Det er en kæmpe bedrift at bestige verdens højeste bjerg, men Lene Gammelgaards bog “Mit Livs Kamp” viser at det kan være en om muligt endnu større kamp, at få lov til at adoptere et barn.

Lene Gammelgaard blev for en del år siden kendt, da hun som den første danske kvinde besteg Mount Everest under yderst vanskelige forhold. Efter en årrække besluttede Lene Gammelgaard sig for at adoptere, og hun troede at det blot var et spørgsmål om tid, før hun ville blive mor.

Klik her og få et godt tilbud på »Mit Livs Kamp« hos Saxo.com

“Mit Livs Kamp” er historien om en adoption, der gik i stå, før den var kommet i gang. Om en kvindes fjorten måneder i Katmandu, hvor hun fik brug for al den viljestyrke, tålmodighed og udholdenhed, hun havde lært sig som bjergbestiger. Det er samtidig en rørende historie om hendes første møde med sin datter, og et skrøbeligt mor-barn forhold, der udvikler sig til den største kærlighed.

“Min stakkels pige. Så snart jeg har de danske myndigheders godkendelse og er sikker på, hun er på børnehjemmet, tager jeg afsted. Jeg kan ikke bære tanken om at et barn, som snart er mit, skal være mutters alene på et børnehjem. Hun er ikke vant til forholdene, som dem der er blevet indleveret ved fødslen, eller stor nok ti i det mindste at fatte en smule af, hvad der foregår. Jeg vil bare være der for hende – så hurtigt som muligt. Jeg har ikke ventet på andet de sidste mange år end at få lov til at adoptere et barn.”

Bogens bagside:
Lene Gammelgaard blev berømt da hun som den første skandinaviske kvinde besteg Mount Everest i 1996. Nu har hun kastet sig over en endnu større udfordring: kampen for at blive mor.

Hun får sit liv endevendt af socialrådgivere og sagsbehandlere. Hun stiller op til interview i sit eget hjem. Bliver godkendt til at adoptere og gør alt hvad systemet kræver. Og venter og venter. Og bliver skuffet igen og igen.

Til sidst giver Lene Gammelgaard op og tager sagen i egen hånd. Hun forventer ikke længere hjælp fra de danske myndigheders side. Hun får kontakt til et børnehjem i Nepal og tager til foden af Himalaya for at hente et barn som måske, måske ikke, kan blive hendes.

Forude venter politisk uro og hårrejsende nepalesisk bureaukrati, korruption, sendrægtighed og kynisme – og 14 måneders venten. Men også venskaber og kærlighed og oplevelser så smukke som Himalayas bjerge.

Udgivet af Politikens Forlag. ISBN 978-87-567-9244-8. Uindbundet, 240 sider, 250 kr.

Klik her og få et godt tilbud på »Mit Livs Kamp« hos Saxo.com

Har du selv adopteret og kender til frustrationerne? Hvordan overvandt du dem? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: Familien bli’r hvad den spiser af Lene Hansson

Forsøger I at få børn? Har I prøvet længe? Der er nu udkommet en guide til par som gerne vil hjælpe fertiliteten lidt på vej. ”Klar til børn – guide til sundhed og fertilitet” giver dig nyttig viden om ægløsning, sædkvalitet, sund kost, fertilitetsyoga og meget andet.

Det der med at lave børn kan ind imellem være meget sværere end vi har fået fortalt. Nogen gange spænder naturen ben for ønsker og planer. Graviditeten lader vente på sig og frustrationerne indfinder sig.

Klik her og Spar Penge på bogen på Saxo.com

Forfatteren stod selv med problemet da hun ønskede at blive gravid. Små fem år tog det før hun blev mor og i den tid var hun omkring flere fertilitetsklinikker og ni fertilitetsbehandlinger. I den periode kunne Else Marie Lehman godt have tænkt sig at der fandtes en guide, som samlet kunne give svar på alle de spørgsmål hun og hendes mand stod med. Og det findes der nu.

Else Marie Lehman har samlet den viden hun har fået undervejs og håber bogen kan hjælpe kommende forældre hurtigere på vej mod en happy ending – ønskebarnet.

Ud over gode råd til optimering af fertiliteten indeholder ”Klar til børn” en grundig gennemgang af vejen gennem det danske fertilitetssystem, fra første samtale med lægen til den lykkelige melding om graviditet. Bogen tager også fat i alle de mislykkede forsøg, i frustrationerne og sorgen over, at baby lader vente på sig. Og der skrives også om den mentale side af ufrivillig barnløshed.

Bogens bagside:
Vi skal lige have klaret rejserne, uddannelsen, huset og bilen før vi får børn. Når vi så er parate, ja… så lader de vente på sig… ønskebørnene! Men vi kan rent faktisk gøre noget selv for at optimere vores fertilitet. Det drejer sig om vægt, motion og sund livsstil – og om at passe på os selv i forhold til et utal af miljøpåvirkninger.

I ”Klar til børn” bliver du guidet gennem både den mandlige og den kvindelige fertilitet, du får gode råd og tips til, hvad du selv kan gøre for at optimere den, og du får i et stort kapitel at vide, hvordan I griber det an, hvis storken alligevel ikke lander, og I vælger at fortsætte med fertilitetsbehandling.

Når du har læst ”Klar til børn”, ved du meget mere om hormoner (både de naturlige og de kunstige), ægløsningstidspunkter, fertilitetsyoga, livsstils- og miljøpåvirkninger, reagensglasbehandlinger, sæddonation, nedfrosne æg, mikroinsemination, medicintilskud, lovgivning og meget andet. Og i et separat kapital bliver der taget fat på de psykiske aspekter af fertilitetsbehandlingen. Hvordan klarer I jer gennem den lange ventetid? Hvordan tackler I beskeden om, at det endnu en gang ikke lykkedes? Og hvordan værner I om kærligheden, når ”projekt barn” efterhånden er ved at fylde parholdet fuldstændig op?

Else Marie Lehman (1973) er uddannet cand.negot. Hun arbejder som freelance journalist og skriver for forskellige livsstilsmagasiner. Er derudover bl.a. forfatter til bogen ”I form på farten” (L og R 2007) og underviser i fertilitetsyoga.

Else Marie er gift med Thomas og mor til Louise (2008). Hun har selv været igennem fertilitetsbehandlinger.

Udgivet af Lindhart og Ringhof. ISBN 9788711434482, indbundet. 232 sider. 299,95 kr. Klik her og spar penge på bogen på Saxo.com

Hvad mener du? Har du også ventet længe (forlænge)? Og har du selv haft problemer med at blive gravid? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. »Børn skal da arbejde« af Karen Lumholt og Marie Kraul
2. Foresight: På vej med Livskraftige Børn

Kan mineralvand være en hidtil overset kilde til hormonforstyrrende stoffer? Det antyder en videnskabelig artikel, som er offentliggjort online i tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research.

Forskerne har set nærmere på 20 forskellige mærker af mineralvand. 12 af dem viste sig at kunne udløse hormonlignende effekter i reagensglasforsøg og påvirke snegles formering.

Det er uvist, hvilke stoffer, der er tale om, og hvordan de er havnet der. Folkene bag undersøgelsen, som er støttet af det tyske miljøministerium, nævner flere muligheder bl.a. stoffer afgivet fra plastikflaskerne. De tyske miljømyndigheder har endnu ikke kommenteret artiklen.

En talsmand for det statslige tyske institut for Risikovurdering (BfR), Jürgen Thier-Kundke, udtaler til den tyske tv-kanal ARD’s nyhedssite www.tagesschau.de, at undersøgelsen rejser flere spørgsmål end den giver svar. Han maner til ro, indtil fænomenet er undersøgt nærmere.

Også sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed, Thomas Breck, opfordrer forbrugerne til at undgå panik.

Der er tale om enkeltstående undersøgelse. Og den fortæller os ikke, hvorfor vandet giver effekt i forsøgene, siger Thomas Breck. Han opfordrer dog de danske myndigheder til at se nærmere på de tyske forskningsresultater.

- Forbruget af vand på flaske stiger støt. I Danmark drikker vi alene 100 millioner flasker om året. Så det er vigtigt, at forbrugerne kan være sikre på, der ikke er nogen sundhedsfare ved det, siger Thomas Breck.

I følge EU’s regler må materialer og genstande, som er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, ikke markedsføres, hvis de udgør – eller antages at ville udgøre – en sundhedsfare for mennesker.

Hvis du vil være ekstra forsigtig kan du vælge at drikke vand fra hanen i stedet for på flaske. Det giver også mindre affald og mindre CO2.

I følge myndighederne bør man kun anvende emballage, herunder plastflasker, til det, den er beregnet til.

Kilde: Miljø og Sundhed

Hvad mener du? Drikker du vand på flaske? Gør vi ikke alle det engang i mellem? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Drik mere vand og gå ned i vægt
2. Hormonforstyrrende stoffer i dit barns t-shirt!
3. Drenge får måske bryster af ftalater
4. Bisphenol A påvirker måske børns adfærd

Det at blive mor er en stor omvæltning. Både hvis du selv føder barnet eller du adopterer. Når du står med barnet i favnen bliver intet længere som før.

Tværtimod får du sikkert en hel lang liste af nye bekymringer. Journalist Anna Bridgwater har talt med 11 forskellige kvinder om det at blive mor, og det er der kommet en nærværende og rørende samling fortællinger ud af…

Klik her og få et godt tilbud på »Ønskebørn« hos Saxo.com

De 12 kvinder er for de flestes tilfælde offentligt kendte, og deres fortællinger er deres egne helt personlige oplevelser af moderrollen. Mødrene kommer med hver sit udgangspunkt – enlig mor, mor til mange, mor til tvillinger, mor til enebørn, mor til handicappede, adopterede og afdøde børn. Der fortælles åbent og ærligt om hvad der rør og har rørt dem i det svære krydsfelt mellem barnets, familiens og egne behov.

Emnerne er mange – f.eks. fortæller Anne-Grethe Bjarup Riis om manglende ligestilling, skilsmisse og abort, Maria Montell om dilemmaet mellem det kreative krævende job og moderrollen og Sherin Khankan om tro og værdier i den etnisk blandede baggrund hendes familie har. Forfatteren Anna Bridgwater fortæller selv om det at være enlig mor til en adopteret søn. Bogen er en palet af følelser og meninger, der alle er funderet i en stor kærlighed til deres børn.

Ønskebørn er en fin bog at ønske sig. Din egen moderrolle bliver sat i perspektiv, og du bliver højst sandsynlig rørt.

De 12 kvinder er: Camilla Miehe-Renard, Anne-Grethe Bjarup Riis, Sherin Khankan, Anna Bridgwater, Susanne Herredsbjerg Søbye, Lise Hansen, Maria Montell, Liv Thomsen, Rikke Aydas, Dorthe Rytter Feddersen, Anna Thygesen og Lene Tvilling.

Bogens bagside:
Ønskebørn er 12 markante kvinders meget forskellige fortællinger om at blive mor. Det handler om kærlighed, egoisme og feminisme. Om handicappede børn, adopterede børn og barnløshed. Om store familier, sammenbragte familier og om at være alenemor. Om at miste og om at finde meningen med livet. Kvinderne har troen, håbet og kærligheden til børnene til fælles. Og glæden, der ikke altid ser ud, som man forestillede sig den. Historierne er fortalt til journalisten Anna Bridgwater.

ISBN 978-87-413-6506-0. Udgivet af Thaning og Appel. Hæftet. 158 sider. 199 kr. Se bogen hos Saxo.com

Hvad mener du? Kender du Anna Bridgwater? Har du allerede læst bogen og hvad synes du? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse – Zen for mødre af Anna Skyggebjerg
2. Anmeldelse – Bogen om Barnet af Anna Louise Stevnhøj

Kemikalier, som bruges vidt og bredt fx som imprægneringsmidler til sports- og fritidstøj og findes i slip-let-belægninger på pander og gryder, kan skade mænds sædkvalitet.

Det tyder en ny dansk undersøgelse på, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives…

Det er de såkaldte per-fluor-alkyl-syrer, som blandt andet tæller stofferne PFOS og PFOA. Høje koncentrationer i blodet af disse meget udbredte kemikalier kan være en medvirkende årsag til lav sædkvalitet blandt unge danske mænd, viser undersøgelsen.

De nye resultater kommer blot en måned efter en anden dansk undersøgelse, som fandt en sammenhæng mellem fluor-stoffer i kvinders blod, og så den tid der går, fra første forsøg og indtil det lykkes kvinden at blive gravid.

I det nye studie undersøgte man 105 mænd på omkring 19 år. Det viste sig, at dem med meget PFOS og PFOA i blodet havde under halvt så mange normale sædceller, som de mænd med lav koncentration af stofferne i blodet.

Det overraskede os, at der er så tydelig en sammenhæng mellem fluorstofferne og sædcellernes mængde og kvalitet, siger Niels Jørgensen til www.miljoeogsundhed.dk. Han er overlæge ved Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og en af forskerne bag undersøgelsen.

Det er første gang, man har bestemt disse fluor-stoffer i blodet fra danske mænd. Sammenhængen mellem sædkvalitet og udsættelse for perfluorforbindelser er heller ikke tidligere blevet undersøgt.

- Den her undersøgelse peger på, at fluorstofferne formodentlig er et langt større problem, end vi hidtil har vidst, siger en anden af forskerne bag undersøgelsen, Allan Astrup Jensen fra Force Technology til www.miljoeogsundhed.dk

EU forbød i juni 2008 import og salg af PFOS med nogle væsentlige undtagelser. Der vil dog gå mange år før det ekstremt stabile stof er helt ude af miljøet. PFOA og hundrede andre lignende forbindelser er ikke reguleret, og den samlede anvendelse af stofferne stiger stadig.

Kilde: Miljø og Sundhed

Hvad mener du? Er dette overraskende og uhyggelig læsning eller hvad? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Derfor hænger brysterne
2. Daglig sex giver bedre sædkvalitet
3. Rygning og overvægt giver dårlig sæd
4. Folinsyre hjælper mod for tidlig fødsel

Hvis du gerne vil prøve at planlægge din graviditet eller blot er nysgerrig, så findes der et lille regnestykke, som du kan bruge til at beregne din termin med.

Du skal bruge sidste menstruations første dag (f.eks. 4. januar) og så lægge ni måneder og syv dage oveni. Det vil sige 4. januar + 9 måneder (= 4. oktober) + syv dage = 11. oktober…

Dette er beregnet ud fra menstruationer med 28 dage imellem. Skulle du have f.eks. 30 dage imellem må du lægge to dage oveni og trække to dage fra, hvis du kun har 26 dage imellem. Man regner med en graviditet tager i alt 40 uger eller 280 dage (fra sidste menstruations første dag).

Selve terminsdatoen kan ændres lidt når fostret er blevet målt ved en scanning, og det f.eks. vurderes at være større (og altså længere fremme) end baseret på den dato, der er blevet beregnet ud fra sidste menstruations første dag. Rent faktisk finder kun 7% af alle fødsler sted på terminsdatoen.

Men hvornår er det lige at chancen for graviditet er størst?

Ægløsningen finder sted midt imellem de to menstruationer. Så hvis du regner med ca. 10-14 dage efter sidste menstruation har du den mest fertile periode. Et æg har en levetid på mellem 12 og 18 timer, så i princippet er der faktisk kun et par døgn hver måned, hvor graviditeten kan blive til noget.

Når det er sagt, skal man dog alligevel passe på, hvis man ikke ønsker at blive gravid for man ved jo ikke præcist hvornår ægget løsnes og begynder sin vandring, og sædceller kan leve ca. to døgn i livmoderen.

Man kan forsøge at tage sin temperatur om morgenen i en periode, hvis man vil prøve at finde ud af hvornår ægløsningen finder sted. Temperaturen vil da stige lidt i dagene før ægløsningen. Man vil eventuelt også kunne se det på sekretet fra skeden, der ændres lidt og bliver mere ”sejt” og ikke så hvidt.

Kvindens frugtbarhed begynder at falde efter de 35 år, og efter de 40 år sker faldet ret dramatisk. Biologisk set er alderen mellem 20 og 25 den mest frugtbare. De fleste kvinder i Danmark er dog omkring de 30, når de får deres første barn. Mænds alder spiller ikke samme rolle for fertiliteten, og de kan bevare en god sædkvalitet til langt oppe i årene.

En kvinde på 20 år har 35% chance for at blive gravid pr. cyklus.
En kvinde på 25 år har 24% chance og en kvinde på 30 år har 17% chance.
Efter tre måneders forsøg er ca. halvdelen af danske kvinder blevet gravide og efter et år omkring 84%.

Mange gode hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Hvor stor en hjælp er det for dig at vide dette? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Sådan bliver du lettere gravid
2. Ugens tip: Hold styr på din cyklus på din iPod/iPhone
3. Hvilken måned har du termin i?
4. Sådan får du et drengebarn

Spørgsmål til Sexolog Tanja Gluckstadt:

Hej Tanja. Er det rigtigt at man kan blive steril ved brug af fortrydelsespiller? Jeg har selv været nødsaget til at tage tre, da min kæreste og jeg har haft uheld under samleje ved at kondomet sprang og jeg er nu bekymret for at være blevet steril. Har jeg grund til det?

Hvad skal der egentlig til for at man blive gravid? Hvor stor er risikoen for graviditet hvis partneren ikke kommer under samleje?

På forhånd tak.
K.

Klik her og læs alt om prævention i »Præventionsguiden« OBS: Opdateret udgave!

Kære K.

Du stiller en række spørgsmål, som alle er meget relevante.

1. Kan man blive steril af fortrydelsespiller?
Nej, det kan man ikke på trods af, at nogle taler om at man godt kan. En fortrydelsespille forhindrer et befrugtet æg i at hæfte sig til livmoderen, og stopper dermed for at ægget kan udvikle sig til et barn. Der findes ingen hormoner i fortrydelsespiller, som burde påvirke kvindens fremtidige ægproduktion eller modning af en ægcelle. Der er heller ikke nogen langtidseffekt på livmoderslimhinden, hvilket samlet set ikke burde kunne gøre kvinden steril.

Men det betyder ikke, at man bare skal spise fortrydelsespiller for hyggens skyld eller som slik. De kan kun anvendes én gang i hver menstruationscyklus (kun én pille), og effekten er 72 timer for en pille. Med andre ord skal man kun anvende fortrydelsespiller i nødstilfælde. Der er dokumenteret bivirkninger ved anvendelsen, og mange oplever især at få kvalme.

2. Hvad skal der egentlig til for at man blive gravid?
Meget kort og “firkantet” fortalt, så kræver en graviditet et fuldbyrdet samleje. Altså hvor manden kommer (får sædafgang) i skeden på kvinden. Hvis kvinden er modtagelig (har ægløsning) så kan ægget befrugtes, og dermed bliver kvinden gravid. Ægløsningen sker ca. midt i kvindens menstruationscyklus (midt imellem to menstruationer), og man er i gennemsnit modtagelig i ca. 4 dage før og efter sin ægløsning.

En ægløsning sker én gang i hver menstruationscyklus, eftersom der modnes en ægcelle i kvindens æggestokke. Denne ægcelle begynder at vandre hen til livmoderen via æggelederne, og det er dette, man kalder for en ægløsning.

3. Hvor stor er risikoen for graviditet hvis partneren ikke kommer under samleje?
Sandsynligheden for en graviditet, hvis manden ikke er kommet oppe i kvindens skede under et samleje, er reelt set meget lille. Men der er en sandsynlighed for, at kvinden kan blive gravid alligevel, eftersom manden udskiller præsperm (sædvæske) allerede i begyndelsen af samlejet (i mandens ophidselsesfase), som indeholder sædceller. Hvis man helt vil undgå en graviditet, så er det nødvendigt med prævention – uanset hvad.

Jeg ønsker dig det bedste.

Tanja Glückstadt
Sexolog og parterapeut
www.tanjagluckstadt.dk

Klik her og læs alt om prævention i »Præventionsguiden« OBS: Opdateret udgave!

Hvad mener du? Har du også haft disse tanker om fortrydelsespiller? Hvad har I selv gjort? Skriv en kommentar…