Dreng eller pige – dit barns køn påvirker dig under graviditeten

Dreng eller pige – dit barns køn påvirker dig under graviditetenNy forskning viser, at der er en sammenhæng mellem hvor utilpas du bliver af de sygdomme, du kan opleve i løbet af din graviditet og kønnet af det barn, du bærer.

Medical News Today skriver, at en forskningsgruppe fra Ohio State University Wexner Medical Center har iværksat en undersøgelse for at vurdere om barnets køn i fosterstadie har indflydelse på morens sundhedstilstand.

Gamle ammestuehistorier har gået på, at hvis man venter sig et barn, så bliver astma og vejrtrækningsgener værre – hvis du altså havde dem i forvejen.

Der har også tidligere været studier, der indikerer at barnets køn blandt andet har indflydelse på blodtryk og kortisolniveau. Hormonet kortisol flytter blod til musklerne, så vi kan få energi.

Forskerne var interesserede i at vide, om der var noget sandhed i disse ammestuehistorier og indikationer – og det ser ud til, at det er der.

 

 
 

Hvordan påvirker det dig om det er en dreng eller pige du venter?

Denne nye undersøgelse viser, at vordende mødre med et pige-foster, bliver mere utilpasse ved inflammationstilstande, så som forkølelser, i løbet af graviditeten end mødre med et drenge-foster.

Det viser sig også, at kvinder der venter en pige, har større sandsynlighed for at blive kraftigere påvirkede af tilstande, de i forvejen lider under. Det kunne i undersøgelsen påvises, at allergier og astma bliver forværret, når kvinden venter en pige fremfor en dreng.

Den førende forsker, Dr. Amanda Mitchell, understreger at det er nødvendigt at opretholde et sundt immunforsvar igennem hele graviditeten. Forskning viser, udtaler hun, at en sund kost og afslapning, så som meditation, styrker immunforsvaret. Og det vidste vi jo godt allerede.

 

 
 

Hvordan foregik undersøgelsen?

Forskningsgruppen lavede undersøgelse baseret på en gruppe af 80 kvinder, der var gravide med ét foster. Det var 46 drenge- og 34 pige-fostre. Undersøgelsen blev foretaget både tidligt, i midten og i slutningen af graviditeten.

Metoden, der blev brugt til at foretage undersøgelsen, bestod af at udsætte immunceller fra de vordende mødre for forskellige bakterier, for sidenhen at overvåge immuncellernes reaktion.

Ud over at undersøgelsen viser, at der er sammenhæng med barnets køn og morens reaktion på inflammationer, skaber denne undersøgelse skaber også flere spørgsmål.

For eksempel kan det være interessant at vide, om resultaterne er de samme i forhold til tvillinger, hvis mor venter en pige og en dreng. Desuden kan det være interessant at forske i hvordan fosteret påvirkes. Men det er alt sammen forskningsresultater vi må vente på.

Vil du vide mere om undersøgelsen og fosterets køns påvirkning på moderen, kan du læse publiceringen af forskningen på Elsevirs sektion Brain, Behaviour and Immunity her. Elsevir er en verdenskendt udgiver af lægevidenskabelige afhandlinger og forskningsresultater.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

Dreng eller pige – dit barns køn påvirker dig under graviditeten
5 (100%) 1 Stemme