Gravid og boblebad

badMå jeg gå i boblebad, når jeg er gravid?

Nogle gravide er nervøse for at gå i boblebad under graviditeten på grund af varmen.

Andre er bekymrede for infektioner fra at det beskidte vand trænger op i livmoderen.

 

 
 

Problemet med boblebadet

Hvis du skal være nervøs for noget omkring boblebadet, så er det varmen.

Infektioner er ikke noget problem, da du under graviditeten har en slimprop i livmoderhalsen, som sørger for, at der ikke er noget som helst, der trænger ind til dit lille barn.

Varmen er derudover kun et problem, hvis du hæver din kropstemperatur til over 38º C i længere tid ad gangen.

Undersøgelserne, der viser dette, er dog ikke ret gode, da de baserer sig på, hvad kvinder efter fødslen kan huske om deres badevaner under graviditeten.

Dyreforsøg viser dog også, at en øget temperatur i første trimester kan medføre fødselsdefekter på blandt andet neuralrøret.

 

 
 

Kan du overhovedet ikke gå i boblebad?

Jo, det kan du godt.

Du skal bare ikke sidde der i 20 minutter i 40º C varmt vand.

Men hvis du gerne lige vil mærke et par minutters varme, så sker der ingenting ved det.

Det siges, at det tager ca. 10-20 minutter at hæve din kropstemperatur til 39º C, hvis du ligger helt dækket i vand, der er 40º C.

Jo mere af kroppen der ikke er dækket, des længere tid tager det.

Jo lavere temperaturen på vandet er, des længere tid tager det.

Så vælg et boblebad, der ikke er alt for varmt, og lad eventuelt arme og brystkasse være over vandet, så ser vi ingen problemer i, at du nyder et par minutters afslapning i det varme vand.

 

Kilder: 4A & 5A

Giv din vurdering