Bæresele til baby – hvad skal du købe?

bæreseleEn bæresele kan være en meget praktisk investering, når du har fået baby. Alt efter hvilken model du køber, kan du bruge bæreselen fra dit barn er nyfødt og til han eller hun er par år gammel.

 
 

Bæresele – hvad skal du købe?

Bæreseler kan bruges til mange formål, både ude og hjemme. De findes i mange forskellige størrelser og modeller, så du kan finde en, der passer til netop dit behov og din babys størrelse.

Du kan bruge bæreselen i mange situationer, hvor du ønsker at have hænderne fri til andre formål.

Det er nemt, når du er på tur at tage baby med på maven, hvis du ikke vil have besværet med at hive barnevognen ind og ud af huset. Det er også nemt at have barnet med på en gåtur i byen, når det er upraktisk med barnevogn. Skal du ud og rejse, og har kufferter med, så er der intet nemmere, end at have baby siddende trygt og godt på maven. Læs mere om at rejse med baby her.

Selvom der ikke er noget skønnere end at gå og hygge med din baby i armene, så kommer der også tidspunkter, hvor du har brug for at lave aktive ting i hjemmet, for eksempel støvsugning eller andre ting rundt omkring. Ofte når du skal til at finde støvsugeren frem, så bliver din baby utilfreds med at ligge i vuggen, og så er det smart, at du kan tage din bæresele på og have baby med dig. På denne måde føler barnet også tryghed, imens du får ordnet det du skal.

Bæreseler kan bruges på flere måder

bæreseleBarnet kan sidde i bæreselerne på flere forskellige måder. Vender du din baby med ansigtet vendt ind mod din krop, så kan barnet mærke tryghed og varme, og falder ofte hurtigt i søvn.

Er din baby i stedet frisk og gerne vil følge med i, hvad I laver, så kan du vende baby med kroppen udad og stadig holde en arm om baby, der giver tryghed og varme. Barnet skal være lidt større og skal kunne holde hovedet selv, når du vender det med ansigtet ud af.

Skal du købe en bæresele eller en rygbæresele?

Hvad der er bedst, afhænger naturligvis af dit og din families behov til bæreselen. Hver model har sine stærke sider:

De traditionelle bæreseler vejer ikke meget og er nemme at bruge. De kan holde et barn op til ca. 1 år, nogle til 1 1/2 år. Herefter bliver det svært at bære babyen på maven, fordi barnets vægt trækker ned i skuldre og ryg.

Bæreselen i wrap-modellen vejer ligesom de almindelige bæreseler, men den er udformet på en lidt anden måde og giver større støtte til ryggen, derfor kan den holde børn helt op til 3 års alderen.

bæresele

Rygbæresele

Bærerygsække vejer lidt mere end de traditionelle bæreseler og fylder også noget mere på grund af stativet, der gør at barnet kan sidde behageligt. Den kan ikke bruges, når barnet er nyfødt, men kan først bruges, når barnet er blevet mere stiv i kroppen og selv kan holde sit hoved.

Til gengæld kan du bruge bærerygsækken helt op til 4 års alderen. Tyngden når baby sidder på ryggen er ikke lige så kraftig, som når du har en stor baby, der sidder foran på maven.

 

Bæresele til baby – hvad skal du købe?
5 (100%) 1 Stemme