Der er mange af fordele ved at undgå overvægt.
Det forebygger sygdomme med mere.
Der findes også undersøgelser, der viser, at det kan have konsekvenser for din babys helbred, hvis du er svært overvægtig, når du bliver gravid.
Vi ser på undersøgelsens resultater her.
Hvad siger forskerne om fedme og graviditet
Tidligere undersøgelser om fedme og graviditet viste, at kvinder med svær overvægt (fedme) på undfangelsestidspunktet fik børn med højere risiko for hjerte-karsygdomme og stofskiftelidelser senere i livet.
En nyere undersøgelse supplerer de tidligere.
Engelske forskere på universitetet i Hull har fundet ud af, at fedme hos kvinden på undfangelsestidspunktet forårsager ændringer i fosterets størrelse og udvikling allerede fra starten.
Svært overvægtige kvinders æg er betydeligt mindre end normalvægtiges, og de er for hurtige til at danne de cellesammenkoblinger, der bliver til et foster.
Fordi den (meget) tidlige fosterudvikling – vi taler fem dage efter undfangelsen – sker i stærkt accelereret tempo, får kroppen ikke lejlighed til at danne alle de celler, der skal til for at danne en fuldt funktionel moderkage.
Da moderkagen er nøglen til fosterets udvikling, er det klart, at det har en indflydelse på dets sundhed og levedygtighed.
Svært overvægtige kvinders fostre viste sig også at have en anden biokemi end normalvægtiges.
Førstnævnte optager mindre glukose, som er en vigtig energikilde for fosteret udvikling, og flere triglycerider – en fedttype.
Samtidig viste det sig, at fostrenes stofskifte og udnyttelse af de aminosyrer, der er kroppens vigtigste byggeblokke, var anderledes end i normalvægtige kvinder.
Selv om det er en relativt lille undersøgelse – forskerne undersøgte 368 befrugtede æg hos 58 kvinder, der gennemgik behandling med in-vitro-befrugtning – er resultaterne tankevækkende.
Fedme og graviditet – hvad betyder det så?
Grænsen for svær overvægt – fedme – går ved et BMI (Body Mass Index) på 30. Hvis du kommer derover, går du fra at være ”overvægtig” til at være ”svær overvægtig”.
Hvis du ikke ved, hvordan du beregner din BMA, er der masser af BMI beregnere på nettet, men formlen er ganske enkel:
BMI = kropsvægt i kg / (højde i meter x højde i meter).
Så hvis du vejer 75 kg og er 1,70 m høj, er din BMI (75/(1,7 x 1,7)) = 26.
Lad os lige minde os selv om, at undersøgelsens resultater var baseret på kvindens vægt på undfangelsestidspunktet.
Med andre ord: Hvis du gerne vil have et barn på et tidspunkt, er det en rigtigt god ide at passe på din vægt allerede nu.
Det gør det nemmere for dig at blive gravid, og din baby får en bedre start på livet.
Hvis du er overvægtig eller endda svært overvægtig, er det en god idé eventuelt at få hjælp til at balancere din vægt.
Bonus: Ikke alene et sundt og raskt barn men også bedre helbred for dig. Og det er vel værd at tage med!