Brystpumpe – hvad skal du vælge?

Brystpumpe – hvad skal du vælge?Brystpumper er ikke lige det første du tænker på, når du er blevet gravid eller har født. Hvis du har besluttet dig for at amme din nyfødte, er det naturligt, at du og dit barn er sammen det meste af tiden.

Læs om hvad du skal overveje i denne artikel med titlen ‘Brystpumpe – hvad skal du vælge?’

 

Der kan opstå situationer, hvor det kan være en kæmpe hjælp at have en brystpumpe i huset. Drejer det sig om, at du skal ud en aften, og have brystmælk klar i køleskabet som babysitteren kan give din baby, eller er dine bryster ved at flyde over med mælk og baby ikke har lyst til at vågne og spise, så kan det være meget praktisk med en brystpumpe i huset.

 

 
 

Køb af brystpumpe – hvad skal du vælge?

Hvis du skal væk på weekend, eller på anden måde ikke er hjemme for at amme dit barn, så kan du pumpe mælk ud i god tid, så du ved, der altid er mælk til din baby i køleskabet.

Nogle kvinder har ikke mulighed for at amme deres barn. Det kan være på grund af mange forskellige årsager, for eksempel barnets manglende evne til at sutte om brystvorten, det kan også være på grund af indadvendte brystvorter eller andre fysiske problemer.

I disse tilfælde er brystpumpen en vidunderlig opfindelse, for det betyder, at du stadig kan give dit barn alle de vigtige næringsstoffer og antistoffer, der kun findes i din brystmælk og ikke i en almindelig mælkepulver-blanding.

Der er mange årsager til, hvorfor det er en god idé at anskaffe en brystpumpe. Nogle gange kan brysterne føles som om de er ved at springes, og baby sover, eller er ikke sulten, og så kan det være en stor lettelse, at få pumpet noget af mælken ud.

Når du har født, har du hurtigt et billede af, om du får behov for en brystpumpe eller ej. Inden du køber en pumpe, skal du overveje hvad du har brug for og hvad der er praktisk for dig:

  • Manuel brystpumpe
  • Elektrisk brystpumpe
  • Tid
  • Pris

Manuel brystpumpe

Har du et meget begrænset behov for en brystpumpe, så kan det være en god idé med en manuel brystpumpe. Den fungerer ved at du sætter en plast-skal ud over dit bryst, og klemmer på håndtaget, der er på siden af beholderen til mælk. Det kan være tidskrævende, men hvis du kun skal bruge pumpen en gang imellem, kan det være besværet værd.

Elektrisk brystpumpe

Elektriske pumper fås i mange forskellige udgaver. Nogle er ligesom den manuelle pumpe, enkle og nemme at bruge. Andre er meget avancerede og lavet til udpumpning af store og konstante mængder, som du for eksempel kan have behov for, hvis du skal begynde på arbejde igen, og ikke kan amme i dagtimerne, eller hvis du skal ud at rejse uden baby.

Tid

Det tager ca. 10-15 minutter at pumpe et enkelt bryst. Er du presset for tid eller vil du bare gerne have, det går lidt hurtigere, så findes der også en dobbelt brystpumpe, der kan tømme begge bryster på én gang, og dermed halvere pumpe-tiden.

Pris

Ligesom kvalitet og effektivitet varierer meget i forhold til hvilken brystpumpe du køber, så er der også stor forskel på priserne. Overvej hvad der er vigtigt for dig, inden du køber.

Vil du have det bedste på markedet, eller kan du nøjes med en mindre pumpe-model, du kun skal bruge nogle gange i løbet af dit barns ammeperiode? Gør dit forarbejde, og kig også på nettet. Det er nemt at købe brystpumper på nettet, og der er et stort udvalg!

Selvom meget babyudstyr med stor fordel kan købes brugt, kan det ikke anbefales at købe en brugt pumpe eller at låne en. Selvom der kun er en lille risiko for det, så kan der være fare for overførsel af bakterier, dit barn helst ikke skal have.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering