Donorsæd

Sæddonation eller spermdonation er igennem de sidste 25 år blevet mere og mere brugt i forbindelse med brugen af fertilitetsbehandlinger, og brugen har spredt sig til hele verden.

Sædbanker, der administrerer den donerede sæd, findes i alle større byer verden over.

Alle sæddonorer screenes for alvorlige smitsomme sygdomme, så som HIV, for at sikre sæden er fuldkommen sund.

Der benyttes ikke donorsæd og donoræg samtidig, da reglerne foreskriver at barnet skal kende mindst én af sine genetiske forældre.

 

 
 

Hvem donorer sæd?

Mænd fra alle samfundslag og baggrund donorer sæd, og der kan være mange forskellige årsager til det. For nogle donorer er det spørgsmål om kroner og ører. Manden får udbetalt et beløb, ved hver donation.. For andre mænd handler det om at efterlade noget af dem selv i verden.

Den engelske avis, The Independant, udgav i 2010 en artikel om sæddonation, hvor en donor beskriver, at han en dag, uden tidligere lange overvejelser, fik et næsten dyrisk ønske om at efterlade sit aftryk i verden, og derfor tilmeldte sig som donor hos en sædbank. I dag er han formand for den engelske sammenslutning af sæddonorer, der tæller mere end 500 registrerede donorer.

Andre mænd har et mere filantropisk synspunkt, og vil gerne hjælpe de par, der ikke selv er i stand til at få et barn, på grund af dårlig sædkvalitet, eller for lesbiske par eller enlige kvinder, der gerne vil berige deres liv, med et barn.

Der findes typisk 4 typer af sæddonorer. 

Sæddonoren, der gerne vil være fuldkommen anonym, der kaldes u-kontaktbar donor. Om denne sæddonor, vil sædbanken have visse informationer registrerede, så som som hudfarve, hårfarve, øjenfarve, samt højde og vægt. Hverken forældre eller det kommende barn, kan få noget at vide om denne donor.

Sæddonor med udvidet profil. Betyder en anonym og u-kontaktbar donor, der har valgt at fortælle mere indgående om sig selv. Der kan for eksempel være informationer om fritidsinteresser og job, og familiebaggrund.

Sæddonor, der er kontaktbar. Det betyder at sæddonoren har indvilliget i at hvis barnet ønsker det, så kan barnet kontakte donoren efter barnets 18. år. En kontaktbar donor har ingen juridiske forpligtelser over for barnet, han har ingen forsørgerpligt og barnet har ikke arveret over ham.

Kendt sæddonor. En kendt sæddonor er en donor, som kvinden eller parret kender i forvejen. En kendt donor, er juridisk forpligtet over for barnet og har forsørgerpligt over for det, ligesom barnet har krav på at arve fra donoren.

 

 
 

Hvordan vælger man hvilken sæd, der skal bruges ved insemination?

Nogle kvinder eller par ønsker ikke at tage stilling til, hvilken sæddonor, der benyttes, mens det for andre er meget vigtigt at få information om sæddonoren. Sædbankerne oplyser, at det kan være meget svært at forudsige et barns hudfarve eller højde, selv om man har kendskab til farens udseende, da tidligere generationers personlige karakteristika kan spille ind.

Ved helt almindelige donationer, kan kvinden få følgende informationer om sæddonoren:

  • Afstamning
  • Hudfarve
  • Hårfarve
  • Højde
  • Vægt
  • Profession
  • Blodtype

 

 
 

Der er mangel på sæddonorer

Overalt i verden benyttes sæddonorer, og hvad mange ikke ved er, at der er mange der ønsker donorer fra andre lande. For eksempel kan et par i USA ønske en skandinavisk donor, og et russisk par kan have lyst til en engelsk donor.

Det vil sige, at sædbankerne har et gennemgående samarbejde med sædbanker i andre lande, hvor de udleverer sæd til hinanden, og der er lande, der har brug for flere donorer end andre.

Netop fordi der er mangel på sæddonorer i sædbankerne, og sæddonorerne maksimalt kan hjælpe 10 familier, er der et stort marked for uregistreret sæd, som du bør holde dig fra, fordi sæden ikke er screenet, og du dermed ikke ved, om den er behæftet med sygdomme.

 

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering