Folinsyre hjælper mod for tidlig fødsel

En netop offentliggjort engelsk undersøgelse viser, at hvis kvinden tager tilskud af folinsyre i et år før selve graviditeten, reduceres forekomsten af for tidlige fødsler med hele 70 procent.

Man har længe vidst at tilskud af folinsyre beskytter mod rygmarvsbrok hos barnet og brystkræft hos moderen. Nu har man fundet endnu en positiv virkning ved det stadigt mere populære B-vitamin.

Undersøgelsen som har involveret 40.000 kvinder er foretaget af professor Radek Bukowski ved University of Texas. Udgangspunktet for undersøgelsen var, at man opdagede at mange af de kvinder der føder for tidligt, har et lavt indhold af folinsyre i blodet.

Hver tredje barn som fødes før 28. uge dør, og en stor del af de overlevende risikerer livsvarige skader på syn og lunger samt indlæringsvanskeligheder.

Folinsyre findes naturligt ølgær, fuldkorn, lever, nyrer, nødder, grønne grøntsager, hvedekim og mælk m.m. I Danmark anbefales gravide at tage et dagligt tilskud på 0,4 milligram.

Kilde: The Guardian

Giv din vurdering