Din babys 5 sanser

Din babys 5 sanserDu tror måske, at din baby bare flyder drømmende rundt inde i den varme, trygge vandverden, du har skabt til ham eller hende.

Men sandheden er, at sin baby allerede meget tidligt i din graviditet er i fuld gang med at udvikle sine 5 sanser.

Og overraskende nok er der relativt mange stimulanser inden i dig til at hjælpe denne udvikling. De 5 sanser påvirkes både af, hvad der sker inde i din krop og af, hvad der siver igennem fra verden udenfor.

 

 
 

Følesansen

Følesansen er den første sans, der udvikles, og dette sker allerede omkring uge 7, hvor læberne er det første, der bliver følsomme over for berøring.

Herefter følger resten af kroppen lige så langsomt med.

 

 
 

Smagssansen

Smagssansen begynder at udvikle sig fra omkring uge 12, hvor din baby begynder at smage på fostervandet.

Det betyder også, at de ting, du spiser, er nogen, som din baby kan smage – og lære at genkende.

 

 
 

Lugtesansen

Lugtesansen udvikles samtidig med smagssansen, altså omkring uge 12.

Dette er, fordi receptorerne i næsen stimuleres af det samme som receptorerne i munden, nemlig fostervandet.

 

 
 

Hørelsen

Hørelsen udvikles omkring uge 24, og din baby har masser af påvirkninger inde fra din mave, herunder din hjertebanken, dit blods susen og diverse lyde fra din mave og tarme.

Også lyde fra den store verden udefra kan trænge igennem til din baby. Disse lyde er dog naturligvis ikke lige så høje for din baby, som de er for dig, da lydene skal igennem både tøj, din mave og fostervandet, før de når din baby.

 

 
 

Synssansen

Synet er den sidste af de 5 sanser, som dit barn udvikler, og dette er mest, fordi der ikke er behov for det tidligere. Inde i den mave er der mest af alt bare mørkt, så der er ikke nogen grund til at kunne se, før der er noget at se på.

Omkring uge 27 begynder din baby at blinke, og derfra er det også muligt at se stærke lyskilder, som eksempelvis en lommelygte, igennem dit maveskind.

 

På 27 uger (25 hvis vi tæller fra undfangelsen) er din baby altså gået fra at være en 2-cellet klump på et par millimeter til  både at kunne føle, høre, smage, lugte og se. Det er ikke noget under, at de kalder det for et mirakel at lave børn.

Giv din vurdering