Man har længe vidst, at stress kan være med til at give den stressede større lyst til at spise forkert og usundt, men nu tyder svensk forskning på, at selv “fladmavede” voksne med langvarig stress, giver øget tendens til, at børn udvikler fedme.

Mange udersøgelser gennem tiden har vist, at stress kan påvirke sundheden. En af de mest tydelige forandringer er overspisning og deraf følgende vægtforøgelse.

I USA offentliggjorde nogle forskere fra Emony University i Atlanta, sidste forår en undersøgelse, hvor man viste en klar sammenhæng. Det skete efter studier af aber.

Aberne fik implanteret en chip, som kunne registrere hvor ofte de forsynede sig fra en madskål. Det viste sig at de med den laveste rang – som ofte blev udsatte for trusler om vold – spiste oftest og mest. De lavest rangerende aber havde tillige et mere usundt spisemønster.

Mange af dem spiste for eksempel natmad, mens lederne nøjedes med at spise om dagen. Da aberne efterfølgede blev undersøgt, viste det sig, at de laveste i gruppen havde et forøget niveau af stresshormonet cortisol. Dermed var aber også i farezonen med hensyn til at udvikle type 2 diabetes.

Det der nu kan undre, er sammenhængen mellem den stressede voksnes større indtag af mad (samt usunde spisevaner), og små børns overvægt.

Svensk forskning har påvist en sammenhæng mellem børns overvægt og forældrestress. Ganske små børn der oplever at forældrene er stressede over længere perioder, tredobler nemlig risikoen for at udvikle fedme. Selvom man tager andre faktorer i betragtning – forældrenes vægt, civilstand, uddannelse m.m. – er denne tentens klar, mener de svenske forskere.

Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte “Journal of Pediatrics”, og bygger på en undersøgelse hvor 7443 svenske familier, svarede på en lang række spørgsmål. Forældrene blev blandt andet spurgt, om de på det seneste havde oplevet alvorlige begivenheder.

“Pointen med at spørge på den måde er, at det ikke betyder så meget, hvad man kommer ud for, men hvordan man oplever det” – udtaler Felix-Sebastian Koch, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Forældrene blev også spurgt om der var andre ting, der på nogen måde bekymrede eller havde bekymret dem. Der er nemlig meget der tyder på, at bekymring smitter i en familie. Forskerne ville egentlig helst have spurgt børnene selv, men de fleste var for små til at kunne svare. Undersøgelser har dog tidligere vist, at forældrenes bekymringer går ud over børns selvværd.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor børn af forældre med flade maver udvikler fedme, men de har dog et par bud: Måske ændrer børnenes stofskifte sig, når de dagligt oplever stress i familien? Der er også resultater der peger på, at stress kan føre til sløvhed og lækkersult. Felix-Sebastian Koch anbefaler forældre at overveje familiens almene trivsel. Der er jo meget man kan gøre; spis sundere, spis mindre, få mere motion og lær at stresse mindre.

Som skrevet før; er det efter min mening bedre at handle på mistanken, end vente til der ligger entydige beviser på undersøgelser som disse – det er jo trods alt vore børn der er i fare…

Vi hører ofte om fedmeepidemien blandt børn og unge, og måske kunne vi faktisk selv være med til at reducere problemet – ved at reducere vores egen stress.

Klik her og se de bedste bøger om stress i familien på Saxo.com

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse i din familie? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Stress kan give livsvarige skader på børn
2. Stress kan give barnløshed
3. Hovedpinepiller kan give barnløshed!

Der er gennem de seneste årtier lavet utallige undersøgelser om hvordan stress påvirker os, og nu har forskere på Ã…rhus Universitetshospital fundet en sammenhæng mellem stress under graviditeten og dødsfødsel.

I en meget stor undersøgelse er der blevet påvist en øget tendens, til dødsfødsel hos kvinder der føler sig stressede, end hos kvinder der føler sig godt tilpas. Næsten 20.000 kvinder har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, så det videnskabelige grundlag må siges at være i orden.

I undersøgelsen er der taget højde for en række faktorer, der vides at kunne være risikofaktorer. Det er f.eks. en kendt sag at rygning under graviditet kan skade fosteret, ligesom alkohol og overvægt ligeledes påvirker barnets fødselsvægt og udvikling.

Selv med disse faktorer i mente, har det ikke kunnet påvirke resultatet: Stress giver tilsyneladende større risiko for dødsfødsel.

Det er uvidst hvad årsagen er, men en forklaring forskerne har overvejet, er kroppens ændrede balance i blandt andet cortisol. Andre forklaringer kunne være, at stress måske påvirker blodkarerne i moderkagen og dermed blodforsyningen til fosteret.

Forskerne udtaler samtidigt at der skal arbejdes på at dokumentere, at stress er den direkte årsag den øgede forekomst af dødsfødsler, for derved i fremtiden at kunne reducere antallet af dødsfødsler ved at arbejde målrettet på at forebygge stress under graviditet.

Det lyder som en rigtig god ide, men hvorfor ikke starte allerede nu?

Jeg synes, at forskningsresultat allerede nu burde resultere i handling. Den sammenhæng der er mellem stress og dødsfødsler, som er vist i sådan en stor undersøgelse, må ikke bare være en viden for de få. Der er vist desværre en tradition i Danmark for, at vente med handling til der foreligger et videnskabeligt bevis, men i denne sammenhæng er der jo ingen risiko for bivirkninger. Det eneste man skal, er at arbejde med at nedbringe stressniveauet, og det kan jo kun siges at være positivt.

Du vil kunne hente hjælp og inspiration til at nedbringe din stress ved at læse flere artikler på: www.stressinvest.dk

Lasse Deichmann
Skribent og Certificeret Coach
www.nlp-penta.dk

Hvad mener du? Hvad gør du for ikke at stresse under din graviditet? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
2. Stress giver færre drengebørn
3. Stress påvirker fostrets hjerne
4. Stress kan give barnløshed

Noget af det der kan drive forældre til desperation er når babyen ikke vil sove. Hvem kender ikke til at trave rundt med den lille søde i en barnevogn eller måske starte bilen og køre en tur, blot for at få ham til at sove.

Det er almindelig kendt at lyde påvirker allerede fra fostertilstanden, og det viser sig at hvis man lader baby høre nogle af de samme lyde, når de er blevet født, falder de nemmere til ro. En australsk børnelæge har udviklet en cd med kendte, beroligende lyde som skulle have en gunstig virkning.

Klik her og få et godt tilbud på CD’en og bogen på www.saxo.com

Dr. Harry Zehnwirth fra Victoria i Australien har udviklet Sov Godt-cd’en og tilhørende bog. Lydene på cd’en er baseret på hverdagslyde fra hjemmet – fx. støvsugning og rindende vand. Og der er lyde som efterligner hjerteslag og åndedræt, som babyen oplevede i fostertilstanden.

Umiddelbart kan lydende måske virke som “støj” for det voksne øre, men alle lydene er kendetegnet ved at de er rolige, rytmiske og uden pauser. Børnelægen har lavet undersøgelser der viser at 9 ud af 10 grædende babyer falder til ro, når de hører lydene. Udover de forskellige lyde er der også syv klassiske numre af Mozart, som både forældre og børn nok vil nyde.

Der medfølger en bog som udover at beskrive børnelægens baggrund for at udvikle cd’en også giver mange gode råd og praktiske anvisninger på hvordan man kan berolige babyer og små børn.

Bogen er en god opslagsbog og har desuden et afsnit med familiehistorier, hvor man måske kan hente erfaring fra andre forældre og babyer.

Bogens bagside:
Bogen indeholder en række korte, klare og meget børnevenlige metoder til at bringe børn til ro på. Sammen med bogen får I en cd med rolige, rytmiske lyde uden pauser, som minder om de lyde, barnet oplevede i fostertilstanden. Denne cd kan sikkert får mange babyer – og forældre – til at falde i søvn. – Sigrid Riise, Sundhedsplejerske.

Selv de mest rolige babyer kan have perioder, hvor de er irritable og pylrede, og det er ofte svært at vide, hvad man som forældre skal gøre. Sov godt – cd og bog som samlet pakke – kan være løsningen.

Sov godt-cd’en er ikke et almindeligt udvalg af vuggesange. ‘Numrene’ er omhyggeligt udvalgt, så de distraherer, optager og beroliger irritable babyer. De rytmiske, velkendte og beroligende lyde får 90% af de små børn til at falde til ro. Med Sov godt-cd’en behøver det ikke være en kamp at få den lille til at sove ved sengetid.

Sov godt-bogen er fuld af gode råd og praktisk støtte til hvordan man får den lille til at falde til ro. Her er også svar på mange af de spørgsmål om søvn, mad og udvikling som nybagte forældre ofte stiller sig selv.

Dr. Harry Zehnwirth har praktiseret som børnelæge i mange år. Efter at have mødt tusindvis af irritable babyer med søvnproblemer fik han ideen til at udvikle Sov godt (CD + bog), som giver praktiske løsninger på disse almindeligt forekommende problemer.

ISBN 58904018. Udgivet af forlaget Unique Australian. 299 kr. Uindbundet. Se bogen hos www.saxo.com.

Mange gode hilsner

Tina Bardenfleth
Doula og Kostpilot
www.doulacare.dk

Hvad mener du? Hvornår sov din børn igennem hele natten? Har dette nogensinde været et problem for jer? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Fiskeolie godt for børn med ADHD
2. Boganmeldelse: Familien uden kemi – guide til en sundere hverdag
3. Forældre søges til speciale
4. TV2 søger kommende førstegangs forældre

Af og til hører vi i dagspressen om børn der har været udsatte for massivt omsorgssvigt, traumatiske oplevelser eller ligefrem vold og trusler, uden at der er blevet grebet ind.

Det er nu mere end syv år siden Sundhedskommiteens Børneudvalg satte focus på emnet ved at fremhæve, at stress – uanset årsag – hos børn i den tidlige levealder kan skade hjernens udvikling og funktion. Den opståede skade kan være permanent og for livet…

Mange hundrede tusinde børn har dagligt traumatiske oplevelser. Hos nogle af forbigående karakter, mens det hos andre er vedvarende påvirkninger, så som naturkatastrofer og krig. Desværre sker langt de fleste hændelser i barnets umiddelbare omgivelser. Det kan være misrøgt, omsorgssvigt, følelsesmæssig afvisning og incest.

En del af disse børn vil udvikle varige forstyrrelser afhængigt af traumernes alvor, varighed og mønster. Det kan udmønte sig i psykologiske, adfærdsmæssige og sociale problemer. Ligeledes vil der være en stor risiko for den hjernemæssige udvikling.

Neuroner i hjernen er sammenkædet i systemer, som blandt andet er med til at styre abstrakt tænkning, hjertefunktion og blodtryk. Det aurosale system, som er beliggende i hjernestammen, er det system som får os til at være på vagt (flygt eller kæmp). Det limbiske system, som er ansvarlig for følelsesmæssig tilknytning, affektregulering og følelser kan ligeledes få varige skader.

Påvirkningen, igen afhængig af varighed og alvor, kan brede sig til andre systemer i hjernen. Gentagelser vil kunne gøre systemerne mere følsomme, således at de automatisk sætter en reaktion igang. Blot tilløb til en trussel, en stemme eller lyd, vil kunne starte denne reaktion.

I barnets første leveår udvikler disse systemer sig. Omsorg og positiv fysisk interaktion fremmer udviklingen af neuroner som øges i antal. Mangler barnet den rette stimulation, medfører det en underudvikling – eller skæv udvikling – af de enkelte områder i forhold til hinanden. Et barn der udsættes for omsorgssvigt, vil kunne få tilknytningsproblemer som selv intensiv terapi vil have svært ved at genoprette.

Stress er ikke en negativ reaktion. Stress karakteriseres ved en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Man får øget puls, hurtigere åndedræt, musklerne spændes og man bliver istand til at udelukke al uvæsentlig information. Kroppen forbereder sig på at kæmpe eller flygte. Der frigøres en række stoffer i hjernen, blandt andet cortisol og noradrenalin.

Sker denne reaktion derimod ofte, vil den øgede koncentration af cortisol og andre kemiske stoffer i hjernen virke ødelæggende på udviklingen af neuroner. Tilstanden kan medføre permanent hyperaktivitet, søvnproblemer, ængstelse, uhensigtsmæssig impulsivitet og nedsat opmærksomhed.

Denne “kæmp eller flygt” reaktion ses oftest hos mænd og større drenge, mens det hos små børn og kvinder oftest er den modsatte reaktion man oplever. Denne reaktion kaldes “overgiv dig” eller “freeze”.

Små børn vil oftest – til at begynde med – reagere med gråd, for at påkalde sig opmærksomhed fra en omsorgsgiver. Barnet opdager dog hurtigt, at dette ikke er en god løsning, da det desværre ofte er omsorgsgiveren der er årsagen til truslen. Derfor vil barnet bevæge sig over i “freeze” tilstanden, for at undgå opmærksomhed – både mentalt og fysisk. Dette kan i værste tilfælde medføre en total isolering fra omgivelserne, hvor barnet glider ind i sine egen drømmeverden – helt adskilt fra virkeligheden.

Stress hos børn er derfor et meget alvorligt problem, som vi alle må være med til at forhindre. Vi har alle en moralsk pligt til, at hjælpe disse børn inden de når den svære tilstand.

Det kan være svært for lægmand at vide hvornår man skal gribe ind, men jeg mener ikke at kommuner, regioner og staten må tøve med at udstikke så klare retningslinjer, at det bliver muligt for læger, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andre der professionelt arbejder med børn og udsatte familier, at anvende de mest effektive værktøjer – og turde handle på dem.

Lasse Deichmann
Skribent og Certificeret Coach
www.nlp-penta.dk

Klik her og se de bedste bøger om stress i familien på Saxo.com

Hvad mener du? Kender du til børn med stress eller omsorgsproblemer? Hvad kan man gøre? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Stress kan give barnløshed
2. Familiestress kan give fede børn
3. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
4. Stress giver færre drengebørn

Mange mennesker har helt glemt hvordan det er at være både sulten og tørstig, fordi vi spiser på bestemte tidspunkter og altid i rigelige mængder.

De fleste kan derfor heller ikke længere mærke forskel på tørst og sult, og kommer derfor ofte til at spise, når det i virkeligheden er væske man har brug for. Dette er en af årsagerne til overvægt for masser af mennesker…

Din krop har brug for en konstant tilførsel af vand til alle sine funktioner. Som udgangspunkt indeholder din krop ca. 60% vand. Men din hjerne indeholder hele 70% vand (din tænkning) og dit blod endnu mere, nemlig hele 82% (din sundhed).

Derfor er det helt relevant at hævde, at hvis du ikke får vand nok hver dag, så går alle systemer, fysiske såvel som mentale, ned i styrke. Du indlærer dårligere, er dårligere til at takle stress, din forbrænding går langsommere og dit blod bliver tykkere og strømmer ikke længere så godt rundt i kroppen.

Dette er selvfølgelig endnu mere relevant når du er gravid eller ønsker at blive det. Graviditet er en udfordring for kroppen, og derfor har den brug for at fungere optimalt når det skal være. Ligeledes har fostret selvfølgelig brug for masser af vand i livmoderen.

Din krop har hver dag brug for en tredjedel af sin vægt i dl. Vejer du f.eks. 60 kilo skal du mindst drikke en tredjedel af 60 = 20 dl = 2 liter vand hver dag…

Vejer du 50 kilo skal du drikke 1,7 liter væske om dagen! Hvis du i stedet for vand drikker 1.7 liter Cola, så får du en enorm mængde kalorier i form af sukker. Det samme gælder mælk, saftevand, juice, energidrik osv osv. Disse ting kan tilsammen, være det der måske bringer dit energiregnskab ud af balance.

Derfor kan du med stor fordel erstatte alle ovenstående drikke med godt gammeldags vand fra vandhanen. Analyser har endda vist at dansk hanevand, de fleste steder er sundere end det kildevand du køber i flasker. Og literprisen er absolut minimal i forhold til al væske du kan købe.

Tip: Hver gang du, imellem måltider eller om aftenen, føler trang til at spise, så tag istedet et glas vand og mærk om det ikke fjerner trangen til at spise.

Hvad mener du? Drikker du vand nok? Eller har du erstattet det af søde drikke som saftevand, sodavand og juice – og hvorfor? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Advarsel: Vand på flaske kan måske virke hormonforstyrrende!
2. Fosterdiagnostik tilbydes mere og mere
3. Gravide er mere glemsomme
4. Trænger I til mere luft i økonomien?

For meget stress er hverken godt for gravide eller andre, men hvordan ved man om man er stresset? Den mest fundamentale ting er selvfølgelig at mærke efter om du har det godt og kan slappe af.

Men hvis du har været stresset længe er det svært at mærke efter, fordi kroppen måske ikke længere husker hvordan det er at være afslappet. Derfor kan det undertiden være godt at teste sig selv…

Stress kan forårsage både biologiske og psykologiske ubalancer og sygdomme. Her er en ufuldstændig liste over symptomer og sygdomme, som enten direkte kan være forårsaget af stress, eller som yderligere kan forværres hvis kroppen er under stress i længere tid:

Biologisk: Forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, sukkersyge, allergi, migræne, hovedpine, mavesår, kræft, hjerneskader, infektioner etc.

Psykologisk: Irrationel vrede eller frygt, irritation, depression, manglende indlevelsesevne, impotens, misbrug, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, negative tanker der kører i ring etc.

Kan du se dig selv i nogle af disse symptomer? Du må vist hellere tage stressekspert Bjarne Toftegaards stresstest med det samme (husk at komme tilbage til denne side). Klik her og tag testen nu.

Hvis din test siger at du er enten oppe i det gule eller det røde felt, så check lige denne bog med tilhørende CD, som undertegnede udgav for nogle år siden. Tilsammen kan de effektivt hjælpe dig til både at forstå stress, og til at komme ned og slappe af igen (Bjarne Toftegård anbefaler dem). Klik her og se bogen og CD’en nu.

OBS: Hvis du bestiller bogen og CD’en via ovenstående link, så husk at skrive »Graviditet.dk = minus 10%« i »Bemærk-feltet«. Så sparer du 10% på din samlede bestilling.

Hvad mener du? Føler du dig stresset? Synes du at spørgsmålene i testen er relevante for dig? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
2. Stress giver færre drengebørn
3. Stress kan give barnløshed
4. Stress påvirker fostrets hjerne

Når du er gravid har du (også) godt af at bruge din krop. Her er yoga på grund af den blide meditative form godt, også når kroppen er tung af graviditet.

Laila Tórsheim fra Yogakompagniet har sammensat et fint yogaprogram specielt for gravide. Alle øvelserne kan laves af de fleste og kræver ingen særlige forudsætninger…

Det første du oplever når du sætter denne DVD i afspilleren er at roen og stilheden sænker sig over dig. Musikken og det visuelle indtryk af øvelserne går nemlig hurtigt op i en højere enhed med Laila Tórsheim’s stemme, der afslappet guider dig i øvelserne.

Det gode ved yogaen er, at den ikke bare fjerner kroppens spændinger. Den giver også en ro som de mere aktive motionsformer ikke giver. Alting foregår i harmoni med kroppens aktuelle formåen og der er intet hastværk, intet pres og ingenting du skal nå. Det bringer dig i en fantastisk kontakt med nuet.

Efter at have lavet øvelserne nogle få gange kan du næsten ikke undvære den lille oase i dagligdagen de giver. Du kan enten lave det korte program der varer ca. tredive minutter, eller det lange der varer ca. 50 minutter. Til begge programmer anbefales det, at du slutter af med den ti minutters afspænding, der også er på DVD’en.

»Yoga for Gravide« er både kropsligt og visuelt en fin og æstetisk oplevelse. Rummet det forgår i udstråler ro og den tekniske kvalitet er helt i top. Og Laila Tórsheim var selvfølgelig selv gravid under optagelserne, hvilket virker meget overbevisende og giver tiltro til at man også selv kan udføre øvelserne.

Bagsiden:
Med »Yoga for Gravide« kan du afhjælpe typiske graviditetsgener som f.eks. ondt i lænden, kramper i benene og fordøjelsesproblemer. Yogaen styrker og smidiggør kroppen og giver dig fornyet ro og overskud. Gennem øget kropsbevidsthed styrker du din evne til at afspænde og bruge dit åndedræt konstruktivt, så du bedre er i stand til at håndtere smerte.

Laila Tórsheim har sammensat et afstressende og energigivende program der giver dig konkrete værktøjer til brug under fødslen. Du skal ikke tænke dig til fødslen, det er din krop der skal arbejde for dig. Forbered den ved hjælp af »Yoga for Gravide«.

- Skab gode betingelser for det barn du venter
- Få en god kontakt til din baby
- Undgå belastende graviditetsgener
- Få øget overskud, styrke og smidighed
- Effektiv og behagelig forbereddelse til fødslen

DVD’en indeholder:
- Kort program (ca. 30 minutter)
- Langt program (ca. 50 minutter)
- Afspænding (ca. 10 minutter)
- Tips til fødslen (ca. 10 minutter)
- Hæfte med uddybbende beskrivelse af yogastillingerne

Programmet er velegnet til gravide fra 14. uge og helt frem til fødslen.

Laila Tórsheim er examineret yogalærer og cand.mag.psych. med speciale i yogaens psykologi. Videreuddannet i »Yoga & Pregnancy« på Active Birth Center ved Janet Balaskas i London. Laila har udviklet dette program på baggrund af sin uddannelse og sine egne erfaringer som gravid og underviser for gravide.

Pris kr. 249,-

Se mere på Yogakompagniet.dk

Hvad mener du? Hvordan motionerer du når du er gravid? Skriv en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Kan Yoga forårsage Abort?
2. Gravide kvinder lider af angst
3. Gravide er mere glemsomme
4. Er mobiltelefoner farlige for gravide

Fra 1940 til 1959 var andelen af drengebørn i vores del af verden på 51,6 procent. Siden er den faldet en smule, så den i dette årti i gennemsnit kun er 51,3 procent

Det faktiske tal var i 2005 kun 51 procent og sikkert en smule lavere i dag. Der bliver altså født færre og færre drenge i de vestlige lande, og nu har danske forskere måske fundet årsagen til dette.

»Jo mere stressede gravide er, jo færre drengebørn føder de,« udtaler Carsten Obel som er læge og forsker ved Aarhus Universitet. Sammen med fire kolleger har han undersøgt 8.719 gravide danske kvinder for stress under graviditeten.

I den gruppe kvinder, der var mindst stressede, fik 52 procent af dem drenge, mens den fjerdedel der var mest stresset under graviditen, kun fødte 47 procent drenge. Altså en markant forskel.

»Vi tror, det skyldes, at drengefostrene lettere aborteres tidligt i graviditeten, hvis de udsættes for stress«, siger Carsten Obel, der mener, at stress sagtens kan være væsentlig del af forklaringen på de færre drenge.

Har du oplevet at være stresset under graviditeten? Hvis du har, er det så noget du har søgt hjælp til, f.eks. i form af coaching eller afspænding – og med hvilken virkning?

Carsten Obel har forsket en del i stress og dens betydning for det ufødte barn, herunder f.eks. i relation til senere opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD.

Se Googlesøgning på Carsten Obel og stress.

Relaterede artikler:

1. Stress påvirker fostrets hjerne
2. Stress kan give barnløshed
3. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn
4. Stress under graviditet øger risiko for dødsfødsel

Hvis du er gravid er der god grund til at skrue ned for stressen. Dit ufødte barn har nemlig en risiko for at overtage din stress.

»Når den gravide er stresset, stiger niveauet af stresshormoner i hendes blod, og de går selvfølgelig videre gennem navlestrengen til fosteret,« siger børnepsykiater og tidligere overlæge på børnepsykiatrisk afdeling på Glostrup Hospital, Gideon Zlotnik.

Og stress kan skade barnet. Et projekt i England har fulgt børn af stressede mødre fra fødslen og fem år frem. Forskerne opdagede, at disse børn havde større risiko for at udvikle adfærdsmæssige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder.

»Mange forskere er efterhånden tilbøjelige til at sidestille stress under svangerskabet, og hvad det gør med fosteret, med rygning og alkoholforbrug,« siger Gideon Zlotnik. Han påpeger, at det er daglig stress over en længere periode, der er farlig.

Overlæge og formand for Psykiatrifonden Jes Gerlach er enig i, at stress i graviditeten kan skade fosteret. »Vi er følsomme i fostertilstanden. Hvis moderen har været stresset under graviditeten, har barnet større risiko for vedvarende sårbarhed i forhold til angst og depression.«

Ifølge børne- og ungelæge Vibeke Manniche giver stress ydermere en risiko for usund livsstil. »I det øjeblik, en gravid føler sig stresset, vælger moderen ofte en usund livsstil, der ikke er sund for fosteret. Måske drikker hun for meget kaffe, ryger, drikker alkohol, spiser usundt eller motionerer for lidt,« siger Vibeke Manniche.

»Det kan i værste fald føre til for tidlig fødsel, komplikationer under fødslen eller ligefrem spontane aborter«.

Relaterede artikler:

1. Stress under graviditet øger risiko for dødsfødsel
2. Stress giver færre drengebørn
3. Stress påvirker fostrets hjerne
4. Stress kan give barnløshed

Hvis du har svært ved at blive gravid og der ikke er nogen logisk forklaring, er det måske fordi du er stresset!

Forskeren Chris Faulkes fra University of London har i et forsøg med hamstere fundet frem til, at stress kan blokere for ægløsningen hos hunnerne og nedsætte sædkvaliteten hos hannerne. Hans resultaterne er fornylig blevet fremlagt på en europæisk konference om barnsløshed.

Tidligere studier har vist, at et højt stressniveau kan ændre kvinders hormoner, og at problemer med at blive gravid i sig selv kan være med til at skabe stress i parforholdet, og dermed måske være med til at skabe en ond cirkel for barnløse par.

Der er ingen tvivl om at både det at blive diagnosticeret med fertilitetsproblemer og det at få behandling for det, kan skabe en del stress, siger Clare Brown fra det engelske netværk for barnløshed.

Måske er dette en del af forklaringen på at nogle par har oplevet, at de efter mange års forsøg på at blive gravid, har måttet opgive og adoptere et barn, hvorefter der et år eller to senere kommer en lillebror eller -søster til på den helt naturlige måde.

Men derudover er der hele den generelle problematik omkring stress på arbejdspladsen og i hjemmet. Måske kan det gavne på frugtbarheden at sætte tempoet lidt ned…

Relaterede artikler:

1. Hovedpinepiller kan give barnløshed!
2. Stress kan give livsvarige skader på børn
3. Stress giver færre drengebørn
4. Langvarig stress kan skade dit ufødte barn