Julia Lahme havde tjek på tingene og var fremme i stiletterne – inden hun fik barn. Nu tvivler hun ofte på sig selv, sin intuition og sin evne som mor.

Julia Lahme beskriver i bogen »Hvor lagde jeg Babyen?« de første ni måneder som nybagt mor med alle de følelser og praktiske udfordringer, der følger med, når man står med en skøn lille baby i favnen.

Julia Lahme skriver vittigt og selvironisk om forestillinger der ikke holder, om den evige dårlige samvittighed, om at holde parforholdet i ave og om det helt fantastiske lille menneske, der vender op og ned på ens verden – på godt og ondt.

Klik her og se bogen på Saxo

Bogen er fuld af ærlighed og er ikke et skønmaleri af en idyllisk hverdag på barsel. Man kan nemt se sig selv i mange af situationerne og dilemmaerne med at ville tilfredsstille alles forventninger om den perfekte mor. Befriende ægte.

Det er rørende læsning, når Julia Lahme beskriver hvordan hun vil gøre alt for sin lille søn, men samtidig gerne vil beholde sig selv – et dilemma de fleste mødre nok kan sætte sig ind i. Og som et kærligt PS, skriver hun i begyndelsen til sin søn, at han som voksen forhåbentlig vil kende sine forældre godt nok til at vide, at overfladen ikke er perfekt, men at kærligheden er.

Bogen er en dagbog opdelt i små afsnit fordelt over barselsmånederne, og egner sig derfor fint som let læsning mellem amninger eller vasketøj, hvis du er mor på barsel. Bogen kan læses af både kommende mødre (og fædre) og af erfarne mødre (og fædre) og de mandlige læsere vil muligvis komme til at forstå lidt af barsels-kvinde universet – f.eks. at man kan glemme hvor man lagde babyen….

Bogens bagside:
Hvorfor blev barslen ikke så lyserød og småblomstret, som man blev lovet? Hvor økologisk skal man være? Hvordan skal man kunne leve op til moder-idealerne, når de skabes af kronprinsesser? Og hvad sker der, når alt det, man havde ønsket sig, ligger foran en og skal skiftes for 16. gang?

I denne bog fortæller Julia Lahme råt og ligefremt om hvordan det er at holde vejret i angst for at miste sig selv, mens hjertet svulmer for et lille nyt væsen. Hun fortæller om at gemme sig for sin mødregruppe, drikke øl i smug og være så træt, at man glemmer, hvor man sidst lagde babyen. Og ikke mindst fortæller hun om, hvordan det er at blive mor, når man har mistet sin egen.

»Det er som at træde ud på en mørk trappe og opdage, at der mangler et trin. Den evige, ubrudte følelse af at verden ikke er, som man husker den; som verden bør være. Og selv når Elias ligger i mine arme og lukker sine mandeløjne, husker jeg, at jeg ikke glemmer dig, Mor. Du er her hele tiden, og du ville hade mig for det og bede mig om ikke at være patetisk og sige til mig, at livet skal leves af de levende, og at du har givet mig alt, hvad du kunne«.

Julia Lahme (f. 1977), cand.mag. i etnologi, chefredaktør på danske Cosmopolitan. Blev i januar 2008 mor til Elias.

ISBN 978-87-638-1007-4. Udgivet af Rosinante. 200 sider, 249 kr. Indbundet.

Klik her og få et godt tilbud på bogen på www.saxo.com

Hvad mener du? Har du også allerede læst bogen? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Babyen begynder at sparke

Spørgsmål til Doula Tina Bardenfleth:

Hvornår er det normalt at offenliggøre graviditeten? Man kan jo ikke vide om man vil miste eller der går noget galt de første uger. Jeg er 10 uger henne nu.

Mange hilsner
Den gravide

Kære Den Gravide.

Det er meget individuelt hvornår man som gravid ønsker at offentliggøre den glade nyhed. Man kan naturligvis ikke være sikker på at intet går galt, som du skriver, og derfor kan de være rart at vente til de tre første lidt usikre måneder er gået. På den måde behøver man ikke svare på en masse spørgsmål i starten, hvor man måske selv skal have ro for at vende sig til tanken.

Men på den anden side er det jo også dejligt at dele sin graviditet og alle de overvejelser og tanker man har i den forbindelse – også før de tre måneder er gået. Og i det sørgelige tilfælde at man aborterer, har man nok også brug for at en omgangskreds forstår, hvad man går igennem, så de kan tage lidt hensyn.

