Spørgsmål til Sexolog Tanja Gluckstadt:
Kære Tanja. Jeg er en pige på snart 20 år. Jeg har en kæreste (dreng) som jeg har sex med. Det er rigtig godt og har aldrig været i tvivl om jeg er til drenge. Jeg mener selv jeg hverken er bi- eller homoseksuel.
Men jeg har en tendens til se og onanere til lesbisk sex. Jeg kan med sikkerhed sige jeg ikke har lyst til at være sammen med en pige. Mit spørgsmål er følgende: Er det normalt at se lesbisk sex, selvom man er til drenge? Kan der være ting ved lesbisk sex der er mere tiltrækkende for piger? (det er ikke lige så hårdt)…
Hilsen
Mig
Kære dig,
Der er intet unormalt i at tænde på pigesex, selv om man ikke selv udlever det. Med andre ord er det helt i orden at have nogle fantasier, som man kan bruge som krydderi til sit sexliv og sin seksualitet.
Fordi man ser en film om at springe i faldskærm, så kan man godt synes det er vildt spændende, men det betyder ikke, at man skynder sig ud og kaprer det første fly for at kaste sig ud i det blå med en faldskærm på ryggen. Filmen kan bare være inspiration – og ikke andet. Akkurat som med pigesex i dit tilfælde.
Som du selv siger, så opfatter du pigesex, som værende mindre hård. Altså er det mere nogle stemninger og følelser, som bliver vakt i dig. Du kan måske bedre relatere til den form for sex – det blide, frem for de film, hvor man ser det “lige på og råt”.
Grunden til at man som kvinde ofte synes at det blide sex er lækkert, er netop at vi kvinder ofte skal tænde via tanker og følelser for at kunne fornemme og opbygge en stemning i os selv. Mænd er mere visuelle anlagt og kan tænde på et billede – vi kvinder tænder ikke så meget på selve billedet, men altså mere på den stemning og tanker, det efterlader os med.
Nyd du derfor kun, at du kan bruge tanker, billeder og film om lesbisk sex til at tænde dig – og brug det gerne som et frækt element sammen med din kæreste. Ofte tænder mænd på at se to kvinder sammen, så her vil I jo få dobbelt op på at tænde på den form for sex, hvis I f.eks. nyder en erotisk, lesbisk film sammen. Nyd din derfor kun din seksualitet – du er slet slet ikke unormal!
Du ønskes det bedste.
Kærligst,
Tanja Glückstadt
Sexolog og parterapeut
www.tanjagluckstadt.dk
Hvad mener du? Er der mange kvinder der har som pigen her? Har du? Skriv en kommentar…
Ingen relaterede artikler.
heeey jeg er en pige på 17 der nu har haft 3 kærester..
den første var sidste år lidt efter sommmerferien… ham var jeg sammen med en måned og vi dyrkede kun sex i gang…og det var så første gang en god oplevelse og alt det…men det gjorde lidt ondt…
så har jeg lige for en godt og vel haft min anden kæreste…vi dykrede sex ca 6 gange på de 2 månder vi nok var sammen men hver gang gjorde det afsindigt ondt på mig.. og han blev ved med at sige at det vist var lang tid siden jeg havde fået nået…og ja nu her i for godt en uge siden fik jeg så en ny kæreste og vi havde sex for første gang igår sammen og ja der gjorde det virkelig også ondt på mig…
så spørgsmål er der det nomalt??
eller hva kan der være galt??
Kære 20 årige pige.
Jeg har det præcis som dig. Jeg har ikke selv lyst til at gøre det men elsker at se det. Det med dame og mand, det tænder mig skam ikke.
min kæreste er indforstået med det, og “hjælper” mig med at tilfredsstille mig selv når jeg ser det, og han får jo også noget godt ud af det!
Jeg har snakket med mange af mine veninder om det, og tro mig, mange har det på den måde!!!
Så bare rolig. Der er intet galt med dig! (så er der ihvertfald noget galt med mange!)
Mvh. Fie