”Lyt til din krop” er et af de mest almindelige råd, man får som gravid. Det uddybes dog sjældent, hvad man skal stille op med svarene, og konsekvensen bliver ofte, at ellers raske gravide kvinder reducerer deres fysiske aktivitetsniveau meget mere end nødvendigt.

Dermed går de glip af de mange positive effekter ved motion og bevægelse, der ellers kan være særligt nyttige under en graviditet.

Fysisk aktivitet og bevægelse i moderate mængder giver for raske mennesker mere energi, forebygger livsstilssygdomme og hjælper til at holde humøret oppe, hvis man har tendens til tungsind eller depression. Det gælder også gravide. Alligevel reducerer mange kvinder deres fysiske aktivitetsniveau, når de er gravide, formentlig primært pga. angst for at komme til at skade deres ufødte barn.

Klik her for at se Bente Klarlunds bog om Graviditet og Motion på Saxo

Et nyt studie foretaget af tre nyuddannede fysioterapeuter i forbindelse med deres fælles bachelorprojekt indikerer, at gravide typisk opfatter udsagnet ”Lyt til din krop”, som kvinderne både møder i deres private netværk og behandlerregi, som et råd om at lytte efter fare- eller stopsignaler. Det bevirker tilsyneladende, at ubehagelige, men helt almindelige og ufarlige følgevirkninger af en graviditet, som kvalme, smerter og træthed bliver årsag til, at gravide kvinder nedsætter deres fysiske aktivitetsniveau. På trods af, at motion faktisk kan være med til at mindske alle disse symptomer, og at de ligeså vel kan være et signal fra kroppen om, at den trænger til at bevæge sig, som at den trænger til hvile.

Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at alle raske gravide er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen, men samtidig, at de ”lytter til deres krop” – og noget tyder på, at denne anbefaling er for upræcis til at være rigtig brugbar.

De tre forfattere bag det nye studie foreslår derfor, at man stedet for det noget indviklede sammensurium af anbefalinger, der findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i dag, formulerer noget i retning af ”10 gode råd om fysisk aktivitet i graviditeten”, der på en enkelt og konkret måde beskriver, hvornår det som gravid kan være godt at forsøge at overkomme det umiddelbare ubehag og komme i træningstøjet, og hvornår det faktisk er bedst at holde sig lidt i ro.

Studiet, der refereres til, er foretaget af Karina Andreasen, Dorte Kielland Bildsøe og Hanne Madvig Nielsen i forbindelse med deres fælles bachelorprojekt ved Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg, som de i januar 2011 modtog topkarakter for. I juni 2011 vandt de tre forfattere Danske Fysioterapeuters årligt tilbagevendende priskonkurrence for nyuddannede fysioterapeuter, ”De Studerendes Pris”, med en videnskabelig artikel skrevet på baggrund af samme studie.

Yderligere information:
• Artikel: Karina Andreasen, Dorte Kielland Bildsøe og Hanne Madvig Nielsen (2011): ”Lyt til din krop” – hvordan forstår og anvender gravide begrebet?
• Interview: Læs mere om projektet i dette interview med de tre prisvinderne i Fysioterapeuten 09/2011
• Kontakt: Faglig redaktør Vibeke Pilmark, Danske Fysioterapeuter. T: 3341 4631. M: vp@fysio.dk

Klik her for at se Bente Klarlunds bog om Graviditet og Motion på Saxo

Hvad mener du? Kan du nikke genkendende til det som artiklen handler om? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Overvægtige gravide har flere komplikationer
2. Sukkersyge giver øget risiko for gravide
3. Ældre gravide tager flere lykkepiller
4. Gravide er mere glemsomme

Man har længe vidst, at stress kan være med til at give den stressede større lyst til at spise forkert og usundt, men nu tyder svensk forskning på, at selv ‘fladmavede’ voksne med langvarig stress, giver øget tendens til, at børn udvikler fedme.

Mange udersøgelser gennem tiden har vist, at stress kan påvirke sundheden. En af de mest tydelige forandringer er overspisning og deraf følgende vægtforøgelse.

I USA offentliggjorde nogle forskere fra Emony University i Atlanta, sidste forår en undersøgelse, hvor man viste en klar sammenhæng. Det skete efter studier af aber.

Aberne fik implanteret en chip, som kunne registrere hvor ofte de forsynede sig fra en madskål. Det viste sig at de med den laveste rang – som ofte blev udsatte for trusler om vold – spiste oftest og mest. De lavest rangerende aber havde tillige et mere usundt spisemønster.

Mange af dem spiste for eksempel natmad, mens lederne nøjedes med at spise om dagen. Da aberne efterfølgede blev undersøgt, viste det sig, at de laveste i gruppen havde et forøget niveau af stresshormonet cortisol. Dermed var aber også i farezonen med hensyn til at udvikle type 2 diabetes.

Det der nu kan undre, er sammenhængen mellem den stressede voksnes større indtag af mad (samt usunde spisevaner), og små børns overvægt.

Svensk forskning har påvist en sammenhæng mellem børns overvægt og forældrestress. Ganske små børn der oplever at forældrene er stressede over længere perioder, tredobler nemlig risikoen for at udvikle fedme. Selvom man tager andre faktorer i betragtning – forældrenes vægt, civilstand, uddannelse m.m. – er denne tentens klar, mener de svenske forskere.

Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte “Journal of Pediatrics”, og bygger på en undersøgelse hvor 7443 svenske familier, svarede på en lang række spørgsmål. Forældrene blev blandt andet spurgt, om de på det seneste havde oplevet alvorlige begivenheder.

“Pointen med at spørge på den måde er, at det ikke betyder så meget, hvad man kommer ud for, men hvordan man oplever det” – udtaler Felix-Sebastian Koch, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Klik her for at se bogen der kan hjælpe dig af med stress.

Forældrene blev også spurgt om der var andre ting, der på nogen måde bekymrede eller havde bekymret dem. Der er nemlig meget der tyder på, at bekymring smitter i en familie. Forskerne ville egentlig helst have spurgt børnene selv, men de fleste var for små til at kunne svare. Undersøgelser har dog tidligere vist, at forældrenes bekymringer går ud over børns selvværd.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor børn af forældre med flade maver udvikler fedme, men de har dog et par bud: Måske ændrer børnenes stofskifte sig, når de dagligt oplever stress i familien? Der er også resultater der peger på, at stress kan føre til sløvhed og lækkersult. Felix-Sebastian Koch anbefaler forældre at overveje familiens almene trivsel. Der er jo meget man kan gøre; spis sundere, spis mindre, få mere motion og lær at stresse mindre.

Som skrevet før; er det efter min mening bedre at handle på mistanken, end vente til der ligger entydige beviser på undersøgelser som disse – det er jo trods alt vore børn der er i fare…

Klik her for at se bogen der kan hjælpe dig af med stress.

Vi hører ofte om fedmeepidemien blandt børn og unge, og måske kunne vi faktisk selv være med til at reducere problemet – ved at reducere vores egen stress.

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse i din familie? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress kan give livsvarige skader på børn
2. Stress kan give barnløshed
3. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
4. Stress giver færre drengebørn

Spørgsmål til Doula Tina Bardenfleth fra bruger på Graviditet.dk

Hej Tina. Mit spørgsmål går på: Har du indsigt i hvilken kost som er godt under graviditet, jeg vil helst ikke tage for meget på. Jeg er i uge 24 og vejer 79 kg, jeg vejede 69 kg da jeg blev gravid.

Jeg tager alt for hurtig på og jeg har svært ved, at spise det jeg plejer – som var masser af grønt og ikke for mange kulhydrater. Dette skyldes stor sult og småkvalme. Har du gode råd eller kender nogen du kan henvise til, omkring graviditet og kost?

Mange venlige hilsner
Pernille

“Check bogen »Sund mad til gravide og ammende« på Saxo.com”

Hej Pernille

Det er helt normalt at spise både mere og anderledes, når man er blevet gravid. Men det hjælper selvfølgelig ikke på dine bekymringer omkring vægtstigningen. Det er svært at sige noget entydigt om, hvor meget du bør veje nu. Der findes nogle retningslinier for vægtforøgelse under graviditet, som er afhængig af dit BMI – dvs. din vægt i forhold til din højde.

Disse tal kan du se på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Det er dog sådan, at den største vægtstigning sker sidst i graviditeten, så generelt bør man ikke tage meget på i begyndelsen, hvis man skal undgå at kæmpe med overvægt efterfølgende. Men samtidig er der mange, der som dig, føler at kvalmen i begyndelsen kan afhjælpes ved at spise, og så tager man måske ekstra på.

Gode råd er – prøv at spise små måltider – og så sundt som muligt. Frugt og grønt skåret i småt, groft brød og fiberrige kiks kunne være fine mellemmåltider. Suppe og smoothies er også godt. Vær også opmærksom på at undgå sukkerholdige drikke – dvs. især sodavand og æblejuice. De indeholder mange unødige kalorier.

Man kan efterhånden få mange forskellige slags grønne og hvide teer, så måske kan du finde en du kan lide enten varm eller afkølet i køleskabet. Prøv også at finde tid til at røre dig dagligt. Det kan være svært at motivere sig selv til motion, når man er træt, men det vil være godt for både dig og barnet. En halv times gåtur (ikke slentretur …) vil være fint, hvis du ikke har tid og mulighed for andet.

Hvis du ønsker at gøre mere ud af det, kan du kontakte en diætist i dit område. Hun vil kunne råde dig helt specifikt. Ellers kan jeg anbefale en rigtig god bog: “Sund mad til gravide og ammende” af Gunilla Lindeberg og Marie Löf. Der kan du få yderligere viden om emnet og der er gode madopskrifter.

Mange hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Kender du til at tage for meget på under graviditeten? Eller at spise for at dæmpe kvalmen? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Jeg er gravid men hvorfor tager jeg ikke på?

Nu er det ganske vist. En times gang om dagen plus lidt svømning eller andet, kan reducere risikoen for brystkræft med helt op til 55%!

Tidligere forskning har også vist at motion kunne reducere risikoen for brystkræft væsentligt, men da mente man at effekten var et resultat af at forsøgspersonerne tabte sig. Denne nye undersøgelse viser noget andet.

Klik her og se bogen »Graviditet og Motion« af Bente Klarlund Petersen.

Undersøgelsen, som stammer fra Nagoya City University i Japan, har fulgt 30.000 kvinder i 12 år. Undervejs er de blevet interviewet om deres livsstilsvaner på en række forskellige områder.

Bl.a. delte man deres motionsvaner op i under en halv times gang om dagen, mellem en halv og en hel times gang om dagen og mere end en times gang om dagen.

Resultatet af undersøgelsen var, at de kvinder der gik mere end en time om dagen, plus at de også løb, svømmede eller dyrkede anden motion en times tid om ugen, havde 55% mindre risiko for at udvikle brystkræft. Derfor udtaler de japanske forskere:

Vi anbefaler en times gang om dagen, plus lidt ekstra ugentlig motion, som beskyttelse mod brystkræft. Det gælder alle kvinder uanset alder, både før, under og efter overgangsalderen…

I det meste af verden er brystkræft den mest almindelige form for cancer hos kvinder, men i Danmark er det lungekræft som desværre er støt stigende.

En vægt indenfor det normale reducerer risikoen i forhold til overvægt, fordi fedtvæv påvirker hormonbalancen på en måde der kan stimulere dannelsen af knuder.

Ældre kvinder der motionerer regelmæssigt har også markant lavere risiko. Selv dans og husligt arbejde som rengøring kan være med til at mindske risikoen.

Hvad mener du? Hvordan motionerer du og hvor meget om dagen? Giv os et tip! Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Folinsyre mod brystkræft
2. Øget abortrisiko ved overdreven motion
3. Er motion skadelig under graviditet?
4. Sund levevis forebygger blodpropper

Spørgsmål til Doula Tina Bardenfleth fra bruger på Graviditet.dk

Hej Tina. Mit spørgsmål handler nok mest om kost og vægt… Jeg er 25 år gammel, 169 cm høj, gravid i 21. uge med første barn. Ved første lægebesøg vejede jeg 63,5 kg. Jeg vejer nu 62,8 kg!

De første måneder havde jeg kvalme, men dog sjældent med opkast, og kunne da spise nogenlunde. Babyen/livmoderen vokser som den skal, og der er fuld gang i den. Jeg spiser som man skal – varieret, mange gange dagligt, masser af frugt og grønt, vitaminer, jern, vand osv.

Jeg sparer hverken på smør eller olie, og både slik, burger og sodavand ryger da også lejlighedsvis ned. Jeg har ingen sygdomme (som jeg kender til), har altid haft svært ved at tage på, men aldrig lidt af spiseforstyrrelser. Jeg ryger ikke, drikker ikke og drikker ikke kaffe. Den daglige motion er ikke noget at prale af, men det bliver da i gennemsnit til de der 30 min dagligt.

Jeg har travlt for tiden, men er ikke stresset (kun over mine tilsyneladende manglende kilo!). Helt rationelt ved jeg godt, at når jeg spiser så fornuftigt som jeg gør, er der endnu ingen grund til panik. Men mit spørgsmål er, hvornår skal jeg blive bekymret??

Mange hilsner
Den måske bekymrede

Klik her for at se bogen ‘Supersund og slank – før under og efter graviditeten på Saxo

Hej »Den måske bekymrede«

Som jeg ser det har du ikke umiddelbart grund til at være bekymret. Du fortæller at barnet vokser planmæssigt og det er jo det vigtigste. Du er bevidst om hvad du spiser og du får også rørt dig – alt i alt en sund livsstil.

Dit vægttab kan skyldes flere ting: måske har du ikke spist helt så meget som tidligere eller måske er din kost blevet mere fedtfattig. Det kan også sagtens skyldes at vægten du er blevet vejet på ikke er den samme, og dermed ikke indstillet lige præcist. Hvis du bliver ved med at tabe dig, bør du ringe og tale med din læge.

Men ellers synes jeg du skal nævne din bekymring næste gang du skal til jordemoder, så hun kan berolige dig. For så længe barnet vokser som det skal, bør du blot nyde din graviditet.

Mange hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Har du også oplevet at tabe dig under en graviditet? Hvad gjorde du? Skriv en kommentar…

Hvert år får 1500 danske kvinder konstateret sukkersyge i forbindelse med et svangerskab (svangerskabsdiabetes). Men desværre konstateres tilstanden ofte først meget sent i forløbet hvilket giver en voldsomt øget risiko for komplikationer.

Denne tendens kan meget vel være forårsaget af at 30-40 procent af befolkningen nu officielt er overvægtige. Overvægt er nemlig dokumenteret til at kunne forårsage sukkersyge…

Når kvinden er gravid virker hendes insulin ikke så godt som ellers. Derfor skal der produceres mere af det. Det klarer kroppen i de fleste tilfælde selv ved at producere to til fire gange så meget som normalt. Nogle kvinder er desværre ikke så gode til at producere insulin, og er dermed også dårlige til at omsætte sukker. Dette gælder specielt overvægtige kvinder da fedtvævet i sig selv producerer hormonlignende stoffer, der kan hæmme optagelse af insulin.

Et lav produktion af insulin giver en øget sukkerkoncentration i blodet, hvilket kan give en række problemer for moderen som f.eks. forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. Barnet har øget risiko for rygmarvsbrok og misdannelser af bl.a. hjerte og tarmsystem. Det er altså noget som virkeligt er værd at tage alvorligt.

Man kan dog i nogen grad komme de forventede problemer i forkøbet, hvis kvinden allerede på forhånd ved at hun har sukkersyge, mens de kvinder der først får diagnosen under svangerskabet har en større risiko. Et af de største problemer ved tilstanden er, at en for høj sukkerkoncentration i blodet giver for store børn, som har sværere ved at blive født.

Selvom overvægtige kvinder »kun« udgør en tredjedel af alle gravide, så står de allligevel for halvdelen af fødsler af børn der vejer over 4500 gram. Overvægtige kvinders risiko for »fastsiddende skuldre« er således tre gange så høj, som for ikke-overvægtige kvinder.

Kvinden er i risikogruppen hvis hun:
* har sukkersyge i familien
* har et BMI på 27 eller over
* tidligere har født et barn på 4500 gram eller over
* tidligere har haft svangerskabs-sukkersyge
* har sukker i urinen.

Typiske tiltag ved konstatering af sukkersyge under svangerskabet er en meget nøje regulering af diæten, eller i sjældne tilfælde, indtag af insulin. Desuden anbefaler man en højere dosis end normalt af folinsyre, da det ser ud til at sukkersyge hæmmer optagelsen af folinsyre.

I de fleste tilfælde af af sukkersyge under svangerskabet, vil kroppen gå tilbage til sin normale funktion efter svangerskabet, og tilstanden vil altså forsvinde igen. Dog kan der stadig være en forøget risiko for senere at udvikle diabetes 2.

Se mere på jordemoderforeningens hjemmeside.

Se Rigshospitalets vejledning til gravide med sukkersyge som er konstateret inden svangerskabet.

Hvad mener du? Har du haft svangerskabssukkersyge eller er du i risikogruppen? Hvad gør du for at undgå komplikationer? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Overvægtige kvinder har større risiko
2. Overvægtige gravide har flere komplikationer
3. Stress under graviditet øger risiko for dødsfødsel
4. Øget abortrisiko ved overdreven motion

]]>