Gør du også forskel på dine børn

Gør du også forskel på dine børnNy undersøgelse viser, at det første barn i familien kan regne med at få væsentlig mere opmærksomhed fra sin forældre, end det de næste børn får.

Undersøgelsen viser, at fra det første barn er fire til det er tretten år, får det i gennemsnit 20-30 minutter mere opmærksomhed om dagen, eller ca. 3000 timer ialt fordelt udover barndommen…

Tallene kommer fra en stor undersøgelse foretaget af forskere på Brigham Young University i Utah, USA. En af forskerne, Joseph Price, siger at de fleste forældre mener at de giver lige meget tid til deres børn, men det ser alligevel ud til at de førstefødte får mest.

Price som selv er far til seks børn fortæller (jeps, han er mormon), at det var hans eget familiemønster der ledte ham til at lave undersøgelsen. Alle mennesker fortalte ham, at han ville komme til at bruge mindre tid på de senere børn end på de første, men det troede han til at starte med ikke på.

Undersøgelsen viste ikke bare en tydelig forskel mellem første og andet barn, men også en ligeså tydelige forskel mellem andet og tredje barn osv. Børnene får altså iflg. undersøgelsen, mindre og mindre opmærksomhed, jo længere nede i søskenderækken de er.

Price fortæller også at han nu gør en bevidst indsats for at give hans yngste børn mere opmærksomhed. Han mener at forældre der søger at dele »sol og vind« lige, ofte ender med at give mest til den ældste.

Kilde: webmd.com

Hvad siger du? Kan du genkende dette og gør du evt. noget for at imødegå det? Skriv en kommentar…

Giv din vurdering

Pete Andersen siger:

Hej Sus. Ditto her. Kan også genkende det fra min egen barndom (nr. 2 ud af 4). Har desuden selv 3 børn og kan desværre sagtens se mønstret der. Men jeg tror lige som dig at selvom nr. 2 og 3 ikke får helt så meget opmærksomhed som nr. 1, så har de alligevel glæderne og fordelene ved at have større søskende…

Sus siger:

Har ikke selv børn endnu, men kan da godt genkende det fra min egen barndom, jeg er den ældste af fire børn, jeg fik mere opmærksomhed, både af mor og far derhjemme, end den yngste.. Men den ældste er jo også lidt en prøve. Så det er efter min mening fordelt rimeligt, der både fordele ulemper ved at være ældst eller yngst.. Jeg synes tit det kan ses på parforholdet.. En storebror/søster finder ofte sammen med en lillebror/søster… Pudsigt nok… 🙂