Flerlingegraviditet – Hvor meget kan jeg forvente at tage på?

Flerlingegraviditet - Hvor meget kan jeg forvente at tage på?Venter du tvillinger eller flere, så skal du sørge for, at både du og dine ufødte børn vokser som I skal, så du kan føde sunde og raske børn.

Når du gennemgår en flerlingegraviditet, kan du forvente at tage mere på, end hvis du bare ventede ét barn.

Er du lettere overvægtig inden graviditeten, skal du ikke tage så meget på, og er du undervægtig, kan du godt tage mere på.

 

 
 

Hvor meget skal jeg regne med at tage på?

Det er almindeligt at du tager mellem 17 og 25 kg på, når du venter flere børn. Det svarer til 50% større vægtøgning end ved en såkaldt singleton graviditet, altså hvor du kun venter ét barn.

Vægten er fordelt således at de første 6 til 9 kg er børnens vægt, derudover er der fostervandet, blodøgning samt livmoderens forøgede størrelse. Det er helt normalt at du kan tabe 8-10 kg inden for de første 14 dage. Udover at børnene er blevet født, er det baseret på at væsken formindskes, livmoderen trækker sig sammen og bliver mindre og lettere.

Efter denne periode, vil du typisk veje det samme som en kvinde, der kun har født ét barn.

Tager du ikke så meget på, er det helt fint. Vægtøgning varierer fra kvinde til kvinde, og så længe dine børn vokser som de skal, og din læge er fuldt tilfreds med deres udvikling, kan du være helt rolig.

 

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering