For og imod amning

For og imod amningDer har været meget skriveri i medierne om amning i det offentlige rum, og hvordan forskellige mennesker og steder forholder sig til det.

Og i den forbindelse har vi igen hørt det gammelkendte argument, at amning er det bedste for både mor og barn.

Men hvad er egentlig op og ned på det med amning – hvilke fordele og ulemper er der ved amning i modsætning til flaskebarn?

Det ser vi nærmere på her.

 

 
 

For og imod amning i relation til din baby

Det siges, at modermælk gør dit barn mere resistent over for en række sygdomme – det skulle endda nedsætte risikoen for vuggedød.

Og det ser faktisk ud til, at der er noget om snakken.

Studier af tusinder af kvinder har nemlig konkluderet, at spædbørn, der udelukkende fik modermælk, sjældnere fik maveinfektioner og eksem.

Det vurderes også, at 53% af spædbørns hospitalsindlæggelser pga. diarre ville kunne undgås, hvis de udelukkende fik modermælk. Det samme gælder for 72% af indlæggelserne for lungebetændelse.

Og der er rimeligt gode beviser for, at risikoen for vuggedød nedsættes med 36%, selv om ingen rigtigt ved, hvad der forårsager vuggedød til at starte med.

Så det lyder jo overvældende – men husk på, at risikoen for ovennævnte allerede er meget lav i den vestlige verden. Det ville f.eks. tage 5.500 diende børn for at redde ét liv mod vuggedød.

Derimod ser det ikke ud til, at påstandene om, at amning reducerer barnets risiko for f.eks. overvægt eller højt blodtryk senere i livet. Eksisterende studier har ikke indregnet sociale forskelle (og forskellig livsstil) som en faktor.

På ét område ser det ud til, at amning kan have langvarig effekt: Børn, der udelukkende var blevet ammet de første 3-6 måneder af deres liv, havde en IQ på gennemsnitligt 8 mere end flaskebørn.

Men det kan lige så godt skyldes den større fysiske kontakt og evt. den verbale stimulering, der kommer med at sidde og amme og tale til sit barn.

Og det kan du jo gøre, også selv om du fodrer med flaske.

Til gengæld er der også ulemper ved at amme. Du ved ikke, hvor meget mælk dit barn får, og det kan give bekymringer om, hvorvidt barnet får næring nok.

Der er også visse former for medicin, der går i brystmælken, så hvis du f.eks. får antidepressiv medicin, kan det være, du bliver frarådet at amme.

Og et spædbarn, der bliver ammet, skal mades oftere end et flaskebarn, hvilket kan gøre både barnets og dit søvnmønster mere vanskeligt.

 

 
 

For og imod amning i relation til dig

Der har været påstande om, at ammende kvinder hurtigere taber sig efter fødslen.

Men det viser sig, at hvis der overhovedet er noget om snakken, handler det om mellem 0,6 og 2 kg 12 måneder efter fødslen, og det er jo ikke meget.

Kvinder, der har ammet, skulle også have mindre risiko for at få visse sygdomme. Her skal du regne med den totale tid, du har ammet i hele din livstid.

Forskere har målt, at hvert år, du ammer i dit liv, nedsætter din risiko for at få type-2 diabetes med 4-12%, og efter det første års amning er din risiko for cancer i æggestokkene reduceret med 28%.

Lige så vel, som amning kan være en god måde for dig at komme rigtigt tæt på din baby, giver flaskemadning faderen mulighed for at dele den fornøjelse. Og det kan både være godt for ham og for dig (og din søvn).

Og det kan være særdeles praktisk ikke at skulle bekymre sig om, hvor eller hvornår man kan amme, når man er ude.

Til gengæld tager det ret lang tid at forberede en sutteflaske – sterilisere den, blande modermælkserstatningen osv. Det kan jo ikke siges at gælde for amning.

Uanset om du ikke ammer, fordi du ikke producerer mælk nok, eller som et personligt valg, er der ingen grund til at føle dig skyldig over det.

Der er masser af andre ting, du kan gøre f.eks. for at sikre, at dit barn ikke udsættes for sygdomsrisici, for at stimulere dit barns intelligens, og for at give jer den fysiske nærhed, I behøver.

Så på trods af argumenter for og imod amning er det helt og aldeles dit valg.

Giv din vurdering