Man har længe vidst, at stress kan være med til at give den stressede større lyst til at spise forkert og usundt, men nu tyder svensk forskning på, at selv “fladmavede” voksne med langvarig stress, giver øget tendens til, at børn udvikler fedme.

Mange udersøgelser gennem tiden har vist, at stress kan påvirke sundheden. En af de mest tydelige forandringer er overspisning og deraf følgende vægtforøgelse.

I USA offentliggjorde nogle forskere fra Emony University i Atlanta, sidste forår en undersøgelse, hvor man viste en klar sammenhæng. Det skete efter studier af aber.

Aberne fik implanteret en chip, som kunne registrere hvor ofte de forsynede sig fra en madskål. Det viste sig at de med den laveste rang – som ofte blev udsatte for trusler om vold – spiste oftest og mest. De lavest rangerende aber havde tillige et mere usundt spisemønster.

Mange af dem spiste for eksempel natmad, mens lederne nøjedes med at spise om dagen. Da aberne efterfølgede blev undersøgt, viste det sig, at de laveste i gruppen havde et forøget niveau af stresshormonet cortisol. Dermed var aber også i farezonen med hensyn til at udvikle type 2 diabetes.

Det der nu kan undre, er sammenhængen mellem den stressede voksnes større indtag af mad (samt usunde spisevaner), og små børns overvægt.

Svensk forskning har påvist en sammenhæng mellem børns overvægt og forældrestress. Ganske små børn der oplever at forældrene er stressede over længere perioder, tredobler nemlig risikoen for at udvikle fedme. Selvom man tager andre faktorer i betragtning – forældrenes vægt, civilstand, uddannelse m.m. – er denne tentens klar, mener de svenske forskere.

Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte “Journal of Pediatrics”, og bygger på en undersøgelse hvor 7443 svenske familier, svarede på en lang række spørgsmål. Forældrene blev blandt andet spurgt, om de på det seneste havde oplevet alvorlige begivenheder.

“Pointen med at spørge på den måde er, at det ikke betyder så meget, hvad man kommer ud for, men hvordan man oplever det” – udtaler Felix-Sebastian Koch, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Forældrene blev også spurgt om der var andre ting, der på nogen måde bekymrede eller havde bekymret dem. Der er nemlig meget der tyder på, at bekymring smitter i en familie. Forskerne ville egentlig helst have spurgt børnene selv, men de fleste var for små til at kunne svare. Undersøgelser har dog tidligere vist, at forældrenes bekymringer går ud over børns selvværd.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor børn af forældre med flade maver udvikler fedme, men de har dog et par bud: Måske ændrer børnenes stofskifte sig, når de dagligt oplever stress i familien? Der er også resultater der peger på, at stress kan føre til sløvhed og lækkersult. Felix-Sebastian Koch anbefaler forældre at overveje familiens almene trivsel. Der er jo meget man kan gøre; spis sundere, spis mindre, få mere motion og lær at stresse mindre.

Som skrevet før; er det efter min mening bedre at handle på mistanken, end vente til der ligger entydige beviser på undersøgelser som disse – det er jo trods alt vore børn der er i fare…

Vi hører ofte om fedmeepidemien blandt børn og unge, og måske kunne vi faktisk selv være med til at reducere problemet – ved at reducere vores egen stress.

Klik her og se de bedste bøger om stress i familien på Saxo.com

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse i din familie? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Stress kan give livsvarige skader på børn
2. Stress kan give barnløshed
3. Hovedpinepiller kan give barnløshed!

Der er gennem de seneste årtier lavet utallige undersøgelser om hvordan stress påvirker os, og nu har forskere på Ã…rhus Universitetshospital fundet en sammenhæng mellem stress under graviditeten og dødsfødsel.

I en meget stor undersøgelse er der blevet påvist en øget tendens, til dødsfødsel hos kvinder der føler sig stressede, end hos kvinder der føler sig godt tilpas. Næsten 20.000 kvinder har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, så det videnskabelige grundlag må siges at være i orden.

I undersøgelsen er der taget højde for en række faktorer, der vides at kunne være risikofaktorer. Det er f.eks. en kendt sag at rygning under graviditet kan skade fosteret, ligesom alkohol og overvægt ligeledes påvirker barnets fødselsvægt og udvikling.

Selv med disse faktorer i mente, har det ikke kunnet påvirke resultatet: Stress giver tilsyneladende større risiko for dødsfødsel.

Det er uvidst hvad årsagen er, men en forklaring forskerne har overvejet, er kroppens ændrede balance i blandt andet cortisol. Andre forklaringer kunne være, at stress måske påvirker blodkarerne i moderkagen og dermed blodforsyningen til fosteret.

Forskerne udtaler samtidigt at der skal arbejdes på at dokumentere, at stress er den direkte årsag den øgede forekomst af dødsfødsler, for derved i fremtiden at kunne reducere antallet af dødsfødsler ved at arbejde målrettet på at forebygge stress under graviditet.

Det lyder som en rigtig god ide, men hvorfor ikke starte allerede nu?

Jeg synes, at forskningsresultat allerede nu burde resultere i handling. Den sammenhæng der er mellem stress og dødsfødsler, som er vist i sådan en stor undersøgelse, må ikke bare være en viden for de få. Der er vist desværre en tradition i Danmark for, at vente med handling til der foreligger et videnskabeligt bevis, men i denne sammenhæng er der jo ingen risiko for bivirkninger. Det eneste man skal, er at arbejde med at nedbringe stressniveauet, og det kan jo kun siges at være positivt.

Du vil kunne hente hjælp og inspiration til at nedbringe din stress ved at læse flere artikler på: www.stressinvest.dk

Lasse Deichmann
Skribent og Certificeret Coach
www.nlp-penta.dk

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse under din graviditet? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
2. Stress giver færre drengebørn
3. Stress påvirker fostrets hjerne
4. Stress kan give barnløshed

Af og til hører vi i dagspressen om børn der har været udsatte for massivt omsorgssvigt, traumatiske oplevelser eller ligefrem vold og trusler, uden at der er blevet grebet ind.

Det er nu mere end syv år siden Sundhedskommiteens Børneudvalg satte focus på emnet ved at fremhæve, at stress – uanset årsag – hos børn i den tidlige levealder kan skade hjernens udvikling og funktion. Den opståede skade kan være permanent og for livet…

Mange hundrede tusinde børn har dagligt traumatiske oplevelser. Hos nogle af forbigående karakter, mens det hos andre er vedvarende påvirkninger, så som naturkatastrofer og krig. Desværre sker langt de fleste hændelser i barnets umiddelbare omgivelser. Det kan være misrøgt, omsorgssvigt, følelsesmæssig afvisning og incest.

En del af disse børn vil udvikle varige forstyrrelser afhængigt af traumernes alvor, varighed og mønster. Det kan udmønte sig i psykologiske, adfærdsmæssige og sociale problemer. Ligeledes vil der være en stor risiko for den hjernemæssige udvikling.

Neuroner i hjernen er sammenkædet i systemer, som blandt andet er med til at styre abstrakt tænkning, hjertefunktion og blodtryk. Det aurosale system, som er beliggende i hjernestammen, er det system som får os til at være på vagt (flygt eller kæmp). Det limbiske system, som er ansvarlig for følelsesmæssig tilknytning, affektregulering og følelser kan ligeledes få varige skader.

Påvirkningen, igen afhængig af varighed og alvor, kan brede sig til andre systemer i hjernen. Gentagelser vil kunne gøre systemerne mere følsomme, således at de automatisk sætter en reaktion igang. Blot tilløb til en trussel, en stemme eller lyd, vil kunne starte denne reaktion.

I barnets første leveår udvikler disse systemer sig. Omsorg og positiv fysisk interaktion fremmer udviklingen af neuroner som øges i antal. Mangler barnet den rette stimulation, medfører det en underudvikling – eller skæv udvikling – af de enkelte områder i forhold til hinanden. Et barn der udsættes for omsorgssvigt, vil kunne få tilknytningsproblemer som selv intensiv terapi vil have svært ved at genoprette.

Stress er ikke en negativ reaktion. Stress karakteriseres ved en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Man får øget puls, hurtigere åndedræt, musklerne spændes og man bliver istand til at udelukke al uvæsentlig information. Kroppen forbereder sig på at kæmpe eller flygte. Der frigøres en række stoffer i hjernen, blandt andet cortisol og noradrenalin.

Sker denne reaktion derimod ofte, vil den øgede koncentration af cortisol og andre kemiske stoffer i hjernen virke ødelæggende på udviklingen af neuroner. Tilstanden kan medføre permanent hyperaktivitet, søvnproblemer, ængstelse, uhensigtsmæssig impulsivitet og nedsat opmærksomhed.

Denne “kæmp eller flygt” reaktion ses oftest hos mænd og større drenge, mens det hos små børn og kvinder oftest er den modsatte reaktion man oplever. Denne reaktion kaldes “overgiv dig” eller “freeze”.

Små børn vil oftest – til at begynde med – reagere med gråd, for at påkalde sig opmærksomhed fra en omsorgsgiver. Barnet opdager dog hurtigt, at dette ikke er en god løsning, da det desværre ofte er omsorgsgiveren der er årsagen til truslen. Derfor vil barnet bevæge sig over i “freeze” tilstanden, for at undgå opmærksomhed – både mentalt og fysisk. Dette kan i værste tilfælde medføre en total isolering fra omgivelserne, hvor barnet glider ind i sine egen drømmeverden – helt adskilt fra virkeligheden.

Stress hos børn er derfor et meget alvorligt problem, som vi alle må være med til at forhindre. Vi har alle en moralsk pligt til, at hjælpe disse børn inden de når den svære tilstand.

Det kan være svært for lægmand at vide hvornår man skal gribe ind, men jeg mener ikke at kommuner, regioner og staten må tøve med at udstikke så klare retningslinjer, at det bliver muligt for læger, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andre der professionelt arbejder med børn og udsatte familier, at anvende de mest effektive værktøjer – og turde handle på dem.

Lasse Deichmann
Skribent og Certificeret Coach
www.nlp-penta.dk

Klik her og se de bedste bøger om stress i familien på Saxo.com

Hvad mener du? Kender du til børn med stress eller omsorgsproblemer? Hvad kan man gøre? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Stress kan give barnløshed
2. Familiestress kan give fede børn
3. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
4. Stress giver færre drengebørn