Foresight anbefaler tilskud af A-vitamin

I Foresight har man gennem mange år undersøgt hvilke næringsstoffer, der er vigtige for at sikre en stærk fertilitet, en god graviditet og et sundt foster.

Her får du en fundamental information om hvorfor A-vitamin er så vigtig for både moderen og fostret, ligesom du også får tips til hvordan du kan få mere af det.

Vitaminer er organiske stoffer som er livsnødvendige for kroppens funktioner, men som kroppen ikke selv kan danne. Hvis man spiser sundt og varieret opbygger man vitamindepoter, som vil være store nok til, at man kan klare sig i et stykke tid.

A-vitamin er vigtigt for øjne, hår, hud, tænder og knogler, ligesom det spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af et generelt godt helbred, en sund appetit og produktionen af hvide og røde blodlegemer.

A-vitamin i sin rene form, der kan gå direkte ind i kroppen, fås kun fra animalske fødevarer. Desuden fås det i form af caroten, som under fordøjelsen omdannes til A-vitamin. Denne omdannelse kræver dog at der er et højt niveau af zink i kroppen.

Desværre er zink et følsomt mineral der hurtigt nedbrydes af rygning, alkohol, p-piller, stress og sygdom. Når zinkniveauet i kroppen er lavt, er det vanskeligt for kroppen at fungere optimalt, uden at få A-vitamin i sin rene form.

A-vitamin kræver B-vitaminet Cholin for effektivt at kunne blive lagret i kroppens depoter, og E-vitamin for at hindre A-vitaminet i at nedbrydes af luftens ilt.

Typiske mangelsymptomer i børn og voksne er natteblindhed, øget modtagelighed for infektioner og nedsat vækst.

I fostret kan for lidt A-vitamin under graviditeten forårsage synsproblemer, vand i hovedet, hjerteproblemer, mellemgulvsbrok, misdannet penis og underudviklede testikler.

For meget A-vitamin kan forårsage neuralrørsdefekt, ganespalte og hareskår i fostret. Definitionen på for meget A-vitamin går, afhængig af hvor i verden man bor, fra 3.000 mikrogram og helt op til 12.000 mikrogram. I USA anbefales gravide kvinder f.eks. at tage 1.500 mikrogram A-vitamin.

Selvom Foresights anbefalinger ligger højt i forhold til den danske sundhedsstyrelse har man aldrig, i nogen af de par der har gennemgået forløbet, oplevet symptomer på for meget A-vitamin. Foresights højeste anbefalinger ligger kun på ca. halvdelen af de mest konservative defintioner.

A-vitamin findes i mælk, smør, ost, yoghurt, æggeblomme, lever, nyrer, brisler, fede fisk og fiskelevertran.

Caroten findes i gulerødder, bønner, rød peber, brocholi, grønkål, sølvbede, spinat, tomater, abrikoser og ferskner (man kan tilsyneladende ikke få for meget caroten).

Normal anbefalet dagligt indtag (voksne): 800 mikrogram.
Foresight anbefaler tilskud til gravide på: 750 – 1.600 mikrogram

UNESCO har i mange år støttet kampagner i den tredje verden, der giver gravide kvinder tilskud af A-vitamin for at forebygge, at deres børn bliver født blinde eller endog helt uden øjne.

Hvordan får du dækket dit øgede behov for A-vitamin under graviditeten og før? Hvor meget tilskud tager du? Hvad siger din læge eller diætist? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering