Flere og flere må ty til hjælp fra lægevidenskaben, når storken lader vente på sig. Og noget tyder på, at de hormonforstyrrende stoffer, som kan optræde i vores hverdagsprodukter og omgivelser, måske bidrager til problemet.

Par, som skal have hjælp til at få børn, har nemlig flere ftalater i kroppen end par, som har fået et barn på naturlig vis. Det viser et nyt italiensk studie.

Klik her for at se bogen ‘Sund baby uden kemi’ på Saxo…

De italienske forskere har fundet ud af, at par, som kæmper med at blive gravide, nok udsættes for flere ftalater i deres hverdag end par, som er blevet forældre på normal vis. Urinprøver fra par med børn og barnløse par viste større mængder ftalater hos de barnløse mænd og kvinder.

- Undersøgelsen peger på, at ftalater kan være med til at hindre både kvinder og mænd i at få børn siger Mia Kjærstad, Akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Flere af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle af dem er også mistænkt for at kunne skade evnen til at få børn. Mistankerne kommer fra forsøg med dyr. Men nu ser forskerne altså også tegn på effekter hos mennesker, forklarer Mia Kjærstad.

Klik her for at læse resten af artiklen på Informationscenter, og for finde ud af hvordan du i praksis undgår disse stoffer i dagligdagen.

Hvad mener du? Har du hørt om dette før? Er du opmærksom på at undgå disse stoffer i din dagligdag? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress kan give barnløshed
2. Hovedpinepiller kan give barnløshed!
3. Tema i januar: Foresight mod barnløshed
4. Stress kan give livsvarige skader på børn

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at den forhøjede risiko for at føde for tidligt ved kort interval imellem graviditeter kan skyldes, at livmoderhalsen ikke har nået at genvinde sin styrke siden sidste graviditet.

Livmoderhalsen har en vigtig rolle under en graviditet. Man kan sige, at den virker som en slags prop, der er med til at sikre, at barnet bliver i livmoderen, til det er klar til at blive født. Livmoderhalsen får primært sin styrke fra indholdet af bindevæv. Se bogen om naturlig fødsel på Saxo.

I takt med at fosteret vokser, og der bliver mere fostervand, øges trykket ned mod livmoderhalsen. Samtidig falder livmoderhalsens indhold af bindevæv mod slutningen af en graviditet, hvilket er en forudsætning for at kvinden kan føde normalt.

I undersøgelsen deltog 15 kvinder, der alle fik taget små vævsprøver fra livmoderhalsen 3, 6, 9, 12 og 15 måneder efter, de havde født. Indholdet af bindevæv var gradvis stigende frem til 12 måneder efter fødslen. Ved graviditet indenfor et år efter en fødsel vil indholdet af bindevæv i livmoderhalsen således være mindre, hvilket betyder nedsat styrke, og at kvinden er dermed har øget risiko for at føde for tidligt.

Se Aarhus Universitetshospitals hjemmeside.

Hvad mener du? Vidste du at for kort tid mellem to graviditeter kan give øget risiko for at føde for tidligt? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Stress under graviditet øger risiko for dødsfødsel
2. For tidlig fødsel kan skyldes klamydia
3. En gang kejsersnit altid kejsersnit
4. Flere dødfødte blandt norske indvandrere

Det sikreste sted for et spædbarn at sove er i sin egen seng i samme rum som forældrene.

Sådan lyder det i Sundhedsstyrelsens to nye pjecer om forebyggelse af vuggedød blandt spædbørn, der er målrettet henholdsvis forældre og sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen fastholder desuden de tre enkle råd til spædbørnsforældre:

• Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
• Undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen
• Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover

Hvis forældrene vælger at sove med barnet i deres egen seng, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at barnet ligger mellem den ene af forældrene og sin egen seng – og ikke mellem forældrene. Barnet skal i så fald have lige så meget plads at sove på, som hvis det lå i sin egen seng.

Pjecerne beskriver også vigtigheden af, at barnet ligger så meget på maven som muligt, når det er vågent. Det kan forebygge skæve og flade hoveder som følge af anbefalingerne om at sove på ryggen.

Sundhedsstyrelsen kom med de tre enkle råd om at forebygge vuggedød for første gang i 1991. Efterfølgende er antallet af børn, der er døde uventet under søvn (vuggedød) faldet fra 120-130 børn om året til under 15 børn om året.

Klik her for at se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvad mener du? Det ser ud til at disse tre råd er effektive i kampen mod vuggedød, er det ikke rigtigt? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Sund levevis forebygger blodpropper
2. Sådan foregår et kejsersnit
3. Sådan bliver du en bedre far
4. Motion forebygger brystkræft

Det at blive mor er en stor omvæltning. Både hvis du selv føder barnet eller du adopterer. Når du står med barnet i favnen bliver intet længere som før.

Tværtimod får du sikkert en hel lang liste af nye bekymringer. Journalist Anna Bridgwater har talt med 11 forskellige kvinder om det at blive mor, og det er der kommet en nærværende og rørende samling fortællinger ud af…

Klik her og få et godt tilbud på »Ønskebørn« hos Saxo.com

De 12 kvinder er for de flestes tilfælde offentligt kendte, og deres fortællinger er deres egne helt personlige oplevelser af moderrollen. Mødrene kommer med hver sit udgangspunkt – enlig mor, mor til mange, mor til tvillinger, mor til enebørn, mor til handicappede, adopterede og afdøde børn. Der fortælles åbent og ærligt om hvad der rør og har rørt dem i det svære krydsfelt mellem barnets, familiens og egne behov.

Emnerne er mange – f.eks. fortæller Anne-Grethe Bjarup Riis om manglende ligestilling, skilsmisse og abort, Maria Montell om dilemmaet mellem det kreative krævende job og moderrollen og Sherin Khankan om tro og værdier i den etnisk blandede baggrund hendes familie har. Forfatteren Anna Bridgwater fortæller selv om det at være enlig mor til en adopteret søn. Bogen er en palet af følelser og meninger, der alle er funderet i en stor kærlighed til deres børn.

Ønskebørn er en fin bog at ønske sig. Din egen moderrolle bliver sat i perspektiv, og du bliver højst sandsynlig rørt.

De 12 kvinder er: Camilla Miehe-Renard, Anne-Grethe Bjarup Riis, Sherin Khankan, Anna Bridgwater, Susanne Herredsbjerg Søbye, Lise Hansen, Maria Montell, Liv Thomsen, Rikke Aydas, Dorthe Rytter Feddersen, Anna Thygesen og Lene Tvilling.

Bogens bagside:
Ønskebørn er 12 markante kvinders meget forskellige fortællinger om at blive mor. Det handler om kærlighed, egoisme og feminisme. Om handicappede børn, adopterede børn og barnløshed. Om store familier, sammenbragte familier og om at være alenemor. Om at miste og om at finde meningen med livet. Kvinderne har troen, håbet og kærligheden til børnene til fælles. Og glæden, der ikke altid ser ud, som man forestillede sig den. Historierne er fortalt til journalisten Anna Bridgwater.

ISBN 978-87-413-6506-0. Udgivet af Thaning og Appel. Hæftet. 158 sider. 199 kr. Se bogen hos Saxo.com

Hvad mener du? Kender du Anna Bridgwater? Har du allerede læst bogen og hvad synes du? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Anmeldelse – Zen for mødre af Anna Skyggebjerg
2. Anmeldelse – Bogen om Barnet af Anna Louise Stevnhøj
3. Boganmeldelse: Små fingre fortæller af Mie Raunsmed Svane
4. Boganmeldelse: »Pippi Power« af Gitte Jørgensen

I dag kan børn fødes i 20-22 uge og alligevel overleve. Ofte overlever de dog med livsvarige komplikationer efter den tidlige start på livet.

Her kan du se en film om tvillingerne Hunter og Darcy der, med en fødselsvægt om ca. 500 gram, blev født i uge 22. De overlevede begge trods den alt for tidlige og svære start…

Hvad mener du? Har du nogensinde set så små børn før? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Pigen der blev født to gange
2. Thomas Beatie, manden der blev gravid
3. Se barn blive født på animeret video

Hvad er det der sker indeni mennesker når deres nærmeste familie, venner eller kollegaer mister et barn før, under eller efter fødslen?

Hvorfor er det så svært for os mennesker, at leve os ind i andres sorg på en støttende og positiv facon? Er det fordi det minder os om vores egen sorg og forgængelighed?

Da vi tilbage i 1995 oplevede at miste vores første barn Jacob, oplevede vi en række forskellige reaktioner spændende fra det ekstremt indlevende til det grotesk kølige. Jacob blev født for tidligt fordi vandet gik og fødslen derfor blev sat igang før tid.

Jordemoderen var fantastisk. Hun vejede ham og gav ham tøj og en lille hue på, præcis som hvis han havde været levende. Så kom hun ind til os med ham, så vi kunne sidde med ham og sige farvel. Hun var med sin stille støtte i stand til at tranformere oplevelsen til noget smukt.

Nogle få dage efter vi var kommet hjem, mødte vi en af vores gamle venner på strøget. Hun så på os og sagde »nå, han ville ikke være hos jer alligevel, hva’«. Var det et forsøg på at lindre smerten med en joke? Måske, men timingen var utrolig dårlig.

Et meget nært familiemedlem hørte at vi havde siddet med vores lille dreng i favnen nogle timer og sørget, og sagde »sådan noget svineri« (at sidde med ham i hænderne). Den var svær at vende positivt, da det var en person der betød meget.

Nogle uger senere var vi til samtale på Frederiksberg Hospital om vores oplevelse. Her sagde den velmenende overlæge således »Vi ved ikke hvad der gik galt, men vi ved at ikke sker igen«. Vi synes det var mærkeligt at han kunne »love« noget sådan, når de ikke vidste hvorfor det skete.

Det bedste der skete for os i forbindelse med denne oplevelse, var at jordemoderen gav os en folder fra Landsforeningen for Spædbarnsdød. Vi kontaktede dem og talte med Solvejg Ritzau, som dengang var formand for foreningen. Hun var en kæmpestor hjælp i den svære tid.

Når vi ser på denne oplevelse i bakspejlet, hvor gerne vi end ville have undværet den, så var den med til at udvide vores følelsesmæssige horisont, og hjalp os til selv at blive mere indlevende og støttende. Vi fandt ud af at det ikke var så vigtigt hvad folk sagde, men mere at de lyttede.

Noget af det bedste en sagde til os var »jeg har ingen anelse om hvor ondt det må gøre på jer lige nu, men jeg vil gerne høre om det«, og så lyttede hun stille til vores beretning og var tydeligt rørt…

Hvis du har oplevet at miste et barn, på den ene eller den anden måde, kunne du så ikke tænke dig at dele din oplevelse og derigennem måske hjælpe andre til at forstå? Eller måske har du været pårørende til nogen der har mistet?

Uanset hvad, så brug kommentarfeltet herunder og fortæl om din oplevelse…