Heldigvis er det jo ikke så tit at der går noget galt, så jeg synes bare du skal nyde din graviditet og dele din glæde.

I forhold til en arbejdsgiver skal man senest tre måneder inden forventet fødsel meddele at man er gravid, og datoen for hvornår man vil holde barselsorlov.

Held og lykke.
Mange hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Hvis allerede har født, hvornår offentliggjorde I det så? Hvorfor gjorde I det som I gjorde det? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Hvornår er jeg gået over tid?
2. 7,5 gode råd mod træthed under graviditeten!
3. Skal vi have barn nu eller vente?

Sisser Weinreich er mor til syv og Danmarksmester i levering af modermælk – 4.308 liter er det blevet til. Hun har tjent næsten en halv million kr. på det. Skattefrit!

Sisser blev Danmarkmester i modermælk da hun, over en periode på fire år, ved siden af amningen af sine børn, leverede 4.308 liter modermælk til Hvidovre Hospitals børneafdeling. Rekorden er stadig ikke slået…

»Jeg opdagede, at hvis jeg sad og så på billeder af blomster og læste deres latinske navne, eller hvis jeg lyttede til god musik, så nærmest sprøjtede mælken ud. Jeg producerede langt mere mælk, end mit barn havde brug for,« fortæller hun.

Klik her og se kvinders foretrukne bog om amning på Saxo.com.

Den overskydende mælk blev i starten blot smidt ud eller endte om natten i sengetøjet, men efter fødslen af sit andet barn i 1981, blev Sisser Weinreich gjort opmærksom på, at modermælk var en mangelvare, og ret kostbar.

Hun begyndte at levere modermælk til børneafdelingen på Hvidovre Hospital, der primært giver mælken til for tidligt fødte børn. På børneafdelingen konstaterede man, at Sisser Weinreichs mælk var af særlig god kvalitet.

Afdelingen var tilfreds, hvis hun kunne producere 2,5 deciliter om dagen. Men allerede fra begyndelsen leverede Sisser Weinrich det tredobbelte. »Jeg var en god »malkeko« og måtte hurtigt have ekstra flasker. På en god dag kunne jeg producere 3,8 liter. Jeg gemte dog altid det bedste mælk til mine egne børn,« fortæller hun.

Fra 1981 til 1993 leverede hun modermælk i sammenlagt i fire år. Det blev til 4.308 liter. Literprisen lå dengang på 75 til 125 kr., og det gav Sisser Weinreich en samlet indtjening på 460.000 kr. I første omgang mente skattevæsenet, at der skulle svares skat af indtægten, men efter at have undersøgt sagen nærmere, hørte vi ikke mere for det.«

I dag er betalingen for en liter modermælk 176 kr. Det betyder at hvis du f.eks. leverer en liter om dagen, giver det en årlig ekstraindkomst på næsten 65.000 kr. Skattefrit.

Det er nu længe siden, at Sisser Weinreich trak sig tilbage, men næste generation – døtrene Elisabeth, 26 år, og Astrid, 24 år – har arvet evnen til at producere store mængder modermælk af høj kvalitet.

Astrid Weinreich kan samtidig med, at hun ammer sønnnen William, levere to liter mælk i døgnet til Hvidovre Hospital…

Klik her og se kvinders foretrukne bog om amning på Saxo.com.

Hvad mener du? Kunne du forestille dig at levere så meget mælk hver dag? Skriv en kommentar…

En ny undersøgelse viser, at amning ikke påvirker brysternes form, og at det er noget helt andet der får tyngdekraften til at virke stærkere på brysterne.

»Mange kvinder som kommer på klinikken for at få lavet en brystoperation fortæller, at de vil rette op på det, som amning har gjort ved deres bryster«, siger plastikkirurg Brian Rinker fra Kentucky Universitet i USA.

Har du læst Allan Carr’s bog om at holde op med at ryge? De fleste der læser den holder op! Klik her og se bogen. Den koster mindre end én uges rygning…

Derfor satte Brian Rinker sig for at undersøge, om der var en direkte sammenhæng mellem amning og hængebryster. Sammen med en gruppe kollegaer interviewede han 132 kvinder, som alle i årene mellem 1998 og 2006 fik løftet brysterne kirurgisk.

Gennemsnitsalderen blandt kvinderne var 39 år, og 93 pct af dem havde født børn. Blandt mødrene havde 58 ammet deres børn i gennemsnitligt ni måneder.

Forskerne så på kvindernes forbrug af tobak og medicin, deres Body Mass Index (BMI) og deres bryststørrelse før graviditeten. Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på brysterne hos de kvinder, som havde ammet og de, som ikke havde ammet.

Til gengæld fandt lægerne ud af, at der er flere andre årsager, som påvirker brystets form, og at især alder, antallet af graviditeter og rygning er afgørende. »Rygning nedbryder et protein kaldet elastin, som giver ung hud sit ungdommelige og elastiske udseende, og som holder brysterne oppe på sin oprindelige plads,« siger Brian Rinker.

»Graviditeten i sig selv giver giver også sit bidrag til at brystet kommer til at hænge, og jo flere gange man er gravid, jo mere kommer brystet til at hænge – også selv om man ikke ammer barnet,« udtaler Brian Rinker.

»Mange kvinder er tilbageholdende med at amme, fordi de tror på myten med, at amning betyder et farvel til ungdommelige bryster. Men vordende mødre kan være ganske rolige. Amning betyder i sig selv intet for brystets form,« siger Brian Rinker

Hvad mener du? Har du også gjort dig overvejelser om disse ting? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Derfor forringes mænds sædkvalitet
2. Mødre stoler mindre på sig selv

Ny britiske forskning viser at nutidens nybagte mødre stoler mere på eksperterne og mindre på deres egne instinkter, når de skal tage sig af deres spædbørn.

Det virker som om den store mængde viden, der hele tiden dukker op om graviditet og spædbørn, har skabt en generation af mødre, som stoler mere på andres gode råd end på deres egen dømmekraft.

Moderskab bliver mere og mere opfattet som en eksakt videnskab, som mødre absolut skal sætte sig ind i for at gøre det bedst muligt, hvilket står i kraftig modsætning til den traditionelle opfattelse af moderskab som en naturlig og instinktiv proces.

Det fortæller dr. Kristin Heffernan, dr. Febekah Fox og professor Paula Nicolson fra Royal Holloway universitetet i London. De præsenterede fornylig deres resultater ved en konference I British Psychological Society.

De tre forskere har udspurgt to generationer af mødre om deres graviditet og de første måneder efter fødslen. Herunder bla. om hvilken information de fik under graviditeten om kost, amning og om forventninger til deres egen krop under graviditeten og kort efter fødslen.

Resultatet viste at den yngre generation af mødre stolede mere på den information de modtog, end på deres egne instinkter, og at de efterfølgende søgte yderligere oplysninger om det, de var i tvivl om.

Den ældre generation havde modtaget langt mindre oplysning både før og under graviditeten, og de tog væsentlig mere på både før og efter fødslen end den yngre generation, men de bekymrede sig mindre om deres egen krop.

»Der er en større overvågning af nutidens generation af mødre, selv om de efter deres første barn opnår en større tiltro til deres egen dømmekraft, når det gælder kost og amning. Mødre føler sig forpligtede til at følge de gode råd for at give deres barn den bedste start på livet, og de føler, at instinkter ikke gør det alene,« siger forskerne.

Set fra det almindelige menneskes synspunkt er en smule usikkerhed vel et godt tegn, især hvis det får moderen til at søge ny viden, som kan give hende og hendes barn et sundere liv.

Læs også:

1. Mødre tjener mindre
2. Ny serie på DR2: Sådan er Mødre
3. Anmeldelse – Zen for mødre af Anna Skyggebjerg

At få børn er dyrt for kvinder. Helt præcist tjener en kvinde med børn seks procent mindre end en kvinde uden børn, viser en ny undersøgelse fra AKF og Aarhus Universitet. Barselsorloven sætter nemlig sit tydelige spor på lønchecken.

En kvinde med børn tjener i snit seks procent mindre end sine kvindelige kollegaer uden børn. Og det er uanset, om hun er ansat i det private eller det offentlige. Det viser er ny undersøgelse fra AKF og Aarhus Universitet. Næstformand i 3F Jane Korczak er overrasket over konklusionen.

»Det er dybt urimeligt, at man bliver straffet, for at få børn. Det kommer bag på mig. Vi har ikke været opmærksomme på denne problemstilling. Vores fokus har været på manglende pensionsindbetalinger og fuld løn under barsel. Men det tyder på, at vores opmærksomhed skal skærpes, siger næstformanden, der straks vil gå videre med problemstillingen«.

Læs også:

1. Mødre stoler mindre på sig selv
2. Mobiltelefoner måske farlige for gravide
3. Katte kan forebygge astma og allergi
4. Rygning og overvægt giver dårlig sæd