Blodstamceller

BlodstamcellerDer er mange ting, du skal tage stilling til, når du bliver gravid.

Vil jeg vide barnets køn, hvordan vil jeg føde, vil jeg have en epiduralblokade?

Men der er én ting, du måske ikke har tænkt over, fordi det endnu ikke er meget udbredt, og det er muligheden for gemme dit barns blodstamceller.

Men hvad er blodstamceller, og hvad kan de bruges til?

Det ser vi på her.

 

 
 

Hvad er blodstamceller?

Stamceller er kroppens byggesten. De er såkaldt umodne – eller ukodede – celler, så de kan producere kopier af sig selv og lave sig om til hvilken som helst celle i din krop.

Tænk på, at alt liv starter med én celle, den befrugtede ægcelle. Når den begynder at dele sig, kopierer den sig selv og danner identiske stamceller.

De udvikles efterhånden i processen til forskellige celletyper, alt efter hvor i klumpen af celler de er placeret. Nogle bliver f.eks. til hud og andre til muskler.

Der findes to slag stamceller – blodstamceller og mesenkymale stamceller.

Blodstamceller kan udvikle sig til blodceller, og mesenkymale celler kan udvikle sig til væv, nerver, muskler mv.

Blodstamceller findes i voksne menneskers knoglemarv, og udtagning af dem er derfor ret smertefuld.

Men for en nyfødt babys vedkommende findes der blodstamceller i navlestrengen, og det er jo smertefrit for dit barn at udtage dem.

Til gengæld skal det gøres med det samme efter fødslen. Stamcellerne bliver frosset ned og kan holde i mange år.

 

 
 

Hvad kan blodstamceller bruges til?

Når det endnu ikke er ganske normalt at få stamceller frosset ned ved alle barnefødsler, er det fordi der stadig er behov for forskningen på området.

Men blodstamceller kan bruges til at behandle f.eks. leukæmi og seglcelleanæmi, altså alvorlige blodsygdomme og blodrelaterede kræftsygdomme.

Ganske vidst er det på nuværende tidspunkt kun få sygdomme, der kan behandles med patientens egne blodstamceller, f.eks. myeloma (svulster i knoglemarven).

Derfor bliver langt de fleste stamcellebehandlinger foretaget med donorstamceller.

Men der forskes meget i anvendelsen af stamceller, og derfor kan det være en god ting at overveje, om I skal gemme jeres barns blodstamceller.

Læg dertil, at søskende i lang de fleste tilfælde egner sig som donorer for hinanden, og blodstamcellerne fra et barn kan derfor hjælpe et andet i samme familie.

De danske sundhedsmyndigheder opfordrer endnu ikke til det, fordi området er så nyt, og i Danmark findes der ikke en national stamcellebank, som der gør i andre europæiske lande.

Men hvis I har pengene (det koster fra 5.000 kr og opad) er der private firmaer, der specialiserer sig i at fryse blodet fra navlestrengen ned, så I kan bruge det senere efter behov.

Og det er da værd at overveje.

Giv din vurdering