Forsøg på vending

Forsøg på vendingDet er allerbedst, når dit barn skal fødes, at det ligger i hovedstilling.

Ligger baby i underkropsstiling eller tværleje, vil de fleste kvinder få tilbudt en vending af barnet fra 37. graviditetsuge.

Grunden til at man først forsøger vending så sent er, at mange børn vender sig  i hovedstilling umiddelbart inden fødslen.

Det er også muligt at vende barnet under fødslen.

Det er mindre risikofyldt at forsøge en vending af barnet inden fødslen eller under fødslen, end at foretage et kejsersnit.

 

 
 

Hvordan foregår en vending af en ufødt baby?

Hvis du når frem til uge 36 af din graviditet og din baby stadig ligger i sædestilling eller underskropsstilling, så vil du blive tilbudt en vending af dit barn i uge 37 eller senere.

Inden vendingen forsøges, vil du få foretaget en ultralydsscanning, så lægen kan afgøre præcist hvordan dit barn ligger. Efter scanningen, vil du få medicin, der bevirker, at musklerne omkring din livmoder slapper helt af. Medicinen kan give dig hjertebanken. Din babys hjertelyd overvåges under hele vendings-forsøget, så personalet kan holde øje med, om barnet bliver negativt påvirket af vendingsforsøget.

Vendingsforsøget foregår ved at fødselslægen skubber til barnet, for at presse det til at flytte sig. Lægen bruger begge hænder til at skubbe til barnet uden på din mave, med faste bevægelser. Barnet scannes løbende i løbet af forsøget, for at se, om det har bevæget sig.

Vending lykkes i omkring 50 % af tilfældene.

Det kan føles ubehageligt, men skal ikke gøre ondt. Gør det ondt, stoppes forsøget.

 

 

 
 

Hvad sker der, hvis mit barn ikke kan vendes?

Hvis din baby ikke reagerer på vendingen, så er der flere muligheder, som du kan tale igennem med din fødselslæge og jordemoder.

Du kan blive indstillet til et kejsersnit, selvom det ikke er sikkert, det er hvad fødselslægen anbefaler. Et planlagt kejsersnit betyder, at du kan få en rolig fødselsoplevelse, men du går glip af den vaginale fødsel.

Du kan vælge at forsøge en sædefødsel. Her vil du blive guidet både af fødselslæge og jordemoder. Du skal tænke over, at du kan få en rigtig god oplevelse med en fuldkommen uproblematisk fødsel, eller fødslen kan være kompliceret og ende med et kejsersnit. Du kan aftale med personalet, hvis du vælger at føde naturligt, at du gerne vil have et vendingsforsøg foretaget under fødslen.

I mange tilfælde vender barnet sig helt af sig selv. Det kan ske lige op til slutningen af graviditeten og i nogle tilfælde også under fødslen.

 

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

Giv din vurdering