Mandens udløsning sender et sted mellem 60 og 450 millioner sædceller afsted på en 25-30 centimeter lang rejse for at møde ægget.

Trods det store antal og den korte distance er der kun ganske få af dem der nogensinde når frem til ægget. Jo flere der når frem, jo større er sandsynligheden for at ægget befrugtes. En sædcelle er kun 0,006 cm og derfor svarer en rejse på 30 centimeter til at en person på 180 cm skal svømme ni kilometer – eller 360 baner i svømmehallen.

Noget af det som er vigtigt for mandens frugtbarhed er det samlede antal af sædceller, andelen af sunde sædceller samt deres evne til at svømme hurtigt og længe. Desuden indeholder selve den væske som sædcellerne svømmer i næringsstoffer, der skal holde sædcellerne i live og befrugtningsdygtige i 2-3 døgn.

Mandens frugtbarhed kan svækkes af faktorer som høj alder og dårlig sædkvalitet. Alderen kan man selvfølgelig ikke gøre noget ved, men det ser ud til at man kan påvirke antallet, levedygtigheden og bevægeligheden af sædcellerne.

Stress kan påvirke mandens sædkvalitet kraftigt, men stress kan dæmpes gennem selvhypnose, meditation, mindfulness og yoga m.m. Ligeledes kan stramtsiddende bukser være med til at nedsætte sædkvaliteten fordi sædproduktionen fungerer bedst, når testiklernes temperatur er lidt lavere end kroppens normale 37 grader (derfor er de udenfor kroppen).

Kosten har også indflydelse på sædkvaliteten, og her har man fundet ud af at det specielt er mineralet SELEN, der er vigtigt for en god sædkvalitet. Man kan tage SELEN som kosttilskud eller søge at få det gennem den daglige kost. Her er de rigeste kilder:

• Kød og indmad – ca. 10 mikrogram pr. 100 gram.
• Fisk – ca. 20-30 mikrogram pr. 100 gram.
• Æg – ca. 25 mikrogram pr. 100 gram.
• Paranødder – ca. 103 mikrogram pr. 100 gram.

Anbefalet daglig dosis er 100 mikrogram om dagen, men mange kostvejledere anbefaler en noget større dosis til mænd med lav sædkvalitet.

En anden, og for mange måske lettere mulighed, er at tage SELEN som tilskud. Der findes fx B-Daddy fra danske Pharma Nord fra Vejle. B-Daddy er et kosttilskud specielt målrettet mænd der ønsker at øge deres sædkvalitet.

B-Daddy indeholder Q10 samt SelenoPrecise som stimulerer dannelsen af sunde og normale sædceller, og som beskytter cellerne og dens DNA mod oxidative skader. SELEN kan med fordel tages i mindst tre måneder op til befrugtning, da dannelsen af sæden tager knap tre måneden.

Klik her for at få den bedste pris på B-Daddy til en måneds forbrug.

Hvad mener du? Har du taget SELEN for at øge din sædkvalitet? Hvordan virkede det? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Daglig sex giver bedre sædkvalitet
2. Derfor forringes mænds sædkvalitet
3. Ugens tip: Bag selv bedre boller

Flere og flere må ty til hjælp fra lægevidenskaben, når storken lader vente på sig. Og noget tyder på, at de hormonforstyrrende stoffer, som kan optræde i vores hverdagsprodukter og omgivelser, måske bidrager til problemet.

Par, som skal have hjælp til at få børn, har nemlig flere ftalater i kroppen end par, som har fået et barn på naturlig vis. Det viser et nyt italiensk studie.

Klik her for at se bogen ‘Sund baby uden kemi’ på Saxo…

De italienske forskere har fundet ud af, at par, som kæmper med at blive gravide, nok udsættes for flere ftalater i deres hverdag end par, som er blevet forældre på normal vis. Urinprøver fra par med børn og barnløse par viste større mængder ftalater hos de barnløse mænd og kvinder.

- Undersøgelsen peger på, at ftalater kan være med til at hindre både kvinder og mænd i at få børn siger Mia Kjærstad, Akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Flere af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle af dem er også mistænkt for at kunne skade evnen til at få børn. Mistankerne kommer fra forsøg med dyr. Men nu ser forskerne altså også tegn på effekter hos mennesker, forklarer Mia Kjærstad.

Klik her for at læse resten af artiklen på Informationscenter, og for finde ud af hvordan du i praksis undgår disse stoffer i dagligdagen.

Hvad mener du? Har du hørt om dette før? Er du opmærksom på at undgå disse stoffer i din dagligdag? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress kan give barnløshed
2. Hovedpinepiller kan give barnløshed!
3. Tema i januar: Foresight mod barnløshed
4. Stress kan give livsvarige skader på børn

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at den forhøjede risiko for at føde for tidligt ved kort interval imellem graviditeter kan skyldes, at livmoderhalsen ikke har nået at genvinde sin styrke siden sidste graviditet.

Livmoderhalsen har en vigtig rolle under en graviditet. Man kan sige, at den virker som en slags prop, der er med til at sikre, at barnet bliver i livmoderen, til det er klar til at blive født. Livmoderhalsen får primært sin styrke fra indholdet af bindevæv. Se bogen om naturlig fødsel på Saxo.

I takt med at fosteret vokser, og der bliver mere fostervand, øges trykket ned mod livmoderhalsen. Samtidig falder livmoderhalsens indhold af bindevæv mod slutningen af en graviditet, hvilket er en forudsætning for at kvinden kan føde normalt.

I undersøgelsen deltog 15 kvinder, der alle fik taget små vævsprøver fra livmoderhalsen 3, 6, 9, 12 og 15 måneder efter, de havde født. Indholdet af bindevæv var gradvis stigende frem til 12 måneder efter fødslen. Ved graviditet indenfor et år efter en fødsel vil indholdet af bindevæv i livmoderhalsen således være mindre, hvilket betyder nedsat styrke, og at kvinden er dermed har øget risiko for at føde for tidligt.

Se Aarhus Universitetshospitals hjemmeside.

Hvad mener du? Vidste du at for kort tid mellem to graviditeter kan give øget risiko for at føde for tidligt? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress under graviditet øger risiko for dødsfødsel
2. For tidlig fødsel kan skyldes klamydia
3. En gang kejsersnit altid kejsersnit
4. Flere dødfødte blandt norske indvandrere

Det sikreste sted for et spædbarn at sove er i sin egen seng i samme rum som forældrene.

Sådan lyder det i Sundhedsstyrelsens to nye pjecer om forebyggelse af vuggedød blandt spædbørn, der er målrettet henholdsvis forældre og sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen fastholder desuden de tre enkle råd til spædbørnsforældre:

• Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
• Undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen
• Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover

Hvis forældrene vælger at sove med barnet i deres egen seng, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at barnet ligger mellem den ene af forældrene og sin egen seng – og ikke mellem forældrene. Barnet skal i så fald have lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng.

Pjecerne beskriver også vigtigheden af, at barnet ligger så meget på maven som muligt, når det er vågent. Det kan forebygge skæve og flade hoveder som følge af anbefalingerne om at sove på ryggen.

Sundhedsstyrelsen kom med de tre enkle råd om at forebygge vuggedød for første gang i 1991. Efterfølgende er antallet af børn, der er døde uventet under søvn (vuggedød) faldet fra 120-130 børn om året til under 15 børn om året.

Klik her for at se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvad mener du? Det ser ud til at disse tre råd er effektive i kampen mod vuggedød, er det ikke rigtigt? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Sund levevis forebygger blodpropper
2. Sådan foregår et kejsersnit
3. Sådan bliver du en bedre far
4. Motion forebygger brystkræft

Sundhedsstyrrelsen fortæller nu for første præcist hvor mange kunstige befrugtninger der sker i Danmark, og hvad resultatet af disse behandlinger er.

Tallene viser, at der i 2010 blev født 4.744 efter fertilitetsbehandling, svarende til en andel på hele 8 procent af en fødselsårgang på 60.000 børn.

Der blev i 2010 udført 36.793 fertilitetsbehandlinger på danske klinikker. Godt 30 000 behandlinger blev udført på danske kvinder, og de resterende 6.700 behandlinger er udført på kvinder fra udlandet, som gik i fertilitetsbehandling i Danmark.

Behandlingernes succes, målt ved antallet af fødsler som andel af antallet af behandlinger, varierer efter behandlingstypen og kvindens alder. Med stigende alder er der mindre chance for graviditet.

10 procent af graviditeterne efter insemination og 15 procent efter reagensglasbehandling er tvillingegraviditeter. I alt var der 4.195 graviditeter som resultat af 30.013 fertilitetsbehandlinger. Generelt er 2 procent af alle graviditeter tvillingegraviditeter.

Klik her for at se på ‘På vej med livskraftige børn’ som hjælper barnløse på en mere naturlig måde.

Klik her og læs resten af tallene på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvad mener du om det store antal kunstige befrugtninger? Hvad tror du det betyder? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Nu falder fødselstallet i Danmark
2. Stress giver færre drengebørn

Graviditet.dk har kigget på den lille smarte fertilitetsmonitor fra Clear Blue, og den ser ud til at holde hvad den lover.

Fertilitetsmonitoren kan selvfølgelig ikke gøre dig gravid , men den kan vise dig præcist hvilke dag dine chancer er størst. Og det kan ende med at gøre den store forskel for de fleste kvinder kun har mellem en og fem dage om måneden hvor de er fertile – og ud af dem kun en enkelt eller to hvor chancerne er helt i top.

Fertilitetsmonitoren måler, til forskel fra almindelige striptests, både LH og Østrogen i din urin hvilket giver et mere præcist resultat. Producenten siger at den kan øge kvindens chance for at blive gravid med helt op til 89 procent!

Apparatet er utrolig let at bruge og som bruger har du har adgang til en gratis hotline hos Clear Blue, hvor du kan ringe ind med dine spørgsmål til din brug af monitoren.

Konklusion: Hvis du har problemer med at blive gravid, eller I har ventet længe på det, så kan denne fertilitetsmonitor hjælpe dig til, meget præcist, at vide hvornår du er maksimalt frugtbar – resten er op dig jer.

Klik her for at se læse mere om Clear Blue Fertilitetsmonitor – når du har klikket finder du den i højre side under produkter…

Har du brugt denne fertilitetsmonitor og hvad var dine resultater? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Daglig sex giver bedre sædkvalitet
2. Rygning og overvægt giver dårlig sæd
3. Stress giver færre drengebørn

Når man bliver gravid dannes hormonet relaxin i moderkagen. Dette hormon bevirker, at led og ledbånd bliver mere fleksible, således at fødselskanalen kan udvides under fødslen og barnet kan passere.

Men det viser sig at omkring en ud af 10 gravide gravide kvinder får bækkenløsning. Det er dog en forsigtig vurdering, da nogen kvinder kun har milde symptomer, som måske aldrig bliver diagnosticeret. Der findes to slags bækkenløsning – den fysiologiske hvor led og ledbånd blødgøres for at lette barnets passage under fødslen, og den patologiske der giver smerter i bækkenleddene samt problemer med løse led.

Klik her og se Bente Klarlunds bog om Graviditet og Motion på Saxo.com

Mange gravide har symptomer på den patologiske bækkenløsning under graviditeten, hvor kroppen er i forandring for at blive klar til fødslen men er så heldige, at det ikke udvikler sig. Nogle kvinder oplever derimod, at de får så stærke og ubehagelige smerter fra bækkenleddene, at de bliver hæmmet, og de får måske diagnosen bækkenløsning.

