Hvis din prævention svigter, og du er bange for, at du kan være blevet gravid, kan du overveje at tage fortrydelsespiller.
Det er her vigtigt, at du er opmærksom på, at fortrydelsespiller intet har med abort eller abortpiller at gøre.
Pillerne skal anvendes, før du ved, at du er gravid.
Din prævention kan svigte ved at:
- Du har glemt mindst 1 p-pille i mere end 12 timer
- Kondomet sprang eller gled af
- Spiralen falder ud
- Pessaret fjernes for tidligt
- osv.
2 typer fortrydelsespiller
På det danske marked er der 2 typer fortrydelsespiller:
- Håndkøbs-pille, der virker op til 72 timer efter samleje (3 døgn)
- Recept-pille, der virker op til 120 timer efter samleje (5 døgn)
Fortrydelsespiller i håndkøb
Fortrydelsespiller i håndkøb, indeholder det kvindelige kønshormon levonorgestrel.
Dette hormon påvirker limoderslimhinden, således at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast, hvorved en graviditet ikke kan finde sted.
Pillerne skal helst tages 12 timer efter samlejet, men dog senest 72 timer efter.
Hvis du vejer over 75 kilo anbefales det ikke, at du anvender håndkøbs-piller, da disse har en nedsat effekt for kvinder over 75 kilo.
Kontakt derfor din læge for at få den receptpligtige version.
Metoden er succesfuld i ca 80% af tilfældene, hvorfor du bør tage en graviditetstest 3-4 uger efter for at sikre, at du ikke er blevet gravid.
Fortrydelsespille på recept
De fortrydelsespiller, som du kan købe på recept, virker på en lidt anden måde.
De indeholder ulipristalacetat, som forhindrer eller udsætter ægløsningen, hvorved graviditet kan forhindres.
Disse piller skal tages senest 5 døgn, efter præventionen fejlede.
Generelt skal du vide, at jo hurtigere du tager pillen des større er chancen for, at du forhindrer en uønsket graviditet.
Selv med de receptpligtige piller bør du tage en graviditetstest 3-4 uger efter for at sikre, at du ikke er blevet gravid.
Læs også: