Alle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og ikke mindst undersøgt urinen for æggehvidestoffer. Dette sker for at holde øje med, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftningen kan nemlig i svære tilfælde påvirke moderkagens funktion og dermed også mindske næringen til fostret, så det ikke vokser tilstrækkeligt. En gang imellem udvikler sygdommen sig så alvorligt, at den er farlig både for mor og barn.

Se bogen ‘Gravid – Uge for Uge’ på Saxo

Svangerskabsforgiftning kaldes også for præeklampsi, og bliver den ikke opdaget kan den udvikle sig til en svær tilstand og den gravide kan få en egentlig eklampsi (fødselskrampe) – en tilstand hvor den gravide går i kramper og med tiden bliver bevidstløs. Sker det er både den gravide og det ufødte barn i stor fare. Det eneste der hjælper 100% på en svangerskabsforgiftning er at afbryde graviditeten og få barnet ud af maven.

Ligeså snart barnet er født bedres tilstanden. Efter fødslen går der som regel omkring to uger før blodtrykket er nede på normal og urinprøven ikke længere viser tegn på protein.

Aflastning er den behandlingsform der er mest effektiv. Har man børn i forvejen og derfor ikke den store mulighed for at hvile eller prøver man allerede at hvile uden det hjælper, vil man som regel blive tilbudt at aflaste inde på sygehuset. Fordi aflastning er så effektiv ved en svangerskabsforgiftning, er den også grunden til mange sygemeldinger da kvinden så får mulighed for hvile og ro.

Får man en mild form for svangerskabsforgiftning er der stort set ingen risiko for hverken moderen eller barnet.

Hvordan føles svangerskabsforgiftning?
- forhøjet blodtryk
- udskillelse af æggehvidestoffer (protein) i urinen
- hævet ansigt, hænder og fødder (ødemer)
- hurtig vægtøgning
- symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almen utilpashed og smerter øverst i maven.

Behandling:
- kontrol i svangreambulatoriet en-to gange om ugen
- aflastning
- den gravide skal tage den meget med ro
- indlæggelse kan blive nødvendigt, hvor både mor og barn vil blive overvåget nøje
- måske blodtrykssænkende medicin
- måske skal fødslen sættes i gang før termin eller der foretages kejsersnit

Ca. 5-7% af alle gravide får svangerskabsforgiftning. Det viser sig sjældent før 20. uge, men blodtrykket kan godt begynde at stige inden da.

Årsagerne er ikke helt entydige, men arvelighed og en »kortslutning« i moderens immunsystem synes at øge risikoen. Det forekommer også oftere hos førstegangsfødende og kvinder over 35 år.

(Eklampsi er græsk og betyder lynnedslag. Fødselsfagligt taler man om fødekrampe).

Hvad mener du? Har du oplevet svangerskabsforgiftning og hvordan påvirkede det dig? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Fakta om bækkenløsning

Miljøstyrelsen har nu for tredje gang modtaget klager over børn, der kommer til skade med Bratz-dukkernes kosmetik.

En farlig cocktail. Det bliver det til, når børn bruger Bratz-dukkernes kosmetik forkert. For eksempel kan det have uheldige konsekvenser, hvis hårfarven ender andre steder end i håret….

Miljøstyrelsens Kemikalieenhed har siden december 2008 haft tre eksempler på børn, der oplever en reaktion på huden efter at have brugt kosmetikken fra Bratz. Derfor vil Forbrugerrådet have de farlige produkter fjernet fra hylderne.

”Når man laver legetøj til børn, hvor de skal smøre makeup på en dukke, så skal man også forholde sig til, at børn prøver sådan noget på sig selv. Og Kosmetikbekendtgørelsen fastslår, at kosmetiske produkter ikke må skade forbrugerne. Hvis nogen får en allergilignende reaktion, så har produktet skadet forbrugeren. Derfor burde Miljøstyrelsen fjerne produktet fra markedet, indtil de ved, hvad der fremkalder reaktionen”, siger Claus Jørgensen, Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbejder.

En af ulykkerne skete, da en 8-årig pige farvede sit hår med hårfarven, og fik lidt farve på huden, som medførte hævelse og små brandsår i ansigtet. En anden af Miljøstyrelsens henvendelser kommer fra en mor til en 6-årig pige, der forvekslede tuben med hårfarve med tuben med lipgloss. Pigen havde i flere måneder efter ulykken sår på læberne, der ofte blødte.

”For det første bør påføringsredskaberne ikke kunne forveksles. Fx er det uhensigtsmæssigt, at Bratz lancerer en mascarrabørste til at rede hårfarven ind i dukkens hår, da sådan en normalt bliver brugt til øjenvipperne. For det andet skal Bratz instruere klart om, hvordan man skal anvende deres makeup. Og endnu vigtigere: hvordan den ikke må blive brugt. Vi har eksempler på, at Bratz viser én ting uden på pakken og indeni pakken står der med småt noget lidt anderledes på vejledningen. Det skaber forvirring”, siger Claus Jørgensen.

Europa-Kommissionen opfordrede for nogle år siden medlemsstaterne til at lave et indberetningssystem over bivirkninger ved brug af kosmetik. Systemet skulle klarlægge, hvilke stoffer og produkter der skaber problemer for forbrugerne. Men selvom forslaget kom fra Kommissionen selv, er det ikke taget med i den nye forordning, der blev vedtaget i EU-parlamentet for en uge siden. Og eksemplerne med Bratz-ulykkerne illustrerer netop, hvorfor det er aktuelt med fælles europæisk indsats mod farlig kosmetik, mener Claus Jørgensen:

”Politikerne i EU har ikke skærpet kravene til børnekosmetik, fx i form af testkrav eller guidelines, som producenterne skal leve op til, inden de sender produkter til børn på markedet. Derfor skal vi som forbrugere være opmærksomme på farlig kosmetik ikke mindst til børn. Og Forbrugerrådet arbejder selvfølgelig fortsat for strammere regler i EU på området”, siger Claus Jørgensen.

Hvad mener du? Er du opmærksom på at dit barns legetøj kan være farligt, og hvad gør du? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Tilbagekaldelse af farligt børnetøj

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at spædbørn og småbørn i 2008 havde ti gange så stor risiko for at blive ramt af en farlig Samonellainfektion, som de havde bare året før.

Heldigvis er der en række ting vi let kan gøre når vi arbejder i køkkenet, som kan minimere risikoen for at vi og vores børn får en Salmonellainfektion…

Se »Den Store Kogebog Til Små Børn« på Saxo.com

Der er delte meninger om hvorfor tallene ser sådan ud. Nogle forskere mener at det er svineproducenterne der skal stramme op på hygiejnen, andre mener at vi hjemme i vores eget køkken skal stramme op for hygiejnen – og det sidste er klart det nemmeste, så lad os fokusere lidt på det. Her er de vigtigste tip:

Vask dine hænder
Det er vigtigt at vaske hænder grundigt og ofte, når du laver mad. Du kan nemt sprede bakterier med hænderne. Derfor skal du huske at vaske dine hænder både før – og imens – du laver mad.

Varm op!

- Varm mad skal være varmet ordentligt igennem (mindst 75°°C). Høj varme under stegning og kogning dræber bakterier som salmonella og campylobacter.

- Du bør gennemvarme hakket kød, kød i tern og strimler, fisk, fjerkræ og retter med æg.

- Når du genopvarmer mad, er det ikke nok at lune den. Maden skal være varmet helt igennem ved høj varme.

- Hvis du holder maden varm i længere tid, bør den være ordentlig varm hele tiden. Kommer temperaturen under 65°C, kan bakterier vokse, og du risikerer at blive syg.

Køl ned!

- Kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og middagsrester skal opbevares i køleskabet ved højst 5°C.

- Når du køler maden hurtigt ned og opbevarer den koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse.

- Varm mad, som du gemmer, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet. Hvis maden står længe fremme på bordet ved stuetemperatur, bliver den en ren bakteriebombe. Bakterierne stortrives nemlig mellem 20°C og 40°C. I løbet af tre timer kan én bakterie blive til 1000 og efter seks timer til en million!

- Temperaturen i køleskabet kan variere fra top til bund. Der er ofte koldest på de midterste hylder i køleskabet. Tjek jævnligt temperaturen med et termometer.

Spred ikke bakterier og virus!

- Hold rå madvarer adskilt fra mad, der er færdig og klar til at spise. Husk også at vaske hænder – både før du laver mad, og når du skifter mellem for eksempel råt kød og tilberedt mad.

- Bakterier på hænderne eller på køkkenredskaber bliver nemt spredt mellem forskellige madvarer.

- Det er særlig vigtigt, at du holder råt kød adskilt fra mad, der ikke skal opvarmes. Skift skærebræt og kniv lige efter, det har været brugt til råt kød. Hvis der kommer bakterier fra råt kød over på salat eller brød, kan det være nok til, at du kan blive syg med mavepine og diarré.

Når du griller
Når du griller, er det vigtigt, at du holder råt kød på ét fad og det færdigstegte på et andet, rent fad. Vask hænder, hvis du lægger råt kød på grillen med fingrene. Så kan du undgå at blive syg af bakterier som salmonella og campylobacter.

Se »Den Store Kogebog Til Små Børn« på Saxo.com

Hvad mener du? Skal vi bare lade stå til og forsøge at lære at kunne tåle disse farlige bakterier, eller skal vi passe på i køkkenet? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Her er de fødevarer gravide bør undgå
2. Ugens tip: Vask sygdommene væk
3. Is kan hjælpe med at blive gravid

Blødgørere fra den gravides krop påvirker det ufødte pigebarn. Det har længe været kendt, at visse kemikalier af typen ftalater, som blandt andet bruges til at blødgøre plast, kan nedsætte dyrs evne til at formere sig.

Hvordan stofferne virker på mennesker har man hidtil ikke vidst ligeså meget om. Nu tyder ny forskning på, at ftalater, som findes i moderens krop, kan påvirke ufødte pigebørn….

Undersøgelsen er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet Environment International. Den viser, at ftalater, som kunne måles i livmoderen hos den gravide, vandrer over i det ufødte barn. Her kan det påvirke børnenes naturlige kønsudvikling.

For pigernes vedkommende fandt forskerne, at der for to af seks undersøgte typer af ftalater var en sammenhæng mellem den mængde, barnet var udsat for under graviditeten, og så udviklingen af deres kønsorganer. For drengenes vedkommende fandt forskerne ikke en tilsvarende sammenhæng.

Ftalater er en gruppe kemikalier, der især anvendes til at gøre plastik af PVC blødt og bøjeligt. De tilsættes også for eksempel lim og fugemasse. Enkelte bruges også i kosmetik.

Vi udsættes dagligt for ftalater fra mange forskellige kilder. Derfor er det ikke lige meget, hvordan de påvirker kroppen. Undersøgelsen her er endnu en sten i vægtskålen, der hælder i retning af, at ftalater er en risikofaktor i forhold til vores forplantning, siger Thomas Breck, sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Kilde: Abstrakt af artiklen fra Environment International, Vol. 35, No.1 (2009) Association between prenatal exposure to phthalates and the health of newborns.

Undgå så vidt muligt produkter af blød PVC.

Er du i tvivl om produktet indeholder ftalater, så spørg i butikken – de har mulighed for at sende forespørgslen videre til producenten

Køb legetøj i Danmark eller EU, hvor der er en særlig restriktiv lovgivning på området.

Kilde: Informationscenter for Miljø og Sundhed på www.miljoeogsundhed.dk

Hvad mener du? Er du opmærksom på denne type kemikalier i de produkter du køber til dig selv og dine børn? Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Drenge får måske bryster af ftalater
2. Sådan skader alkohol dit foster
3. Stress kan give livsvarige skader på børn
4. Ftalater stadig udbredt i børneprodukter

Nu er det ganske vist. En times gang om dagen plus lidt svømning eller andet, kan reducere risikoen for brystkræft med helt op til 55%!

Tidligere forskning har også vist at motion kunne reducere risikoen for brystkræft væsentligt, men da mente man at effekten var et resultat af at forsøgspersonerne tabte sig. Denne nye undersøgelse viser noget andet.

Klik her og se bogen »Graviditet og Motion« af Bente Klarlund Petersen.

Undersøgelsen, som stammer fra Nagoya City University i Japan, har fulgt 30.000 kvinder i 12 år. Undervejs er de blevet interviewet om deres livsstilsvaner på en række forskellige områder.

Bl.a. delte man deres motionsvaner op i under en halv times gang om dagen, mellem en halv og en hel times gang om dagen og mere end en times gang om dagen.

Resultatet af undersøgelsen var, at de kvinder der gik mere end en time om dagen, plus at de også løb, svømmede eller dyrkede anden motion en times tid om ugen, havde 55% mindre risiko for at udvikle brystkræft. Derfor udtaler de japanske forskere:

Vi anbefaler en times gang om dagen, plus lidt ekstra ugentlig motion, som beskyttelse mod brystkræft. Det gælder alle kvinder uanset alder, både før, under og efter overgangsalderen…

I det meste af verden er brystkræft den mest almindelige form for cancer hos kvinder, men i Danmark er det lungekræft som desværre er støt stigende.

En vægt indenfor det normale reducerer risikoen i forhold til overvægt, fordi fedtvæv påvirker hormonbalancen på en måde der kan stimulere dannelsen af knuder.

Ældre kvinder der motionerer regelmæssigt har også markant lavere risiko. Selv dans og husligt arbejde som rengøring kan være med til at mindske risikoen.

Hvad mener du? Hvordan motionerer du og hvor meget om dagen? Giv os et tip! Skriv en kommentar…

Læs også:

1. Folinsyre mod brystkræft
2. Øget abortrisiko ved overdreven motion
3. Er motion skadelig under graviditet?
4. Sund levevis forebygger blodpropper

Pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen den 7. december 2009:

Fødevarestyrelsen har mistanke om at babymos i glas fra ’Hipp, banan og ferskenmos, økologisk’ kan indeholde den sygdomsfremkaldende bakterie Clostridium Botulinum.

Det mistænkte produkt har holdbarhed til og med december 2008. Glassene er mærket med lotnummer: L35655 og indeholder 125 g babymos.

Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere at kassere babymos fra dette parti.

Mistanken er opstået, fordi et 5 måneder gammelt barn er blevet syg med botulisme.

Fødevarestyrelsen undersøger i de kommende dage produktet.

Clostridium Botulinums giftstof er ekstremt giftigt selv i meget små mængder. Giftstoffet er følsomt for opvarmning og vil blive inaktiveret ved kogning i 10 minutter.

Symptomerne på forgiftning starter normalt 18-36 timer efter indtagelse af mad, der er inficeret med giftstoffet. Symptomerne er først kvalme, opkastning og evt. diarré, herefter synsforstyrrelser og muskellammelser og evt. død.

Hvis man har givet sit barn denne mos, og barnet får ovenstående symptomer, bør man kontakte sin læge straks.

Kontakt: Fødevareberedskabschef Kim Vandrup Sigsgaard, telefon 2538 4375.

Link til Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om dette.

OBS VIGTIGT: Klik her for at sende denne bekendtgørelse videre til andre gravide du kender!