Når man bliver gravid dannes hormonet relaxin i moderkagen. Dette hormon bevirker, at led og ledbånd bliver mere fleksible, således at fødselskanalen kan udvides under fødslen og barnet kan passere.

Men det viser sig at omkring en ud af 10 gravide gravide kvinder får bækkenløsning. Det er dog en forsigtig vurdering, da nogen kvinder kun har milde symptomer, som måske aldrig bliver diagnosticeret. Der findes to slags bækkenløsning – den fysiologiske hvor led og ledbånd blødgøres for at lette barnets passage under fødslen, og den patologiske der giver smerter i bækkenleddene samt problemer med løse led.

Klik her og se Bente Klarlunds bog om Graviditet og Motion på Saxo.com

Mange gravide har symptomer på den patologiske bækkenløsning under graviditeten, hvor kroppen er i forandring for at blive klar til fødslen men er så heldige, at det ikke udvikler sig. Nogle kvinder oplever derimod, at de får så stærke og ubehagelige smerter fra bækkenleddene, at de bliver hæmmet, og de får måske diagnosen bækkenløsning.

Hvordan føles det:
- bækkenled føles løse
- i 3 ud af 4 tilfælde begynder smerterne i midten for til ved kønsbenet
- smerter ved gang både på gulv og trapper eller måske ved rengøring og støvsugning
- det kan gøre ondt at vende sig i sengen
- ondt i bækkenet – som en forstuvning
- fastlåsning af led
- det kan føles som om der mangler ”smørelse” i bækkenleddet

Som oftest viser en bækkenløsning sig mellem 5. og 7. graviditetsmåned og som oftest forværres symptomerne op til fødslen. Det er meget individuelt om smerterne er konstante eller blot opstår periodevis.

Nogen gange kan ligamenterne (de sener der holder underlivet) gøre rigtig ondt, men dette er ganske ufarligt og er ikke en bækkenløsning. Lad lægen vurdere symptomerne.

Hvad kan man gøre hvis man har bækkenløsning:
- aflaste led og muskler mest muligt
- bevæge sig med omtanke og lytte til kroppens signaler
- lade familie og venner aflaste husarbejdet
- sidde og ligge med tæpper, puder og hynder til optimal støtte af kroppen
- anskaffe et trochanterbælte der støtter leddene og placeres under maven

Selve fødslen er ikke meget anderledes for en kvinde med bækkenløsning end for en kvinde uden. Husk at fortælle det til jordemoderen så hun kan hjælpe dig i de forskellige fødselsstillinger.

Hvad sker der efter fødslen:
– En bækkenløsning kan vare lige så lang tid efterfølgende som før fødslen
– Ledbånd skal genoptrænes
– Sørg for ikke at overbelaste led og muskler i en lang periode efter

Ledbånd er 6-8 måneder om at hele, afhængig af hvordan de bliver trænet. Derfor skal genoptræningen tages alvorlig. Kontakt evt. en fysioterapeut for et skræddersyet træningsprogram

Der er stor risiko for at få bækkenløsning ved efterfølgende graviditeter, hvis man først har haft det en gang.

Det kan være rigtig svært at være gravid med bækkenløsning, og det vil være en god idé at tale med sine omgivelser om hvordan man kan afhjælpes samt at sygdommen ikke forsvinder så snart barnet er født.

Klik her og se Bente Klarlunds bog om Graviditet og Motion på Saxo.com

Klik her og se den danske forening til oplysning om bækkenløsning.

Hvad mener du? Har du oplevet bækkenløsning og hvordan kom du igennem det? Skriv en kommentar…

Ingen relaterede artikler.

Det er en kæmpe bedrift at bestige verdens højeste bjerg, men Lene Gammelgaards bog “Mit Livs Kamp” viser at det kan være en om muligt endnu større kamp, at få lov til at adoptere et barn.

Lene Gammelgaard blev for en del år siden kendt, da hun som den første danske kvinde besteg Mount Everest under yderst vanskelige forhold. Efter en årrække besluttede Lene Gammelgaard sig for at adoptere, og hun troede at det blot var et spørgsmål om tid, før hun ville blive mor.

Klik her og få et godt tilbud på »Mit Livs Kamp« hos Saxo.com

“Mit Livs Kamp” er historien om en adoption, der gik i stå, før den var kommet i gang. Om en kvindes fjorten måneder i Katmandu, hvor hun fik brug for al den viljestyrke, tålmodighed og udholdenhed, hun havde lært sig som bjergbestiger. Det er samtidig en rørende historie om hendes første møde med sin datter, og et skrøbeligt mor-barn forhold, der udvikler sig til den største kærlighed.

“Min stakkels pige. Så snart jeg har de danske myndigheders godkendelse og er sikker på, hun er på børnehjemmet, tager jeg afsted. Jeg kan ikke bære tanken om at et barn, som snart er mit, skal være mutters alene på et børnehjem. Hun er ikke vant til forholdene, som dem der er blevet indleveret ved fødslen, eller stor nok ti i det mindste at fatte en smule af, hvad der foregår. Jeg vil bare være der for hende – så hurtigt som muligt. Jeg har ikke ventet på andet de sidste mange år end at få lov til at adoptere et barn.”

Bogens bagside:
Lene Gammelgaard blev berømt da hun som den første skandinaviske kvinde besteg Mount Everest i 1996. Nu har hun kastet sig over en endnu større udfordring: kampen for at blive mor.

Hun får sit liv endevendt af socialrådgivere og sagsbehandlere. Hun stiller op til interview i sit eget hjem. Bliver godkendt til at adoptere og gør alt hvad systemet kræver. Og venter og venter. Og bliver skuffet igen og igen.

Til sidst giver Lene Gammelgaard op og tager sagen i egen hånd. Hun forventer ikke længere hjælp fra de danske myndigheders side. Hun får kontakt til et børnehjem i Nepal og tager til foden af Himalaya for at hente et barn som måske, måske ikke, kan blive hendes.

Forude venter politisk uro og hårrejsende nepalesisk bureaukrati, korruption, sendrægtighed og kynisme – og 14 måneders venten. Men også venskaber og kærlighed og oplevelser så smukke som Himalayas bjerge.

Udgivet af Politikens Forlag. ISBN 978-87-567-9244-8. Uindbundet, 240 sider, 250 kr.

Klik her og få et godt tilbud på »Mit Livs Kamp« hos Saxo.com

Har du selv adopteret og kender til frustrationerne? Hvordan overvandt du dem? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: Familien bli’r hvad den spiser af Lene Hansson

Forsøger I at få børn? Har I prøvet længe? Der er nu udkommet en guide til par som gerne vil hjælpe fertiliteten lidt på vej. ”Klar til børn – guide til sundhed og fertilitet” giver dig nyttig viden om ægløsning, sædkvalitet, sund kost, fertilitetsyoga og meget andet.

Det der med at lave børn kan ind imellem være meget sværere end vi har fået fortalt. Nogen gange spænder naturen ben for ønsker og planer. Graviditeten lader vente på sig og frustrationerne indfinder sig.

Klik her og Spar Penge på bogen på Saxo.com

Forfatteren stod selv med problemet da hun ønskede at blive gravid. Små fem år tog det før hun blev mor og i den tid var hun omkring flere fertilitetsklinikker og ni fertilitetsbehandlinger. I den periode kunne Else Marie Lehman godt have tænkt sig at der fandtes en guide, som samlet kunne give svar på alle de spørgsmål hun og hendes mand stod med. Og det findes der nu.

Else Marie Lehman har samlet den viden hun har fået undervejs og håber bogen kan hjælpe kommende forældre hurtigere på vej mod en happy ending – ønskebarnet.

Ud over gode råd til optimering af fertiliteten indeholder ”Klar til børn” en grundig gennemgang af vejen gennem det danske fertilitetssystem, fra første samtale med lægen til den lykkelige melding om graviditet. Bogen tager også fat i alle de mislykkede forsøg, i frustrationerne og sorgen over, at baby lader vente på sig. Og der skrives også om den mentale side af ufrivillig barnløshed.

Bogens bagside:
Vi skal lige have klaret rejserne, uddannelsen, huset og bilen før vi får børn. Når vi så er parate, ja… så lader de vente på sig… ønskebørnene! Men vi kan rent faktisk gøre noget selv for at optimere vores fertilitet. Det drejer sig om vægt, motion og sund livsstil – og om at passe på os selv i forhold til et utal af miljøpåvirkninger.

I ”Klar til børn” bliver du guidet gennem både den mandlige og den kvindelige fertilitet, du får gode råd og tips til, hvad du selv kan gøre for at optimere den, og du får i et stort kapitel at vide, hvordan I griber det an, hvis storken alligevel ikke lander, og I vælger at fortsætte med fertilitetsbehandling.

Når du har læst ”Klar til børn”, ved du meget mere om hormoner (både de naturlige og de kunstige), ægløsningstidspunkter, fertilitetsyoga, livsstils- og miljøpåvirkninger, reagensglasbehandlinger, sæddonation, nedfrosne æg, mikroinsemination, medicintilskud, lovgivning og meget andet. Og i et separat kapital bliver der taget fat på de psykiske aspekter af fertilitetsbehandlingen. Hvordan klarer I jer gennem den lange ventetid? Hvordan tackler I beskeden om, at det endnu en gang ikke lykkedes? Og hvordan værner I om kærligheden, når ”projekt barn” efterhånden er ved at fylde parholdet fuldstændig op?

Else Marie Lehman (1973) er uddannet cand.negot. Hun arbejder som freelance journalist og skriver for forskellige livsstilsmagasiner. Er derudover bl.a. forfatter til bogen ”I form på farten” (L og R 2007) og underviser i fertilitetsyoga.

Else Marie er gift med Thomas og mor til Louise (2008). Hun har selv været igennem fertilitetsbehandlinger.

Udgivet af Lindhart og Ringhof. ISBN 9788711434482, indbundet. 232 sider. 299,95 kr. Klik her og spar penge på bogen på Saxo.com

Hvad mener du? Har du også ventet længe (forlænge)? Og har du selv haft problemer med at blive gravid? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. »Børn skal da arbejde« af Karen Lumholt og Marie Kraul
2. Foresight: På vej med Livskraftige Børn

Hvis rotter udsættes for Bisphenol A (BPA) under graviditeten, påvirker det adfærden hos deres afkom. Og måske gør noget tilsvarende sig gældende hos mennesker. Det antyder ny forskning offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environtmental Health Perspectives.

BPA er et udbredt industrikemikalie, som mistænkes for at påvirke hormonerne. I undersøgelsen fik 250 gravide målt indholdet af BPA i deres urin. Omkring toårs-alderen blev børnenes adfærd observeret…

Resultatet var en korrelation mellem især pigebørn, der havde udadvendt og aggressiv adfærd og så den mængde BPA, mødrene havde været udsat for, mens de var gravide. Ordet korrelation er velvalgt her, fordi undersøgelsen ikke beviser, at der er en årsagssammenhæng.

Undersøgelsen er den første, som antyder, at udsættelse for BPA i fostertilstanden kan påvirke adfærden hos mennesker. En effekt som tidligere kun er fundet i forsøg med dyr, som blev udsat for høje doser af stoffet.

Stadig flere børn og unge får stillet diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). På dansk “Manglende opmærksomhed og hyperaktivitets-syndrom” – tidligere kaldet DAMP. Antallet af børn og unge i medicinsk behandling for ADHD, steg fra 2007 til 2008 med 40 procent

- Vi mener i dag, at fire ud af fem ADHD-tilfælde skyldes arvelige forhold, mens den sidste femtedel skal forklares med miljøfaktorer. I den sammenhæng er artiklen om BPA bestemt interessant, siger en af landets førende eksperter i ADHD, professor ved Århus Universitet Per Hove Thomsen til www.miljoeogsundhed.dk.

Han understreger, at den adfærd, man har observeret hos de to-årige i undersøgelsen, ikke er egentlig ADHD, men såkaldt “eksternaliserende” adfærd. En adfærd som muligvis kan føre til ADHD på et senere tidspunkt, men ikke behøver at gøre det.

- Derfor vil det være interessant at se en opfølgning på undersøgelsen om tre eller fem år, siger Per Hove Thomsen.

Klik her og læs mere på www.miljoogsundhed.dk om hvordan du undgår Bisphenol A

Hvad mener du? Er det danske og canadiske forbud mod Bisphenol A en storm i et glas vand eller er der noget om snakken? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Dit barns sutteflaske er måske giftig
2. Fiskeolie godt for børn med ADHD
3. Omsider forbydes Bisphenol-A i Danmark
4. Drenge får måske bryster af ftalater

Alle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og ikke mindst undersøgt urinen for æggehvidestoffer. Dette sker for at holde øje med, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftningen kan nemlig i svære tilfælde påvirke moderkagens funktion og dermed også mindske næringen til fostret, så det ikke vokser tilstrækkeligt. En gang imellem udvikler sygdommen sig så alvorligt, at den er farlig både for mor og barn.

Få et godt tilbud på bogen »Gravid – Uge for Uge« på Saxo.com

Svangerskabsforgiftning kaldes også for præeklampsi, og bliver den ikke opdaget kan den udvikle sig til en svær tilstand og den gravide kan få en egentlig eklampsi (fødselskrampe) – en tilstand hvor den gravide går i kramper og med tiden bliver bevidstløs. Sker det er både den gravide og det ufødte barn i stor fare. Det eneste der hjælper 100% på en svangerskabsforgiftning er at afbryde graviditeten og få barnet ud af maven.

Ligeså snart barnet er født bedres tilstanden. Efter fødslen går der som regel omkring to uger før blodtrykket er nede på normal og urinprøven ikke længere viser tegn på protein.

Aflastning er den behandlingsform der er mest effektiv. Har man børn i forvejen og derfor ikke den store mulighed for at hvile eller prøver man allerede at hvile uden det hjælper, vil man som regel blive tilbudt at aflaste inde på sygehuset. Fordi aflastning er så effektiv ved en svangerskabsforgiftning, er den også grunden til mange sygemeldinger da kvinden så får mulighed for hvile og ro.

Får man en mild form for svangerskabsforgiftning er der stort set ingen risiko for hverken moderen eller barnet.

Hvordan føles svangerskabsforgiftning?
- forhøjet blodtryk
- udskillelse af æggehvidestoffer (protein) i urinen
- hævet ansigt, hænder og fødder (ødemer)
- hurtig vægtøgning
- symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almen utilpashed og smerter øverst i maven.

Behandling:
- kontrol i svangreambulatoriet en-to gange om ugen
- aflastning
- den gravide skal tage den meget med ro
- indlæggelse kan blive nødvendigt, hvor både mor og barn vil blive overvåget nøje
- måske blodtrykssænkende medicin
- måske skal fødslen sættes i gang før termin eller der foretages kejsersnit

Ca. 5-7% af alle gravide får svangerskabsforgiftning. Det viser sig sjældent før 20. uge, men blodtrykket kan godt begynde at stige inden da.

Årsagerne er ikke helt entydige, men arvelighed og en »kortslutning« i moderens immunsystem synes at øge risikoen. Det forekommer også oftere hos førstegangsfødende og kvinder over 35 år.

(Eklampsi er græsk og betyder lynnedslag. Fødselsfagligt taler man om fødekrampe).

Hvad mener du? Har du oplevet svangerskabsforgiftning og hvordan påvirkede det dig? Skriv en kommentar…

Ingen relaterede artikler.

De er forbudt i legetøj, men børn kan stadig komme i daglig kontakt med de problematiske blødgørere. Ftalater bruges som blødgørere i PVC-plast. Flere af plastblødgørerne er bevist hormonforstyrrende i dyreforsøg, mens andre er mistænkt for at være det. Ftalater i legetøj til børn under tre år er derfor forbudt.

Men på trods af dette forbud, kommer børn stadig dagligt i kontakt med ftalater via andre produkter til børn end legetøj. Det viser en laboratorieanalyse, som IMS har fået foretaget…

Se bogen »Familien uden Kemi« på Saxo.com

De undersøgte produkter tæller bl.a. en voksdug, en sækkestol og en babyjakke af kunstlæder. Ni produkter blev analyseret. I otte af produkterne fandt vi høje koncentrationer af ftalater heriblandt DEHP, som anses for at være en af de mest problematiske.

Testen viser, at selv om der ikke må være ftalater i legetøj, så udsættes børn stadig for disse stoffer i deres hverdag. Forældre, der gerne vil nedsætte deres børn udsættelse for disse stoffer, skal derfor være opmærksomme på hvilke plastprodukter de køber, siger testkoordinator i IMS, cand. scient. Rikke Bille.

Reglerne for legetøj er lavet for at begrænse børns udsættelse for ftalater. Blødgørerne er nemlig ikke bundet i plasten, og kan derfor udgøre en sundhedsrisiko, når børnene sutter på dem.

Men børn skelner ikke altid mellem legetøj og andre produkter før de putter det i munden. Et mindreårigt barn kan jo i princippet sutte lige så meget på kraven på en jakke eller en refleks på tøjet som på et stykke legetøj, siger Rikke Bille

I seks af de ni undersøgte produkter blev der fundet den særligt problematiske blødgører DEHP. Fundet af DEHP i så mange produkter overrasker mig. Der har i mange år været fokus på DEHP som et hormonforstyrrende stof, så det kan undre, at producenterne stadig anvender det, udtaler Rikke Bille.

Der blev fx fundet høje koncentrationer DEHP i en voksdug!!!

Netop voksdug benyttes af mange småbørnsfamilier. Og børn er jo ikke altid så gode til at holde maden inde på tallerknen. De kan derfor blive udsat for ftalater gennem kosten, når vi bruger disse produkter i hjemmet, siger Rikke Bille.

Klik her og læs mere om undersøgelsen.

Se bogen »Familien uden Kemi« på Saxo.com

Hvad mener du? Er du opmærksom på problemer med ptalater i omgivelserne? Føler du at du ved nok om det? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Drenge får måske bryster af ftalater
2. Mors Ftalater skader fostret
3. Hormonforstyrrende stoffer i dit barns t-shirt!
4. Børn udsættes stadig for passiv rygning

Det bliver snart forbudt at producere sutteflasker, der indeholder bisphenol-A (BPA). Samtidigt skal regeringen arbejde for, at forbudet kommer til at gælde salg alle produkter, der indeholder BPA i EU. Det har et flertal i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg netop besluttet.

BPA er et kemikalie, der bl.a. indgår i polycarbonat-plast, som mange sutteflasker er lavet af. Undersøgelser har vist, at flaskerne kan lække små mængder af stoffet under brugen. BPA er mistænkt for at have forskellige sundhedsskadelige effekter, fx kan BPA virke hormonforstyrrende i forsøgsdyr.

Debatten om stoffet har drejet sig om, hvorvidt de lave doser, som kan lække fra sutteflaskerne, kan have en skadelig effekt på spædbørn. Bisphenol-A er optaget på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer og er herhjemme på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

EU’s fødevareagentur EFSA har vurderet brugen af bisphenol-A i sutteflasker som værende sikker. Derimod er sutteflasker med BPA forbudt i Canada og i flere amerikanske byer og stater.

Miljøudvalgets beslutning, som ventes vedtaget i Folketinget fredag, indebærer derfor, at Danmark nu går i spidsen med at forbyde det kontroversielle stof i EU. Regeringen får besked på at arbejde for et totalt stop i EU for brug af og salg af produkter, der indeholder BPA. Og at der bliver indført særregler i Danmark, som forbyder BPA i sutteflasker, indtil de skærpede regler er indført i EU.

Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti støtter forslaget, der er fremsat af Enhedslisten.

Hvis du vil være sikker på, at dit barn undgår at blive udsat for BPA fra sutteflasker kan du følge disse råd:

Vælg sutteflasker af glas. De er et godt og miljøvenligt alternativ til plast.

Skift gamle og slidte sutteflasker ud – der afgives mere PBA, når flasken er slidt og ridset. Desuden er det sværere at gøre flasken ordentlig ren, når den er slidt.

Vælg sutteflasker af andre plasttyper end polycarbonat.

IMS har udarbejdet en liste over sutteflasker uden bisphenol-A på det danske marked. Ved at benytte den kan du nemt finde frem til et BPA-frit produkt.

Klik her for at se listen over sutteflasker uden bisphenol-A.

Hvad mener du? Synes du også er det på tid med et forbud for et så omdiskuteret stof? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Endelig flertal for at forbyde bisphenol A
2. Dit barns sutteflaske er måske giftig
3. Bisphenol A påvirker måske børns adfærd
4. Kemikalier forstyrrer drenges kønsudvikling

Kemiske stoffer kan bidrage til, at drengebørn bliver født med misdannet penis og at testiklerne ikke er faldet ned i pungen ved fødslen.

Det viser en omfattende kortlægning af den videnskabelige litteratur, som den anerkendte Professor Richard Sharpe fra The Queen’s Medical Research Institute i England har lavet for interesseorganisationen Chem Trust.

Richard Sharpe har i rapporten gennemgået al den viden, der i dag findes om sammenhængen mellem mandens forplantning og kemikalier.

Konklusionen er, at hormonforstyrrende stoffer med stor sandsynlighed bidrager til en del af de tilfælde, hvor drenge fødes med misdannet penis eller hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen.

Derfor vil det være fornuftigt, at især gravide og kvinder, der planlægger at blive gravide forsøger at nedsætte deres kontakt med hormonforstyrrende kemikalier, konkluderer Sharpe i rapporten.

Det har længe været kendt, at hormonforstyrrende stoffer kan påvirke kønsudviklingen i forsøgsdyr. Man har fx fundet misdannet penis, manglende testikler i pungen ved fødslen, nedsat sædkvalitet og testikelkræft senere i livet. Disse effekter kalder forskerne nu samlet for testicular dysgenesis syndrome (TGD), og de menes alle at opstå i forstertilstanden.

Hos mennesker er det langt sværere at bevise en klar årsag-virknings sammenhæng. Men et samlet blik på den vide, som findes i dag, giver altså ifølge Richard Shape grund til bekymring. Da mennesker bliver udsat for en lang række af forskellige kemikalier, er det desuden den samlede påvirkning af alle hormonforstyrrende stoffer, der er vigtig, understreger han i rapporten.

Det kan du selv gøre
Hvis du vil være ekstra forsigtig og forsøge at nedsætte din kontakt med hormonforstyrrende stoffer kan du:

Bruge færre kosmetiske produkter, specielt hvis du er gravid eller planlægger at blive det
Vælge miljømærkede produkter. Se efter Svanen eller Blomsten
Undgå produkter med bromerede flammehæmmere
Fravælge produkter af plast blødgjort med ftalater, fx blød PVC
Undgå sutteflasker og plast til fødevarer som er lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt, frigives bisphenol-A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Se listen over sutteflasker uden bisphenol-A
Spise økologisk. Nogle pesticider mistænkes for at være hormonforstyrrende
Undgå gør det selv produkter med høj MAL-kode og faresymboler. Vælg i stedet maling og lak mærket med blomsten.

Klik her og læs mere på Miljø og Sundhed.

Hvad mener du? Tror du at der er noget om snakken og at det er nødvendigt at holde øje med disse ting? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Rygning forstyrrer spædbørns søvn
2. Ugens tip: Check din babys kemi
3. Omsider forbydes Bisphenol-A i Danmark
4. Derfor forringes mænds sædkvalitet

Miljøstyrelsen har nu for tredje gang modtaget klager over børn, der kommer til skade med Bratz-dukkernes kosmetik.

En farlig cocktail. Det bliver det til, når børn bruger Bratz-dukkernes kosmetik forkert. For eksempel kan det have uheldige konsekvenser, hvis hårfarven ender andre steder end i håret….

Miljøstyrelsens Kemikalieenhed har siden december 2008 haft tre eksempler på børn, der oplever en reaktion på huden efter at have brugt kosmetikken fra Bratz. Derfor vil Forbrugerrådet have de farlige produkter fjernet fra hylderne.

”Når man laver legetøj til børn, hvor de skal smøre makeup på en dukke, så skal man også forholde sig til, at børn prøver sådan noget på sig selv. Og Kosmetikbekendtgørelsen fastslår, at kosmetiske produkter ikke må skade forbrugerne. Hvis nogen får en allergilignende reaktion, så har produktet skadet forbrugeren. Derfor burde Miljøstyrelsen fjerne produktet fra markedet, indtil de ved, hvad der fremkalder reaktionen”, siger Claus Jørgensen, Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbejder.

En af ulykkerne skete, da en 8-årig pige farvede sit hår med hårfarven, og fik lidt farve på huden, som medførte hævelse og små brandsår i ansigtet. En anden af Miljøstyrelsens henvendelser kommer fra en mor til en 6-årig pige, der forvekslede tuben med hårfarve med tuben med lipgloss. Pigen havde i flere måneder efter ulykken sår på læberne, der ofte blødte.

”For det første bør påføringsredskaberne ikke kunne forveksles. Fx er det uhensigtsmæssigt, at Bratz lancerer en mascarrabørste til at rede hårfarven ind i dukkens hår, da sådan en normalt bliver brugt til øjenvipperne. For det andet skal Bratz instruere klart om, hvordan man skal anvende deres makeup. Og endnu vigtigere: hvordan den ikke må blive brugt. Vi har eksempler på, at Bratz viser én ting uden på pakken og indeni pakken står der med småt noget lidt anderledes på vejledningen. Det skaber forvirring”, siger Claus Jørgensen.

Europa-Kommissionen opfordrede for nogle år siden medlemsstaterne til at lave et indberetningssystem over bivirkninger ved brug af kosmetik. Systemet skulle klarlægge, hvilke stoffer og produkter der skaber problemer for forbrugerne. Men selvom forslaget kom fra Kommissionen selv, er det ikke taget med i den nye forordning, der blev vedtaget i EU-parlamentet for en uge siden. Og eksemplerne med Bratz-ulykkerne illustrerer netop, hvorfor det er aktuelt med fælles europæisk indsats mod farlig kosmetik, mener Claus Jørgensen:

”Politikerne i EU har ikke skærpet kravene til børnekosmetik, fx i form af testkrav eller guidelines, som producenterne skal leve op til, inden de sender produkter til børn på markedet. Derfor skal vi som forbrugere være opmærksomme på farlig kosmetik ikke mindst til børn. Og Forbrugerrådet arbejder selvfølgelig fortsat for strammere regler i EU på området”, siger Claus Jørgensen.

Hvad mener du? Er du opmærksom på at dit barns legetøj kan være farligt, og hvad gør du? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Tilbagekaldelse af farligt børnetøj
2. Pregnogram: Ny mærkning for gravide
3. »100 hemmeligheder om at være mor« af Maren Uthaug
4. Et barn koster en million

Spørgsmål til Træningsvejleder Jean Vennestrøm:

Hej Jean. Jeg er en 36-årig kvinde, der er gravid for 4. gang. Jeg har 2 børn på 3 og 5 og havde en ufrivillig missed abortion (12. uge) for et år siden. Jeg er nygravid (5+2) og har i den forbindelse nogle spørgsmål om motion og graviditet.

Jeg dyrkede en del motion under 1. graviditet (yoga og svømning), men i 2. grav. blev det kun til yoga og sporadisk svømning. I 3. grav. nåede jeg aldrig at komme igang med motion før jeg aborterede, men i det år der er gået er jeg for alvor kommet igang med at motionere igen (1x styrketræning, 1x 8 km. løb og 1x pilates hver uge).

Det har jeg det rigtig godt med og havde også tænkt mig at fortsætte under graviditeten. Men… Jeg har de seneste par dage fundet en masse info på Nettet omkring motions eventuelt SKADELIGE effekt på særligt den tidlige graviditet; heriblandt artiklen “Motion under graviditeten og risikoen for spontan abort” fra Ugeskrift for Læger.

Jeg hæftede mig ved følgende: “Studier tyder på, at fysisk aktivitet har en gunstig eller neutral effekt på en lang række graviditetsudkomme. Eneste dokumenterede mulige negative virkning er en mistanke om øget risiko for spontan abort ved fysisk aktivitet i starten af graviditeten. Efter uge 18 fandt man ingen sammenhæng mellem motion og spontan abort.

Den øgede risiko for spontan abort op til uge 18 sås ved de fleste motionsformer undtagen svømning. Vægtbærende motionsformer viste de største risikoestimater og bl.a. high impact-aktiviteter i 1½-4 t../uge var associeret med større risiko for spontan abort, men også low impact-aktiviteter og styrketræning var forbundet med en fordoblet risiko for spontan abort sammenlignet med kvinder, der ikke dyrkede motion”.

Denne information undrer mig noget og bekymrer mig, da jeg jo er glad for at løbe og dyrke styrketræning og nu er usikker på, om jeg tør fortsætte (er så… bange for at abortere igen!). Hvad siger du? Synes du, at jeg skal stille mit fitness.dk-medlemskab i bero og bare begynde at svømme (hvilket jeg synes er ret kedeligt!), eller skal jeg fortsætte med styrke, løb og pilates???

I håb om et brugbart svar (uden garantier, det ved jeg naturligvis godt!).

Mange hilsner, K.

Se den ultimative om at »komme i form før fødslen og ikke mindst bagefter«

Kære K.

Jeg kan godt forstå din bekymring og der er også mange forskellige studier som viser en masse forskelligt. Noget som dog er karakteristisk for dem alle er at hvis man i en længere periode inden graviditeten har dyrket motion kan man godt foresætte med denne motion omend på et lidt lavere niveau.

Det vil sige at du ikke skal styrketræne til maks. men have et overskud når du er færdige med dine gentagelser. Så skal du også sørge for ikke at have pres ned i kroppen hvor vægten falder hovedsageligt i bryst og maveregionen.

Hvis du ikke oplevet gener under dit løb kan du også foresætte her. De fleste gravide vælger at holde inde når de er midtvejs i graviditeten, men det er ikke alle. Igen skal du ikke løbe alt hvad du kan, men holde et rask tempo hvor du stadig får pulsen op.

Pilates er helt fint. Der vil ret hurtigt være begrænsninger i forhold til at ligge på maven, men der bør instruktøren have alternative øvelser du kan lave for ryggen.

Men en direkte risiko for abort vil jeg ikke mene at der foreligger. Hvis du havde aborteret i alle dine graviditeter ville jeg have været mere forsigtig, men når du har to fuldbårne graviditeter, vil jeg umiddelbart tro at der har været en fejl ved dit foster (eller i graviditeten), uden dog at kunne sige det med sikkerhed.

Håber at det var tilstrækkeligt svar på dit spørgsmål.

Held og lykke

Jean Vennestrøm, PhD
Kvindelivet
www.kvindelivet.dk

Se den ultimative om at »komme i form før fødslen og ikke mindst bagefter«

Hvad mener du? Har du erfaring med træning under graviditeten? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Øget abortrisiko ved overdreven motion
2. Motion forebygger brystkræft
3. Sådan skal du træne under din graviditet
4. Det de ikke fortalte dig om graviditet