Hvor ondt gør det at føde

Fakta om svangerskabsforgiftning

Fakta om svangerskabsforgiftningAlle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og ikke mindst undersøgt urinen for proteiner. Dette sker for at holde øje med, om kvinden viser tegn på at udvikle svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftningen kan i svære tilfælde påvirke moderkagens funktion og dermed også mindske næringen til fostret, så det ikke vokser tilstrækkeligt.

Engang imellem udvikler sygdommen sig så alvorligt, at den er farlig både for mor og barn.

Svangerskabsforgiftning kaldes også for præeklampsi, og bliver den ikke opdaget kan den udvikle sig til en alvorlig tilstand og den gravide kan få en egentlig eklampsi (fødselskrampe) – en tilstand hvor den gravide går i kramper og med tiden bliver bevidstløs.

Sker det, er både den gravide og det ufødte barn i stor fare. Det eneste der hjælper 100 % på en svangerskabsforgiftning er at afbryde graviditeten og få barnet ud af maven.

Ligeså snart barnet er født bedres tilstanden. Efter fødslen går der som regel omkring to uger før blodtrykket er normalt og urinprøven ikke længere viser tegn på protein.

Aflastning er vigtigt, hvis du oplever begyndende tegn på præeklampsi.

Har du børn i forvejen og derfor ikke den store mulighed for at hvile eller prøver du allerede at hvile uden det hjælper, vil du som regel blive tilbudt at aflaste inde på sygehuset.

Fordi aflastning er så effektiv ved en svangerskabsforgiftning, er den også grunden til mange sygemeldinger, da kvinden så får mulighed for hvile og ro.

Får du en mild form for svangerskabsforgiftning er der stort set ingen risiko for hverken mor eller barnet.

Hvordan føles svangerskabsforgiftning?
– forhøjet blodtryk
– udskillelse af protein i urinen
– hævet ansigt, hænder og fødder (ødemer)
– hurtig vægtøgning
– symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almen utilpashed og smerter øverst i maven.

Behandling:
– kontrol i svangreambulatoriet en-to gange om ugen
– aflastning
– den gravide skal tage den meget med ro
– indlæggelse kan blive nødvendigt, hvor både mor og barn vil blive overvåget nøje
– måske blodtrykssænkende medicin
– måske skal fødslen sættes i gang før termin eller der foretages kejsersnit

Ca. 5-7% af alle gravide får svangerskabsforgiftning. Det viser sig sjældent før 20. uge, men blodtrykket kan godt begynde at stige inden da.

Årsagerne er ikke helt entydige, men arvelighed og en »kortslutning« i moderens immunsystem synes at øge risikoen. Det forekommer også oftere hos førstegangsfødende og kvinder over 35 år.

(Eklampsi er græsk og betyder lynnedslag. Fødselsfagligt taler man om fødekrampe).

"Jeg har et spørgsmål om min graviditet/baby".

Skriv dit spørgsmål til os på: info@graviditet.dk.
Vi udvælger spørgsmål og svarer her på siden. Du får link til svaret i din mailboks.

Husk at Graviditet.dk rådgivning ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Graviditet.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.

Har du en kommentar til indlægget

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

styrk barnets immunforsvar

Indlægskategorier

Før graviditet

Graviditet

Fødsel

Den første tid med baby

Graviditetskalender

Hvor ondt gør det at føde
styrk barnets immunforsvar

FÅ GUIDEN FOR 0 KR.

Giv din baby den bedste start på livet -få guiden tilsendt med det samme.

Du kan nemt afmelde mails med 1 klik. 

Fakta om svangerskabsforgiftning

Fakta om svangerskabsforgiftningAlle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og ikke mindst undersøgt urinen for proteiner. Dette sker for at holde øje med, om kvinden viser tegn på at udvikle svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftningen kan i svære tilfælde påvirke moderkagens funktion og dermed også mindske næringen til fostret, så det ikke vokser tilstrækkeligt.

Engang imellem udvikler sygdommen sig så alvorligt, at den er farlig både for mor og barn.

Svangerskabsforgiftning kaldes også for præeklampsi, og bliver den ikke opdaget kan den udvikle sig til en alvorlig tilstand og den gravide kan få en egentlig eklampsi (fødselskrampe) – en tilstand hvor den gravide går i kramper og med tiden bliver bevidstløs.

Sker det, er både den gravide og det ufødte barn i stor fare. Det eneste der hjælper 100 % på en svangerskabsforgiftning er at afbryde graviditeten og få barnet ud af maven.

Ligeså snart barnet er født bedres tilstanden. Efter fødslen går der som regel omkring to uger før blodtrykket er normalt og urinprøven ikke længere viser tegn på protein.

Aflastning er vigtigt, hvis du oplever begyndende tegn på præeklampsi.

Har du børn i forvejen og derfor ikke den store mulighed for at hvile eller prøver du allerede at hvile uden det hjælper, vil du som regel blive tilbudt at aflaste inde på sygehuset.

Fordi aflastning er så effektiv ved en svangerskabsforgiftning, er den også grunden til mange sygemeldinger, da kvinden så får mulighed for hvile og ro.

Får du en mild form for svangerskabsforgiftning er der stort set ingen risiko for hverken mor eller barnet.

Hvordan føles svangerskabsforgiftning?
– forhøjet blodtryk
– udskillelse af protein i urinen
– hævet ansigt, hænder og fødder (ødemer)
– hurtig vægtøgning
– symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almen utilpashed og smerter øverst i maven.

Behandling:
– kontrol i svangreambulatoriet en-to gange om ugen
– aflastning
– den gravide skal tage den meget med ro
– indlæggelse kan blive nødvendigt, hvor både mor og barn vil blive overvåget nøje
– måske blodtrykssænkende medicin
– måske skal fødslen sættes i gang før termin eller der foretages kejsersnit

Ca. 5-7% af alle gravide får svangerskabsforgiftning. Det viser sig sjældent før 20. uge, men blodtrykket kan godt begynde at stige inden da.

Årsagerne er ikke helt entydige, men arvelighed og en »kortslutning« i moderens immunsystem synes at øge risikoen. Det forekommer også oftere hos førstegangsfødende og kvinder over 35 år.

(Eklampsi er græsk og betyder lynnedslag. Fødselsfagligt taler man om fødekrampe).

"Jeg har et spørgsmål om min graviditet/baby".

Skriv dit spørgsmål til os på: info@graviditet.dk.
Vi udvælger spørgsmål og svarer her på siden. Du får link til svaret i din mailboks.

Husk at Graviditet.dk rådgivning ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Graviditet.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.

Har du en kommentar til indlægget

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indlægskategorier

Før graviditet

Graviditet

Fødsel

Den første tid med baby

Graviditetskalender

Mest poplære artikler

Hvad er den bedste probiotika til gravide?

marts 28, 2023 Reading Time: 2 minutes

Hvilke mælkesyrebakterier skal man tage som gravid? Hvilken probiotika er bedst til gravide? Skal man…

Iltmangel under fødslen

december 7, 2022 Reading Time: 3 minutes

Når du er i fødsel, er det ikke kun dig, der udsættes for hårdt arbejde…

Fertilitet og sædkvalitet

januar 13, 2023 Reading Time: 2 minutes

Mange mennesker tænker ikke over, om deres egen eller deres partners sæd er af “god…

Gravid selvom testen er negativ?

december 3, 2022 Reading Time: 2 minutes

Hej, Er jeg mon gravid? Jeg er en pige på snart 22 år. Jeg havde…

Sex i det sidste trimester

december 14, 2022 Reading Time: 2 minutes

Mange kvinder oplever i løbet af deres graviditet at deres sexlyst er stigende. Jo større…

Kan jeg blive gravid når al sæden løber ud?

november 28, 2022 Reading Time: 3 minutes

Nogle kvinder bliver bekymrede, når de efter et samleje føler at alt sæden bare løber…

Copy link
Powered by Social Snap