Gravid og Bikram yoga

Gravid og Bikram yogaGå jeg dyrke Bikram yoga, når jeg er gravid?

Bikram yoga går også under navnet ‘Hot yoga’, og det er betegnelsen for en særlig slags yoga, hvor du laver øvelserne i et rum, der oftest er 40º C varmt.

I skrivende stund er Bikram yoga så nyt i Danmark, at der ikke er nogen officielle anbefalinger på området.

Men vores anbefaling er klar:

Undgå Bikram yoga, når du er gravid. 

 
 

Problemet med Bikram yoga

Problemet med Bikram yoga er, at når du anstrenger din krop fysisk i et lokale, der er 40º C varmt, så vil det uundgåeligt hæve din kropstemperatur.

Hvis du nogensinde har været til en Bikramtime, så vil du også vide, at du er helt kokset og nogle gange også dehydreret, når du er færdig.

Dét at hæve din kropstemperatur til over 38º C i længere tid er i nogle undersøgelser blevet koblet sammen med fødselsdefekter på blandt andet neuralrøret.

Selve undersøgelserne er ikke så gode, da de er baseret på mødres hukommelse af, om de hævede deres kropstemperatur under graviditeten eller ej.

Forsøg på dyr støtter dog formodningen om sammenhængen.

 
 

Konklusion

Det er især i 1. trimester, det lader til at være problematisk at hæve din kropstemperatur.

Hvis du ønsker at blive gravid, eller tror du er det, anbefales du på det kraftigste at undlade at gå til Bikram yoga.

Almindelig yoga er helt fint, men undgå at presse din krop temperaturmæssigt så meget, som det sker under en Bikram yoga time.

Hvis du allerede har været til en time eller 2, så gå ikke i panik.

De undersøgelser, der er lavet, viser, at risikoen for de medfødte defekter øges fra 1 pr. 1000 til 2-3 pr. 1.000 børn, så det er stadig meget usandsynligt, at der er sket dit barn noget.

 

Kilder: 4A & 4B

Giv din vurdering