Gravid Pilates

Gravid PilatesEr det godt eller skidt at dyrke Pilates, når du venter dig?

Der er mange gode grunde til at dyrke Pilates. Denne effektive træningsmetode styrker ryggen og balancerer muskulaturen omkring dine led.

Men hvad, hvis du er gravid? Er det sikkert at dyrke Pilates gravid, eller kan du risikere at skade dig selv eller dit barn?

Få svaret her.

 

 
 

Gravid og Pilates – en god kombination

Grundlæggende handler Pilates om at styrke og balancere krop og sind med særligt fokus på din mave og bækkenbund.

Pilates metoden bruger langsomme bevægelser og positioner til at tone, styrke og stabilisere din krop.

Du bliver ikke alene stærkere, din fleksibilitet øges også, og du får styr over din vejrtrækning, hvilket kan reducere stress og øge iltindtaget.

Resultatet er øget kropsbevidsthed og velvære – og selvfølgelig en flottere krop. Derfor er Pilates også en yderst populær træningsform.

Men hvad, hvis du er gravid? Er graviditet og Pilates en god kombination?

Kort sagt, ja.

 

 
 

Pilates er ideelt for graviditeten

Vi ved alle, at det er godt at holde sig i form under graviditeten, og Pilates metoden belaster kroppen mindre end de fleste andre træningsformer.

Den styrker ryg, bækken og de dybe mavemuskler – netop de muskelgrupper, der belastes specielt hårdt under graviditet og fødsel.

Ifølge Joseph Pilates, der opfandt metoden i sin tid, er Pilates designet til at give dig smidighed, naturlig ynde og færdigheder, der afspejles i alle dine bevægelser.

Traditionel muskeltræning gør brug af vægte og belastning og giver dermed korte, kraftige muskler.

Pilates øvelser, derimod, strækker kroppen og forbedrer dermed musklernes elasticitet og leddenes bevægelighed.

Mange Pilates øvelser laves liggende på hænder og knæ, hvilket er ideelt for gravide. Det kan oveni købet hjælpe fosteret til at ligge i den rette stilling.

Faktisk er Pilates træning så blid, at den hyppigt bruges til behandling af sportsskader og lignende.

Og øvelserne er fleksible, så du i forløbet af din graviditet kan justere dem, hvis noget føles for hårdt for kroppen.

Men er der da slet ikke nogle begrænsninger, hvis du vil dyrke gravid Pilates?

 

 
 

Hvad du skal være opmærksom på som gravid Pilates udøver

Hvis du aldrig har dyrket Pilates før, er der nogle eksperter, der mener, at du bør vente til efter fødslen, inden du begynder.

Der er nemlig en række teknikker i Pilates metoden, der kræver ret meget øvelse i starten.

Og hvis du ikke har lært at beherske dem, inden du bliver gravid, kan det være svært at overskue både det og de øvrige ændringer, der sker i din krop.

Du kan dog godt begynde at dyrke Pilates som gravid, hvis du vælger et specielt prænatalt Pilates hold, hvor man tager sig god tid til dig.

På disse hold sikres det, at du gør de rette øvelser igennem din graviditet, og at du ikke belaster din krop for meget.

Faktisk er det en rigtigt god ide, hvis du melder dig til et særligt prænatalt hold, også selv om du har prøvet Pilates før.

Så konklusionen er, at gravid Pilates er rigtigt godt for dig – specielt hvis du har dyrket Pilates før, og/eller hvis du tilmelder dig et specialhold.

Og så er det fantastisk til at komme i form på efter graviditeten, og det er jo også vigtigt…

 

 

 

 

 

 

Giv din vurdering