Gravid – præsentation af Graviditet.dk

Du er kommet til stedet, der giver dig al den information du har brug for under din graviditet. Graviditet.dk følger tiden lige fra du påtænker at blive gravid, til efter du har født. Graviditet.dk hjælper dig til at få information og overblik over, hvilke forandringer der sker i dit liv, og hvordan du bedst muligt kan nyde tiden som gravid. Og som nybagt mor.

 

 
 

Før graviditeten

Når du har besluttet dig for, at du gerne vil have et barn er det helt naturligt at opsøge information om, hvordan man nemmest bliver gravid. De fleste, der gerne vil have et barn, vil gerne blive gravid så hurtigt som muligt, og det sker ikke altid.

For nogle kvinder tager det lang tid, og tålmodigheden kan blive stillet på en svær prøve. Måske skal der en eller anden form for fertilitetsbehandling til, før du bliver gravid, mens det for andre kvinder sker første gang de prøver at blive gravide.

Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til det at blive gravid. For eksempel har det betydning om du har en normal menstruationscyklus, og hvornår du har ægløsning. For at finde ud af det, skal du være opmærksom på din cyklus og notere, hvornår du har menstruation.

Din partners sædkvalitet har naturligvis også betydning. Sundhed og vægt er ligeledes vigtige faktorer som du blandt andet kan læse om i artiklen Fedme og graviditet, der beskriver hvordan det kan være svært for overvægtige at blive gravide.

Når du planlægger at blive gravid, er der mange ting, du skal være opmærksom på. Du skal sørge for at holde dig sund og spise godt med vitaminer, så din krop er sund og klar til at blive gravid. Du skal også huske folsyre for at beskytte det kommende barn mod diverse sygdomme.

Der er utroligt mange ting, man som kvinde skal have styr på når man ønsker at blive gravid. Alligevel er det den mest naturlige ting i verden at blive mor. I artiklen om Vitaminer og fertilitet, kan du finde mere om information om at holde dig sund.

Er du blevet gravid uden at have planlagt det, kan du blive overvældet af alverdens spørgsmål. Du kan måske gøre dig overvejelser om dit barn har det godt, og om du har fået de vitaminer og mineraler, som du burde have haft, hvis du havde planlagt graviditeten. Læs mere om de første tegn på graviditet her i artiklen Tidlige tegn på graviditet.

På Graviditet.dk finder du masser af artikler om alle disse emner, så du kan finde svar på alle dine spørgsmål. Graviditet.dk dækker bredt alle emner før, under og efter din graviditet, og her på siden finder du al den nyeste forskning og viden der findes på området.

 

 
 

Under graviditeten

Under en graviditet er der ikke noget mere spændende end at følge med i dit barns udvikling. Din krop forandrer sig i takt med at barnet vokser. Graviditet.dks udførlige Uge for Uge kalender viser dig præcis hvad der sker inde i din mave i løbet af de 9 måneder.

Beskrivelserne af barnets udvikling suppleres med oplysninger om, hvad der sker fysiologisk med din krop, og hvordan det føles for dig at gennemgå alle disse forandringer.

Når du er gravid er det ikke kun din krop, der forandrer sig. Hormonerne, der skabes under en graviditet og som forandrer sig løbende under din graviditet påvirker dig følelsesmæssigt. Under din graviditet kan du, som en naturlig følge af de kraftige hormonpåvirkninger, få kraftige humørsvingninger.

Det kan være svært at håndtere alle de forandringer, der finder sted i dig; dig både fysisk og psykisk. Derfor kan det føles som en lettelse for dig at læse dig til, hvad det er for nogle mekanismer der påvirker dig – og hvorfor.

I løbet af din graviditet skal du sørge for at gå til jævnlige check hos din egen læge, hos din jordemoder og til sidst på hospitalet, du skal føde på. På Graviditet.dk følger vi dig, skridt for skridt. Scanningerne, du skal have foretaget i uge 12, der undersøger dit barn for sygdomme, og scanningen i uge 20, hvor du kan få dit barns køn at vide, beskrives udførligt. Læs blandt andet om den vigtige nakkefoldsscanning i uge 12.

Er du mere end 35 år når du bliver gravid, skal du igennem nogle andre undersøgelser end yngre kvinder. Dette er for at sikre, at dit barn er sundt og raskt, for med alderen stiger risikoen for at der kan opstå kromosomfejl. Du vil blandt andet få tilbudt en fostervandsprøve for at sikre, at dit barn ikke lider af Downs Syndrom eller andre kromosomfejl.

Under din graviditet forandrer din krop sig så meget, at indholdet af dit klædeskab ikke længere er tilstrækkeligt. Du får brug for bukser, din mave kan vokse i, og især bh’er kan være besværligt at købe i den rette størrelse. Amme-bh’er kan bruges, når du når til det sidste trimester af din graviditet, så du allerede har dem, når skal føde. Vi giver dig gode råd til hvad du har brug for, så du får det rigtige med hjem, når du handler.

Der er mange ting, du skal tage hensyn til i de 9 måneder, du er gravid. Du skal helst undgå at ryge og kun drikke alkohol i meget små mængder. Du skal spise sundt, og ikke for meget. Det anbefales også, at du dyrker motion, mens du er gravid. Der er mange regler og måske også løftede pegefingre fra venner eller familie. Du kan finde svar på dine spørgsmål på Graviditet.dk, og få klarhed over, hvad der er myter, og hvad der er fakta, og herunder hvilken vejledning, det er værd at følge.

Som førstegangsgravid er du endnu mere usikker, end når du allerede har fået børn, og det er meget nemt at lade sig påvirke af andres velmenende, gode råd. Det vigtigste er, at du finder ud af hvad der virker for dig. Der er ikke en enkelt ting, der gælder for alle, og derfor kan du på Graviditet.dk læse om anbefalinger og råd, så du selv kan danne dig et overblik over, hvad der virker for dig.

Når du går på barsel får du tid til at slappe lidt af, lægge benene op, og finde ud af, hvordan du forbereder dig til babyen kommer til verden.

Nogle kvinder bliver meget trætte under deres graviditet, og har brug for ro og afslapning, andre fyldes med energi, og nyder derfor masser af aktiviteter. Men uanset hvad, er det helt sikkert, at du skal finde ud af, hvor barnet skal sove, når du kommer hjem fra fødegangen, hvor du skal have pusleplads, og hvad du ellers har brug for, af ting til den nyfødte.

Der er rigtig mange ting, du skal tænke på, så derfor har Graviditet.dk lavet flere lister til dig, så du nemt kan tjekke af, præcis hvad det er der er brug for, hjemme hos dig. Læs blandt andet artiklen om Indkøb af udstyr til barnet.

 

 
 

Fødslen

Du har selvfølgelig gjort dig mange tanker om, hvordan du gerne vil have at din fødsel skal forløbe. Du vil i løbet af din graviditet have besøgt det hospital du skal føde på, og have fået en rundvisning på fødegangen. Jordemødrene fortæller om, hvordan en fødsel skrider frem og hvad du kan forvente, og måske får du set en fødselsfilm.

Sjældent bliver en fødsel helt som man havde tænkt sig, men det er alligevel en god idé at have pakket en taske til at tage med på fødegangen, når tiden opstår, og også finde ud af, om du vil have nogen med til fødslen, ud over din eventuelle partner.

Nogle kvinder ønsker at føde hjemme, andre på fødegangen bruger smertestillende til at lindre fødslen. Vil du gerne høre musik, eller have tændt stearinlys, har du lyst til at føde i vand? Det er alt sammen ting, der kræver forberedelse, og derfor noget du bør overveje.

På Graviditet.dk kan du læse om fødslen og hvordan den skrider frem, og hvad der sker med barnet. Læs blandt andet artiklen om veer, så du er forberedt på, hvordan de udvikler sig, og hvordan du ved, om du er i fødsel, eller om det er plukveer, det drejer sig om.

Skal du føde ved kejsersnit, kan du på Graviditet.dk finde en stor samling af artikler, der hjælper dig med at forberede dig til dit planlagte kejsersnit. Føder du ved akut kejsersnit, kan du læse om, hvad der skete under din fødsel, hvorfor den endte med et kejsersnit, og hvordan selve operationen er foregået.

Du kan også finde information om de følelsesmæssige aspekter ved at have født ved kejsersnit, i stedet for ved en vaginal fødsel.

Med vores videoer, kan du i fred og ro hjemme hos dig selv se hvad det er der sker, når et barn kommer til verden. Du kan både se film fra en normal fødsel og en fødsel i vand, og du kan også vælge at se fødslen som en animeret film, hvis du ikke er vild med de stærke billeder, der er i en almindelig fødselsvideo.

 

 
 

Efter fødslen

Amning, bleskift og babys sovetider – og dit eget søvnbehov – fylder det meste, når du lige har født. Du kan læse om amning, og også om at give flaske. Du skal stadig huske på at få vitaminer, mens du ammer, og sørge for at få en god og nærende kost, der giver dig kræfter og energi til at være en god mor for baby. Læs om hvordan du får baby til at få en god søvnrytme i vores 6 tips til at barnet sover, så du også selv får mulighed for at få sovet.

Se med på de skønneste videoer om babyer, der falder til ro, fuldkommen afslappede, efter et bad, og få tips til, hvordan du selv kan nusse om din baby.

Vi følger babys udvikling til det er tid at overgå fra mælk eller flaske til rigtig mad i Lidt om babymad og vi viser dig også, hvordan du børnesikrer dit hjem, så den lille er godt beskyttet i dit trygge hjem.

Har du født ved kejsersnit, eller har du oplevet komplikationer i forbindelse med din fødsel, så kan du finde gode artikler, der kan hjælpe dig til at forstå, de komplikationer, du har oplevet.

Efter et kejsersnit er det meget vigtigt, at du passer ekstra godt på dig selv, og er forsigtig med ikke at overanstrenge dig og dit ar fra kejsersnit. I sektionen Gode Råd,  finder du alt hvad du skal vide, om tiden efter fødslen.

Partner anbefaling: Artiklerne og udviklingen her på siden skabes via støtte fra vores partnere. Efter du har født får du måske igen tid til at fokusere på online underholdning. Vi kan anbefale at søge en casino bonus og prøve lykken. Ofte kan du her spille helt gratis og vinde penge uden at risikere noget. Er du mere til bingo så finder du her en komplet online bingo guide. Udviklingen af Graviditet finansieres via partnere og vi håber du vil hjælpe os med at kunne udvikle Graviditet fortsat ved at besøge vores partnere.

Om Graviditet.dk

På Graviditet.dk hjælper vi dig til at få overblik over din kommende fødsel, og til at planlægge og forberede dig på tiden efter du har født. På den måde kan du have forberedt dig på både indkøb og madlavning, og dermed få mere overskud til at være sammen med dit nyfødte barn, når tiden kommer.

Vi har tips og tricks til at håndtere de svære situationer, der kan opstå, når du venter dig, og vi giver dig den nyeste viden og forskning inden for graviditet, fødsler og barnepleje. Vi giver dig også besked om, hvad der blot er myter, og hvad du i virkeligheden skal koncentrere dig om.

Alle kategorierne, der er overskrifter på hvilket sted i graviditeten du befinder dig i, har sin helt egen Spørgsmål og Svar sektion, hvor du kan finde svar på alle tænkelige spørgsmål.

Hjertelig velkommen til Graviditet.dk – din guide til graviditet på nettet.