Gravid – Uge 26

Du er nu i uge 26, og din baby er 24 uger gammel.

Baby er nu så stor, at hvis din partner lægger sit øre mod din mave, så vil han sandsynligvis kunne høre babys hjerte banke.

 

 
 

Din baby i uge 26

Baby måler nu omkring 23 cm fra hoved til numse og vejer nu ca. 910 gr.

Selvom baby er tæt på at veje et kilo, og der er ved at blive mere trangt inde i livmoderen, så er der stadig masser af plads for baby at vokse, der bliver bare mindre plads til at udfolde sig, og der er snart ikke plads til at lave vejrmøller inde i maven mere.

Babys rygsøjle vokser sig stærkere, for at kunne støtte den lille krop, der vokser sig større og større. Lungerne modnes stadig, og øjnene, der er fuldt formede, er ved at gøre klar til at åbne sig.

Babys puls stiger når den reagerer på lyde, og du kan opleve at barnet vil bevæge sig i forhold til tale eller hvis du hører musik.

 

 
 

Din krop i uge 26

Din krops holdning er forandret, dine sener og muskler foran er blevet længere og slappe og musklerne i ryggen bliver kortere. Hold øje med din holdning, når du går, så du ikke får så ondt i ryggen. Husk at hvile dig og læg dig ned ind imellem, det kan hjælpe på ondt i ryggen og hvis du har smerter i bækkenet.

Du er tæt på to-tredjedele inde i din graviditet og din livmoder ligger nu godt 5 cm over din navle, og din store livmoder presser din mave udad, hvilket betyder, at din navle også kan poppe ud, hvis det ikke allerede er sket. Navlen ryger tilbage på plads ganske kort tid efter, du har født.

Måske lider du af søvnløshed. Mange kvinder sover dårligt i det andet og tredje trimester og det kan både skyldes babys aktivitetsniveau i maven, halsbrand eller kramper i benene. Det kan være svært at finde behagelige stillinger at sove i. Prøv at stable et par puder under benene og under din mave, når du lægger dig, det kan give lidt støtte til den tunge mave.

Gravid – Uge 26
3 (60%) 2 Stemmer