Astrologi i et historisk perspektiv

astrologiAstrologi er ‘læren om stjernetydning’.

Astrologien har en lang og spændende historie bag sig, og blev helt ind til det 17. århundrede betragtet som en videnskab.

Ligesom alkymi, meteorologi og lægevidenskaben blev det. Det var en videnskab, de lærde anvendte, og som politikere og kongehuse overalt i Europa beskæftigede sig med.

Tiderne bragte udvikling og ny viden med sig og forskningen viste, at astrologien ikke var videnskabeligt baseret. således mistede den sin anerkendelse som et akademisk fag.

Astrologien blev af mange forkastet som noget hokuspokus, og forsvandt herefter for en tid.

Senere hen begyndte astrologien at beskæftige sig med horoskoper som vi kender dem i dag. Dette medførte, at astrologien som helhed snart blev mere udbredt i den brede befolkning, og således kunne denne fra det 18. århundrede få lagt årshoroskoper.

Et fænomen som blev yderst populært.

 

 
 

Hvordan begyndte astrologien?

Man har fundet beviser for brugen af astrologi helt tilbage hos de gamle egyptere. Her var det populært at anlægge gravsteder eller pyramider i linje med stjernernes placering på himmelbuen. Det bragte lykke i livet efter døden, hvis den afdøde blev placeret på helt specifikke steder.

I det gamle Mesopotamien, i dag det sydlige Irak, har arkæologer fundet de første tegn på kortlægningen af stjernerne og planeterne fra ca. 3.000 år før Kristus. Kineserne begyndte at arbejde med astrologien omkring år 1.000 før Kristus.

Sidenhen har alle disse typer af astrologi blandet sig med hinanden, og har herigennem formet den astrologi, vi kender i dag. Kineserne har stadig deres egen måde at lægge horoskoper på, det samme har inderne, men astrologien bag horoskoperne er den samme.

I det 7. århundrede efter Kristus begyndte de lærde i Egypten at samle skrifter omkring astrologi, og foretog udførlige optegnelser. Udfærdigelsen af de allerførste horoskoper, der blev skrevet efter astrologiske målinger, blev skabt i Alexandria i Egypten.

 

 
 

Astrologiens udbredelse

Den første bog der beskæftiger sig med emnet astrologi udkom i Europa i årene omkring 1010 og 1020, og hedder Liber Planetis et Mundi Climatibus (Bogen om Planeter og Verdensregioner). Udbredelsen forsatte med det øgede studie af universet og planeterne.

Imellem årene 1400- og 1600 var Tycho Brahe, Galileo Galilei, Johannes Kepler og Nostradamus alle stærkt optaget af stjernerne og hvordan de kunne tydes. De var alle, for en tid, ansat ved de forskellige kongehuse i Europa. Som rådgivere og tydere, der skulle hjælpe Kongen og hans rådgivere med at træffe de rigtige valg, både i forbindelse med krig og andre politiske spørgsmål.

Astrologien blev, ligesom den var før Kristi fødsel, et værktøj for statsledere og magtfulde mænd. De brugte astrologien til at finde ud af, hvornår det var smartest at gå i krig. Eller, med andre ord, hvornår udfaldet ville være til deres fordel.

Astrologien blev også brugt til at rådgive landmand om, hvornår deres afgrøder skulle høstes, eller hvornår det var bedst at så. Kongehuse vurderede også, med basis i astrologien, hvornår det var mest hensigtsmæssigt at planlægge et bryllup, der næsten altid var politisk baseret.

Den aktive brug af astrologien ophørte med videnskabens påvisning af, at astrologien ikke var videnskabeligt baseret, men gætteværk. Ind til i dag.

I dag benyttes astrologien igen af politikere og kendte mennesker, der har råd til at have en astrolog ved hånden, når de ønsker vejledning. Det er blevet meget udbredt at kigge efter løsninger på problemstillinger i sit stjernetegn, og mange mennesker i dag, får lavet et personligt horoskop, de kan bruge som deres individuelle værktøj.

 

 
 

Hvad er astrologi?

Astrologiens hovedformål er at producere horoskoper for et præcist tidspunkt, til en specifik person, eller et specifikt arrangement. Astrologer benytter studiet af solen, månen og planeterne, og deres bevægelser på himlen, til at udfærdige horoskoper. Horoskoperne er både baseret på og skabt ud fra de 12 stjernetegn. Eller mere præcist formuleret ud fra stjernetegnshjulet, eller dyrekredsen, som det også kaldes.

De tolv stjernetegn er som bekendt:

Vædderen, Tyren, Tvillingen, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fisken.

Disse tolv tegn er fordelt på årets tolv måneder. Alt efter hvilken måned vi er født i, får vi tildelt et stjernetegn.

Læs mere om stjernetegn her.

Når en astrolog lægger et horoskop, så tager han eller hun udgangspunkt i hvordan sol, måne og planeter bevæger sig inden for stjernetegnshjulet. Astrologen kan herved aflæse betydningen af planeterne, og hvordan de påvirker hinanden i et horoskop. På den måde kan astrologen fortælle hvordan en fremtid sandsynligvis kan udvikle sig.

Astrologi som vi kender det i dag, bliver ofte kogt ned til at handle om stjernetegn, og de små dags- og ugehoroskoper, vi kan læse på bagsiden af aviserne, eller i damebladende hos tandlægen. Men astrologien er så meget mere end det.

Det er en sand videnskab at blive lærd i astrologi, og kun de bedste astrologer har denne færdighed. I Danmark findes der kun en lille håndfuld der er dygtige nok til at erhverve sig ved astrologi.

Det er en tusinde år gammel tradition og omend den er mystisk og videnskaben ikke længere kan finde plads til astrologien, så gør mange mennesker stadig brug af astrologerne når de har brug for hjælp og rådgivning.

Læs meget mere om astrologi, stjernetegn og horoskoper på Horoskoper.net.

Giv din vurdering