Hvordan føles det:
- bækkenled føles løse
- i 3 ud af 4 tilfælde begynder smerterne i midten for til ved kønsbenet
- smerter ved gang både på gulv og trapper eller måske ved rengøring og støvsugning
- det kan gøre ondt at vende sig i sengen
- ondt i bækkenet – som en forstuvning
- fastlåsning af led
- det kan føles som om der mangler ”smørelse” i bækkenleddet

Som oftest viser en bækkenløsning sig mellem 5. og 7. graviditetsmåned og som oftest forværres symptomerne op til fødslen. Det er meget individuelt om smerterne er konstante eller blot opstår periodevis.

Nogen gange kan ligamenterne (de sener der holder underlivet) gøre rigtig ondt, men dette er ganske ufarligt og er ikke en bækkenløsning. Lad lægen vurdere symptomerne.

Hvad kan man gøre hvis man har bækkenløsning:
- aflaste led og muskler mest muligt
- bevæge sig med omtanke og lytte til kroppens signaler
- lade familie og venner aflaste husarbejdet
- sidde og ligge med tæpper, puder og hynder til optimal støtte af kroppen
- anskaffe et trochanterbælte der støtter leddene og placeres under maven

Selve fødslen er ikke meget anderledes for en kvinde med bækkenløsning end for en kvinde uden. Husk at fortælle det til jordemoderen så hun kan hjælpe dig i de forskellige fødselsstillinger.

Hvad sker der efter fødslen:
– En bækkenløsning kan vare lige så lang tid efterfølgende som før fødslen
– Ledbånd skal genoptrænes
– Sørg for ikke at overbelaste led og muskler i en lang periode efter

Ledbånd er 6-8 måneder om at hele, afhængig af hvordan de bliver trænet. Derfor skal genoptræningen tages alvorlig. Kontakt evt. en fysioterapeut for et skræddersyet træningsprogram

Der er stor risiko for at få bækkenløsning ved efterfølgende graviditeter, hvis man først har haft det en gang.

Det kan være rigtig svært at være gravid med bækkenløsning, og det vil være en god idé at tale med sine omgivelser om hvordan man kan afhjælpes samt at sygdommen ikke forsvinder så snart barnet er født.

Klik her og se Bente Klarlunds bog om Graviditet og Motion på Saxo.com

Klik her og se den danske forening til oplysning om bækkenløsning.

Hvad mener du? Har du oplevet bækkenløsning og hvordan kom du igennem det? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Fakta om svangerskabsforgiftning

Det er en kæmpe bedrift at bestige verdens højeste bjerg, men Lene Gammelgaards bog “Mit Livs Kamp” viser at det kan være en om muligt endnu større kamp, at få lov til at adoptere et barn.

Lene Gammelgaard blev for en del år siden kendt, da hun som den første danske kvinde besteg Mount Everest under yderst vanskelige forhold. Efter en årrække besluttede Lene Gammelgaard sig for at adoptere, og hun troede at det blot var et spørgsmål om tid, før hun ville blive mor.

Klik her og få et godt tilbud på »Mit Livs Kamp« hos Saxo.com

“Mit Livs Kamp” er historien om en adoption, der gik i stå, før den var kommet i gang. Om en kvindes fjorten måneder i Katmandu, hvor hun fik brug for al den viljestyrke, tålmodighed og udholdenhed, hun havde lært sig som bjergbestiger. Det er samtidig en rørende historie om hendes første møde med sin datter, og et skrøbeligt mor-barn forhold, der udvikler sig til den største kærlighed.

“Min stakkels pige. Så snart jeg har de danske myndigheders godkendelse og er sikker på, hun er på børnehjemmet, tager jeg afsted. Jeg kan ikke bære tanken om at et barn, som snart er mit, skal være mutters alene på et børnehjem. Hun er ikke vant til forholdene, som dem der er blevet indleveret ved fødslen, eller stor nok ti i det mindste at fatte en smule af, hvad der foregår. Jeg vil bare være der for hende – så hurtigt som muligt. Jeg har ikke ventet på andet de sidste mange år end at få lov til at adoptere et barn.”

Bogens bagside:
Lene Gammelgaard blev berømt da hun som den første skandinaviske kvinde besteg Mount Everest i 1996. Nu har hun kastet sig over en endnu større udfordring: kampen for at blive mor.

Hun får sit liv endevendt af socialrådgivere og sagsbehandlere. Hun stiller op til interview i sit eget hjem. Bliver godkendt til at adoptere og gør alt hvad systemet kræver. Og venter og venter. Og bliver skuffet igen og igen.

Til sidst giver Lene Gammelgaard op og tager sagen i egen hånd. Hun forventer ikke længere hjælp fra de danske myndigheders side. Hun får kontakt til et børnehjem i Nepal og tager til foden af Himalaya for at hente et barn som måske, måske ikke, kan blive hendes.

Forude venter politisk uro og hårrejsende nepalesisk bureaukrati, korruption, sendrægtighed og kynisme – og 14 måneders venten. Men også venskaber og kærlighed og oplevelser så smukke som Himalayas bjerge.

Udgivet af Politikens Forlag. ISBN 978-87-567-9244-8. Uindbundet, 240 sider, 250 kr.

Klik her og få et godt tilbud på »Mit Livs Kamp« hos Saxo.com

Har du selv adopteret og kender til frustrationerne? Hvordan overvandt du dem? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Anmeldelse: Familien bli’r hvad den spiser af Lene Hansson
2. ‘Sund baby uden kemi’ af Lene Midtgaard Hoedemann

Forsøger I at få børn? Har I prøvet længe? Der er nu udkommet en guide til par som gerne vil hjælpe fertiliteten lidt på vej.

‘Klar til børn – guide til sundhed og fertilitet’ giver dig nyttig viden om ægløsning, sædkvalitet, sund kost, fertilitetsyoga og meget andet.

Det der med at lave børn kan ind imellem være meget sværere end vi har fået fortalt. Nogen gange spænder naturen ben for ønsker og planer. Graviditeten lader vente på sig og frustrationerne indfinder sig.

Klik her og se bogen på Saxo

Forfatteren stod selv med problemet da hun ønskede at blive gravid. Små fem år tog det før hun blev mor og i den tid var hun omkring flere fertilitetsklinikker og ni fertilitetsbehandlinger. I den periode kunne Else Marie Lehman godt have tænkt sig at der fandtes en guide, som samlet kunne give svar på alle de spørgsmål hun og hendes mand stod med. Og det findes der nu.

Else Marie Lehman har samlet den viden hun har fået undervejs og håber bogen kan hjælpe kommende forældre hurtigere på vej mod en happy ending – ønskebarnet.

Ud over gode råd til optimering af fertiliteten indeholder ”Klar til børn” en grundig gennemgang af vejen gennem det danske fertilitetssystem, fra første samtale med lægen til den lykkelige melding om graviditet. Bogen tager også fat i alle de mislykkede forsøg, i frustrationerne og sorgen over, at baby lader vente på sig. Og der skrives også om den mentale side af ufrivillig barnløshed.

Bogens bagside:
Vi skal lige have klaret rejserne, uddannelsen, huset og bilen før vi får børn. Når vi så er parate, ja… så lader de vente på sig… ønskebørnene! Men vi kan rent faktisk gøre noget selv for at optimere vores fertilitet. Det drejer sig om vægt, motion og sund livsstil – og om at passe på os selv i forhold til et utal af miljøpåvirkninger.

I ”Klar til børn” bliver du guidet gennem både den mandlige og den kvindelige fertilitet, du får gode råd og tips til, hvad du selv kan gøre for at optimere den, og du får i et stort kapitel at vide, hvordan I griber det an, hvis storken alligevel ikke lander, og I vælger at fortsætte med fertilitetsbehandling.

Når du har læst ”Klar til børn”, ved du meget mere om hormoner (både de naturlige og de kunstige), ægløsningstidspunkter, fertilitetsyoga, livsstils- og miljøpåvirkninger, reagensglasbehandlinger, sæddonation, nedfrosne æg, mikroinsemination, medicintilskud, lovgivning og meget andet. Og i et separat kapital bliver der taget fat på de psykiske aspekter af fertilitetsbehandlingen. Hvordan klarer I jer gennem den lange ventetid? Hvordan tackler I beskeden om, at det endnu en gang ikke lykkedes? Og hvordan værner I om kærligheden, når ”projekt barn” efterhånden er ved at fylde parholdet fuldstændig op?

Else Marie Lehman (1973) er uddannet cand.negot. Hun arbejder som freelance journalist og skriver for forskellige livsstilsmagasiner. Er derudover bl.a. forfatter til bogen ”I form på farten” (L og R 2007) og underviser i fertilitetsyoga.

Else Marie er gift med Thomas og mor til Louise (2008). Hun har selv været igennem fertilitetsbehandlinger.

Udgivet af Lindhart og Ringhof. ISBN 9788711434482, indbundet. 232 sider. 299,95 kr. Klik her og se bogen på Saxo

Hvad mener du? Har du også ventet længe (forlænge)? Og har du selv haft problemer med at blive gravid? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. »Børn skal da arbejde« af Karen Lumholt og Marie Kraul
2. Foresight: På vej med Livskraftige Børn
3. Anmeldelse: ¨Parforhold og Livet med Børn’ af Kisser Paludan
4. Anmeldelse: Sov godt – en guide til forældre med små børn

Alle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og ikke mindst undersøgt urinen for æggehvidestoffer. Dette sker for at holde øje med, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftningen kan nemlig i svære tilfælde påvirke moderkagens funktion og dermed også mindske næringen til fostret, så det ikke vokser tilstrækkeligt. En gang imellem udvikler sygdommen sig så alvorligt, at den er farlig både for mor og barn.

Se bogen ‘Gravid – Uge for Uge’ på Saxo

Svangerskabsforgiftning kaldes også for præeklampsi, og bliver den ikke opdaget kan den udvikle sig til en svær tilstand og den gravide kan få en egentlig eklampsi (fødselskrampe) – en tilstand hvor den gravide går i kramper og med tiden bliver bevidstløs. Sker det er både den gravide og det ufødte barn i stor fare. Det eneste der hjælper 100% på en svangerskabsforgiftning er at afbryde graviditeten og få barnet ud af maven.

Ligeså snart barnet er født bedres tilstanden. Efter fødslen går der som regel omkring to uger før blodtrykket er nede på normal og urinprøven ikke længere viser tegn på protein.

Aflastning er den behandlingsform der er mest effektiv. Har man børn i forvejen og derfor ikke den store mulighed for at hvile eller prøver man allerede at hvile uden det hjælper, vil man som regel blive tilbudt at aflaste inde på sygehuset. Fordi aflastning er så effektiv ved en svangerskabsforgiftning, er den også grunden til mange sygemeldinger da kvinden så får mulighed for hvile og ro.

Får man en mild form for svangerskabsforgiftning er der stort set ingen risiko for hverken moderen eller barnet.

Hvordan føles svangerskabsforgiftning?
- forhøjet blodtryk
- udskillelse af æggehvidestoffer (protein) i urinen
- hævet ansigt, hænder og fødder (ødemer)
- hurtig vægtøgning
- symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almen utilpashed og smerter øverst i maven.

Behandling:
- kontrol i svangreambulatoriet en-to gange om ugen
- aflastning
- den gravide skal tage den meget med ro
- indlæggelse kan blive nødvendigt, hvor både mor og barn vil blive overvåget nøje
- måske blodtrykssænkende medicin
- måske skal fødslen sættes i gang før termin eller der foretages kejsersnit

Ca. 5-7% af alle gravide får svangerskabsforgiftning. Det viser sig sjældent før 20. uge, men blodtrykket kan godt begynde at stige inden da.

Årsagerne er ikke helt entydige, men arvelighed og en »kortslutning« i moderens immunsystem synes at øge risikoen. Det forekommer også oftere hos førstegangsfødende og kvinder over 35 år.

(Eklampsi er græsk og betyder lynnedslag. Fødselsfagligt taler man om fødekrampe).

Hvad mener du? Har du oplevet svangerskabsforgiftning og hvordan påvirkede det dig? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Fakta om bækkenløsning