tudeture, mere glød i huden og øjnene og meget mere. Jeg elsker min kernesunde livsstil og takker dig hver dag. Mange knus – Linda.«

- Få inspiration med 125 geniale, lækre opskrifter, der styrker og renser kroppen.
- Få overblik
Overskuelig ugeplan og indkøbssedler til festmenuer. Få ingredienslisterne på sms.
- Få råd Toptips til den bedste og reneste mad.
- Gør lykke ved middagsbordet Supernemme mormorstegetips.
- Spar tid Lav kun mad to gange om dagen. Sådan gør aftensmaden lykke i madpakken.
- Bliv økoekspert Gode grunde til at vælge økologisk i hverdagen.

Udgivet af Politikens Forlag. ISBN 9788756792578. Indbundet. 247 sider. 250 kr. Få et supergodt tilbud på bogen hos Saxo.com.

Hvad mener du? Går du også op i økologi og kernesund mad? Skriv en kommentar…

Abonnerer du allerede på vores gratis nyhedsbrev?
Klik her og læs 7 gode grunde til hvorfor du bør gøre det!

Dette indlæg blev postet den 23. december 2009 og er gemt under: Anmeldelser, Kost, Livsstil. Du kan følge ethvert respons til dette indlæg gennem RSS 2.0 feed. Du kan også selv efterlade et respons, eller trackback fra dit eget site.

Skriv en kommentar


Læs også:

  • Dagens tilbud

  • Nyeste kommentarer

  • Katrine.Kære alle Min historie I korte træk: Har to vidunderlige piger på hhv. 9 og 11...
  • anonymehej jeg er en pige på 15 år… jeg har aldrig haft en kæresste, og det er...
  • HenrietteHej. Jeg har frygtelig svært ved at droppe smøgerne, men har skåret meget ned....
  • TaniaKære Helle, lov mig at du tager til lægen og fortæller om dine følelser og presser...
  • Flere tilbud



  • Ugens tilbud



PageRanking.dk - Flere hits og højere PageRank - GRATIS tilmelding!





nope.dk - Danmarks Website Chart