Der fødes flere retarderede børn

Der fødes flere retarderede børnStigningen i antallet af skoleelever med behov for ekstra hjælp er nu oppe over 11.000, og det er en stigning på næsten 50% i forhold til for bare 10 år siden.

Alle statistikker viser at der fødes flere og flere retarderede børn i Danmark, og at det er der måske en række uhyggelig gode grunde til…

For det første kan man i dag redde mange flere børn der fødes for tidligt. De mindste børn der har overlevet en for tidlig fødsel har vejet mindre end 500 gram, men statistikken viser at halvdelen af de børn, der vejer under 1500 gram ved fødslen, får store vanskeligheder allerede i folkeskolen.

Kulturer hvor der er tradition for at gifte sig og få børn med andre fra sin egen familie, har en højere forekomst af retarderede børn. Forklaringen menes at være, at visse gener der kan forårsage hjerneskader forstærkes, når begge forældrene har dem fordi de kommer fra samme familie, men tendensen ville blive svækket hvis de fik børn med en partner udenfor familien.

En tredje og mere ukendt faktor kan være alle de kemiske stoffer vi uden at vide det omgiver os med. De findes i vores mad, i vores tøj, i vores legetøj og i den luft vi indånder. Kun de færreste af dem kender vi langtidsvirkningen af, og det er måske den vi møder starten af nu.

Formentlig er det en kombination af alle ovenstående faktorer, plus andre vi ikke kender til endnu, men en skræmmende tendens er det.

Hvad mener du? Har du endnu et bud på denne udvikling? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering

Anonym siger:

Det er vel ikke på nogen måde uhyggeligt at man kan redde flere børn ved tidlige eller komplicerede fødsler, tværtimod.

Jeg mener at når der bliver født flere med indlæringsvanskeliheder burde vi i stedet for at se på hvor “uhyggeligt” det er se på, om vores erhversliv og uddannelsessystem ikke kan skrædddersy særlige forløb og opgaver for dem, på deres præmisser!

Retaderede mennesker er måske ikke berigende for samfundsøkonomien, men hvis vi skaber et samfund hvor deres trivsel og udviklingsmuligheder er i centrum, og deres medbestemmelse tilgodeses,så kan disse mennesker blomstre og være til stor menneskelig berigelse for vores samfund og deres familier!