Gravid – Uge 24

Babys ansigt er næsten fuldt udviklet nu, og din mave vokser sig stor.

Måske er din navle poppet ud?

Hvis du begynder at opleve ødemer, altså hævelser i hænder og fødder, er det på tide, du svinger benene op og slapper af.

 

 
 

Din baby i uge 24

Baby måler ca. 21 cm i længde og vejer omkring 540 gr.

Hvis din baby blev født nu, ville han eller hun have mulighed for at overleve, selvom barnet stadig er meget lille og tynd. Babys krop er begyndt at producere hvide blodceller, for at kunne bekæmpe infektioner.

Lungerne er ved at være så udviklede, at baby ville kunne klare at trække vejret i kuvøse på en neo-natal afdeling, men baby øver sig stadig i at trække vejret, ved at inhalere fostervand ned i lungerne.

Luftvejene former rør, der kan trække luft ind og ud og blodårer og luftsække formes i lungerne, for senere at kunne få luft ind og fordele luften videre til resten af kroppen. Cellerne i babys lungerer producerer et stof der gør, at luftsækkene ikke klistrer sammen.

 

 
 

Din krop i uge 24

Den mørke streg, der bliver mere tydelig på din mave fra navlen og ned mod skeden, kaldes linea nigra, og skyldes hormonerne i din krop, der også giver strækmærker og røde pletter. Stregen forsvinder efter du har født. Kvinder med mørkere hud har tit en mere synlig linea nigra.

Uanset om du mærker, du har svært ved at holde på urin eller ej, bør du begynde at træne din bækkenbund nu. Stram op når du skal hoste, eller griner, eller hvis du skal løfte tunge ting. Brug dagligt tid på at træne din bækkenbund, det kan være en god hjælp til dig, når du har født, at din bækkenbund er trænet.

Dit hjerte og dine nyrer arbejder ekstra hårdt på at få en optimal blodcirkulation rundt i din krop, og for at bearbejde den ekstra væske, der kommer fra fostervandet i livmoderen, og bliver renset igennem dine nyrer.

Giv din vurdering