»Superfood« af Helena Nyblom

I disse år er der er meget fokus på sundhed. Og godt for det. Men det kan dog godt være svært at finde rundt i eksperternes mange velmenende råd, og som gravid har man måske heller ikke det store overskud til at sætte sig ind i en masse anvisninger.

www.graviditet.dkDet er nemt at få dårlig samvittighed – for det drejer sig jo også om barnets sundhed – hvis man ignorerer emnet. Det er næppe en nyhed at fisk og grøntsager er sundt, men vidste du at bl.a. vindruer og chokolade er med i top 18? Og at blåbær anses for at være en af de mest næringsrige fødevarer?

Bogen Superfood har samlet de absolut sundeste fødevarer, så du kan læse hvilke du bør prioritere. Forfatteren Helena Nyblom giver tilmed lækre opskrifter på deres tilberedning.

Udover de delikate opskrifter på superfood-mad kan du få viden om hvorfor vi ældes, om antioxidanter og frie radikaler samt læse om fedt og fedtfobi. Helena Nyblom har også lavet en liste med 20 råd til en bedre sundhed og optimal vægt.

Bogen er ikke kun henvendt til gravide, men er en rigtig god håndbog for hele familien. Den har meget indbydende billeder og nyttige ernæringstabeller.

Bogens bagside:

– Hvorfor er blåbær, tomater, appelsiner, chokolade og laks nogle af de sundeste ting, du kan spise?
– Hvad sker der med kroppen, hvis du spiser for lidt fedt?
– Hvorfor ældes vi?
– Hvorfor er planternes farvepigmenter så sunde?
– Hvordan kan du på en enkel måde påvirke dit helbred?

Svarene på disse spørgsmål kan du finde i Superfood, som kan lære dig at udnytte kroppens egen evne til helbredelse, at modvirke ældningen, holde vægten og i det hele taget får et bedre velbefindende. I denne bog gennemgås 18 udvalgte fødevarer, som alle indeholder nyttige næringsstoffer og derfor kan fungere som naturens eget apotek. Bogens mange opskrifter og anvisninger er lette at følge, og du skal ikke blive overrasket, hvis du hurtigt begynder at føle dig friskere og mere slank. Og derudover hjælper du din krop til at forebygge sygdomme.

Bogens forfatter, Helena Nyblom, er læge og har skrevet en afhandling om intern medicin. Hun er uddannet ved Sahlgrenska Akademin i Göteborg og har en brændende interesse for sundheds- og livsstilsspørgsmål. Konsulent på den danske udgave er læge Jerk W. Langer.

ISBN 978-87-567-9011-6. Udgivet af Forlaget Olivia. Indbundet. 232 sider. 149 kr.

Hvad mener du? Har du allerede læst bogen og hvad synes du? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering