Celledeling

CelledelingDet er svært at sige, hvor mange celler der er i den menneskelige krop. Det afhænger af en række faktorer, herunder størrelse og vægt.

Men et eller andet sted mellem 37 og 100 billioner er et godt gæt.

Og de fuldfører hver deres funktion i kroppen.

I den forbindelse er begrebet celledeling blot en proces, der sikrer, at cellerne kan reproducere sig og tillader organismer med mange celler at vokse.

Men hvordan er det med celledeling og graviditet?

Det ser vi på her.

 

 
 

Hvad er celledeling egentlig?

Der findes omkring 200 typer celler i kroppen, og de skal alle arbejde sammen for at lave de molekyler, de har brug for, så de kan overleve, vokse, mangfoldiggøre sig og gøre deres arbejde.

Når cellerne deler sig, er det jo næsten, som om de får børn, forstået på den måde at der bliver to celler ud af én.

Cellerne kan dele sig på to måder, ved vegetativ eller ved seksuel celledeling.

Vegetativ celledeling øger antallet af celler, hver med nøjagtigt det samme genetiske indhold (DNA) som modercellen.

Seksuel celledeling kender vi fra befrugtning. Men befrugtning handler jo om sammensmeltning af sædcelle og æg, så hvad har det med celledeling at gøre?

 

 
 

Celledeling og dens rolle under befrugtningen

Når et lille nyt menneske dannes, sker det ved sammensmeltning af en ægcelle og en sædcelle.

Men fordi barnet skal arve begge forældrenes DNA uden at have et dobbelt sæt arveanlæg, skal hver celle populært sagt halvere sin arvemasse.

Det foregår ved seksuel celledeling, også kaldet reduktionsdeling.

Dine celler indeholder 46 kromosompar (DNA-materiale) – to af hver af 23 kromosomer.

Ved befrugtning deler forældrecellen sig i to, og hver af døtrecellerne får det halve kromosomsæt, altså DNA-materiale.

Så de nye celler har hver et sæt kromosomer i stedet for to.

Så når æg og sædcelle sammensmeltes, sammensmeltes også et sæt kromosomer fra moderen og et fra faderen.

Det er derfor, celledeling er så vigtigt i relation til barnets tilblivelse.

 

 
 

Celledeling under fosterets vækst

Den sammensmeltede æg- og sædcelle kaldes en zygote. Mens den sidder i æggelederen, begynder den at dele sig ved vegetativ celledeling, hvilket fordoblet antallet af celler hver gang.

Når den når 100 celler skifter den navn til en blastocyst.

Det tager den omkring tre dage efter befrugtningen at nå din livmoder, hvor den sætter sig fast efter yderligere op til tre dage.

Og når fosteret vokser, er det altså fordi cellerne bliver ved med at dele sig, hvilket øger størrelsen af den samlede organisme.

Og det bliver alt sammen til din lille dejlige pige eller dreng efter ni måneder.

Giv din vurdering